VIDEO 175 kilometer lang revne i Antarktis vokser

Revne i Larsen-C ishylden bliver snart til et af de største isbjerge nogensinde registreret.

For et par måneder siden blev det tydeligt, at et gigantisk isbjerg snart river sig løs ved Antarktis. Måske et af de største nogensinde registreret. Isbjerget er ved at blive skabt ved ishylden Larsen-C, hvor en 175 kilometer lang revne i isen er opstået.

At revnen er der, og at den vokser, er tydeligt på nogle nye radar-billeder taget af de to Sentinel-satellitter, som det europæiske rumagentur ESA har opsendt.

Isbjerget brækker sandsynligvis snart af. Kun en lille del er stadig forbundet med ishylden.

Når det gør, er der tale om et gigantisk isbjerg, vurderer klimaforsker Rasmus Tonboe fra DMI.

- Stykket, der vil brække af, er på omkring 5000 kvadratkilometer, hvilket svarer til arealet af Vendsyssel. Det er omkring 350 meter tykt hvis det forbliver i et stykke, siger han.

- Frygten er, at når stykket brækker af bliver isshelfen ustabil og bryder sammen. Det er tidligere sket for nabo-shelferne Larsen A og B og f.eks. Wilkins på den anden side af den Antarktiske halvø.

Radarbilleder gør forskellen tydelig

ESA har sammenlignet to radarbilleder fra Sentinel-satellitterne. Billederne viser tydeligt forskellen på tilstanden for isen, der er ved at rive sig løs, og den faste is.

Metoden kaldes et interferogram. Og med det kan forskerne måle hvor lang revnen egentlig er, selvom man ikke kan se det på overfladen. Billederne viser ganske rigtigt, at den enorme revne krydser det meste af Larsen-C ishylden. Både Larsen-A og Larsen-B kollapsede i henholdsvis 1995 og 2002.

De to radarbilleder viser tydeligt hvor det enorme isbjerg er ved at opstå. (© ESA)

Og nu ser det ud til at turen altså er kommet til Larsen-C.

Ishylder holder på gletsjerne

Bryder også Larsen-C sammen, kan det få store konsekvenser, siger Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og chef for Nansen Centeret i Bergen.

Ishylderne er ekstremt vigtige for bevarelsen af isen på Antarktis. De stabiliserer nemlig gletsjerne længere inde i land, og forhindrer dem i at glide til havs hurtigt.

- Isbjerget ligger ovenpå vandet, og bidrager i sig selv ikke til at havniveauet stiger ved et afbræk. Problemet er den bagvedliggende is, da denne vil begynde at sætte i bevægelse, når Larsen-C brækker af, siger han.

- Larsen C fungerer nu som "en prop". Når denne "prop" er væk, vil isen inde bagved komme i bevægelse. Det kan resultere i en global vandstandsstigning på omkring 10 centimeter alene herfra.

Facebook
Twitter