VIDEO Droner skal gøre ukrudtsbekæmpelse mere miljøvenlig

Infrarøde billeder af ukrudt kan nedsætte brugen af pesticider, der er farlige for mennesker og natur.

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse står højt på ønskelisten hos mange ikke-økologiske landmænd. De vil gerne spare penge på sprøjtemidler samtidig med, at pesticider kan skade naturen og være kræftfremkaldende for mennesker.

Rundt om i virksomheder og på universiteter forsker man i intelligente landbrugsmaskiner, der begrænser brugen af pesticider. I Nordjylland arbejder opfinderen Martin Søndergaard Andersen i firmaet PrimaryDrones med droner, der skal spore ukrudtet, så man kan målrette sprøjtningen mod bare det.

Videnskabsmagasinet på DR3 har besøgt Nordjylland og fået en demonstration af dronen. Se videoen i toppen af artiklen.

Infrarødt lys peger ukrudtet ud

Der er indbygget et infrarødt kamera i dronen, som tager luftbilleder af markerne. Ud fra billederne kan man afgøre, hvor der er ukrudt, og hvor der er afgrøder ud fra mængden af klorofyl i planterne.

Klorofyl er et farvestof, som gør planterne grønne. Når klorofyl rammes af infrarødt lys, sender det lyset retur med en ændret farve afhængigt af klorofyl-koncentrationen. Ud fra det kan man skelne de forskellige planter fra hinanden.

Man programmerer det område på marken, som dronen skal overflyve. Og så tager dronen luftfotos af området. Bagefter sætter man billederne sammen på en computer, hvor man kan lægge farvekoder på billederne og på den måde få et overblik over planter og ukrudt på marken.

Se videoen i toppen af artiklen. Og se Videnskabsmagasinet på DR3 torsdag aften klokken 21:30.

Hvis du bruger smartphone, og videoen ikke kommer frem, så vælg at se siden i desktop-versionen. Du skifter til den version i bunden af websiden.

Facebook
Twitter