Hvis en patient i hovedstadsområdet er blevet syg på grund af en infektion, er der stor sandsynlighed for, at en eventuel bakterieprøve ender på Danmarks største bakterielaboratorium; Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital.
Hvert år triller omkring en million bakterieprøver gennem et superautomatiseret system med en stor bakterie-analysemaskine i centrum.
- Som regel skal der menneskelig interaktion til at se på prøveresultaterne, for maskinen giver ikke det fulde svar. Men den holder rede på prøverne, bestemmer bakterierne og dyrker dem på forskellig måde og holder styr på, hvornår de får den ene og den anden antibiotika og tager billeder af det. Og ud fra det bestemmer laboratoriepersonalet så, hvilken type bakterie det er, forklarer Peder Worning, mikrobiolog og bakterieforsker på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling.
- På den måde kan man rådgive hospitalslæger og praktiserende læger om, hvilken behandling der skal til for at gøre patienten rask, fortæller han.
MRSA i åbent petriglas
Videnskabsmagasinet på DR3 besøger i videoen øverst i artiklen Peder Worning og afdelingen med 130 ansatte på Hvidovre Hospital for at høre mere om det superautomatiserede system. Klik på play.
I indslaget kan du også se, at bakterierne bare ligger i 'åbne' skåle, og at personalet håndterer prøverne uden åndedrætsværn eller beskyttelsesbriller, men bare har handsker på.
- Det er bakterier, og de er ikke smitsomme, når bare prøverne bliver i deres petriglas, forklarer Peder Worning.
- Men hvis der kommer en prøve fra en patient, hvor der er risiko for farlig og smitsom sygdom, bliver der taget skrappe sikkerhedsregler i brug, hvor alt bliver pakket ind osv., siger han.
Kig med i videoen øverst i artiklen, hvor vært Joachim Brandt-Møller og mikrobiolog Peder Worning blandt andet kigger på petriglas med den multiresistent stafylokok MRSA, blærebetændelse og ondt-i-halsen-bakterier.