Vindmølle-modvind skal vendes til medvind

Protester stopper ofte vindmølle-projekter. Nu skal Danmark have en drejebog for, hvordan man undgår lokal vrede.

Vindmøller møder modstand uanset, om de skal stilles op ude på havet eller på land, forklarer Kristian Borch fra Management and Engineering på Danmarks Tekniske Universitet, DTU. (© Scanpix)

I 2020 skal 50 procent af vores strøm komme fra vindenergi. Men målet kan blive svært at nå, fordi der bliver bygget få vindmøller i Danmark.

Årsagen er, at store vindmølle-projekter ofte møder store lokale protester, selv om mange mennesker sådan set godt kan lide vindmøller.

Nu skal forskere fra blandt andet DTU undersøge, hvad der går galt. Og de skal udvikle en procedure for, hvordan borgerne kan få en mere positiv holdning til vindmølle-parker.

Kommunerne har store problemer

Der mangler statistik for, hvor ofte der opstår protester i forbindelse med vindmølle-projekter på landjorden og til havs.

- Men kommuner fortæller, at de har store problemer med lokale protester. Og projekterne falder til jorden på et meget tidligt tidspunkt, eller bliver udskudt, siger Kristian Borch til dr.dk/viden.

Han er projektleder og ansat i Management and Engineering på Danmarks Tekniske Universitet, DTU. Han har en ph.d. i naturvidenskab og en master i konfliktmægling.

Vestdanmark er mere glad for vindmøller

Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvad der går galt, og hvorfor det ind imellem går godt.

Det er lettest at opsætte vindmøller i Vestdanmark. Det kan være, fordi området er mindre befolket, og fordi jorden er billigere. Og måske har folk anparter i vindmøllerne.

Mange mennesker arbejder også selv eller kender andre, der arbejder hos vindmølle-producenterne Vestas og Siemens, som har store arbejdspladser i Jylland.

Lugter vindmøller af penge?

- Så det kan være, at folk tænker job og penge, når de ser vindmøller. Lidt ligesom man tidligere sagde, at når der lugter af fisk i Esbjerg, lugter der af penge, siger Kristian Borch.

- Der er mange ting at skrue på, og vi ved ikke, hvad der virker. Men der bliver tale om en helt ny måde at tænke på, mener han.

Drejebog med gode råd

Den nye drejebog skal forklare, hvordan kommuner og private organisationer håndterer vindmølle-projekter på en god måde.

Drejebogen skal give råd om, hvad man skal være opmærksom på helt fra begyndelsen og siden hen, når vindmølle-parken er under opførelse eller i gang.

Det kan være bedre høringer og en mere åben proces helt fra begyndelsen. På den måde kommer man også bredere ud til borgerne, og får flere input, som man kan træffe beslutninger ud fra.

Behov for en holdningsændring

- Der skal nok også en holdningsændring til hos kommunerne, fordi man ofte siger, at det bare er, fordi folk ikke vil have en vindmølle i deres egen baghave. Men det er for forsimplet at tænke sådan, siger Kristian Borch.

For folk har sat sig meget ind i, hvad det kan betyde for grundpriser osv., og derfor føler de sig ofte umyndiggjort.

- Hvis borgene derimod føler sig anerkendt, fordi man lytter til deres utryghed, vil borgerne være bedre til at anerkende de politiske beslutninger, der bliver truffet, siger Kristian Borch.

Knyt lokalområdet til parkerne

Han vil ikke foregribe drejebogens anbefalinger. Men som udgangspunkt handler det om at involvere de lokale meget mere i vindmølle-projekterne, og siden knytte dem tættere til parkerne.

Det kan være ved, at de selv køber anparter i vindmøllerne. Man kunne måske tænke i at lade lokale virksomheder levere komponenter til parkerne.

- Det vil nok være dyrere, men man kan spare penge i den sidste ende, fordi det vil give lokal goodwill, siger Kristian Borch.

- Sådanne ting bliver sjældent overvejet, fordi man vil gøre det så billigt som muligt, siger han.

Facebook
Twitter