Miljøprofessor: Jeg vil godt vædde en god flaske vin på, at Lynetteholm vil få problemer ved EU-retten

Den kunstige halvø Lynetteholm bliver vedtaget i dag. Eksperter står fast på, at processen er ulovlig.

Den kunstige halvø Lynetteholm er planlagt til at skulle ligge i forlængelse af Refshaleøen i Københavns Havn. På billedet ses rensningsanlægget Lynetten. (Foto: NILS MEILVANG © Ritzau Scanpix)

I dag bliver det endeligt besluttet, at København får en ny kunstig halvø - Lynetteholm.

Trods protester fra både eksperter og borgere forventes et stort flertal af Folketinget i dag vedtage den lov, som gør det muligt at begynde byggeriet af halvøen, som skal ligge ud for Refshaleøen og være med til at beskytte København mod fremtidige oversvømmelser.

Før Folketinget skal mødes for at stemme, gentager to af landets førende eksperter i miljøret deres betænkeligheder ved projektet, som, de mener, er blevet presset igennem af Folketinget på ulovlig vis og dermed risikerer at støde på problemer, hvis sagen bliver taget op for EU-domstolen.

- Jeg mener ikke, at det er lovligt. Det er et spørgsmål, om kommissionen tager sagen op, eller Sverige tager sagen op over for domstolen, så vil jeg i hvert fald godt vædde endda en god flaske vin på, at det kommer de ikke godt fra. For der er så meget galt med det, der foregår her, sagde Ellen Margrethe Basse, professor i miljøret ved Aarhus Universitet, under en tidligere eksperthøring om sagen, og den flaske vin vil hun stadig gerne vædde.

- Ja, helt bestemt. Der er jo ikke ændret noget som helst i forhold til den kritik, jeg har rejst, siger hun.

Små bidder af spegepølsen

Et af kritikpunkterne af projektet handler om, at der ikke er lavet en samlet vurdering af, hvilke konsekvenser den nye bydel vil have for miljøet.

Indtil videre findes der kun en vurdering af selve halvøen, mens man ikke har set på, hvad det vil betyde, at der også er planer om at bygge boliger, en ringvej og en metro ud til halvøen samt flytte et stort rensningsanlæg.

Metoden går under navnet salamimetoden, fordi det skærer det samlede projekt ud i mindre bidder, som så miljøvurderes hver for sig. Den metode er tidligere blevet kendt ulovlig af EU-retten, og metoden har ud over fra danske eksperter og borgere også mødt modstand fra den anden side af Øresund, hvor Skåne Län – en region bestående af 33 kommuner - har ønsket, at projektet blev sat i bero, til der er lavet en samlet miljøvurdering.

Regeringen har forsvaret metoden med, at de efterfølgende projekter som metro, ringvej og boliger endnu ikke er besluttet, og derfor ikke kan vurderes. Det har statens advokat - Kammeradvokaten - givet regeringen medhold i.

Kammeradvokaten har sagt god for det, og et flertal af Folketinget er jo også tilfredse. Har I ikke lidt en dårlig sag?

- Det ændrer ikke et øjeblik på, hvordan jeg vurderer processen. Jeg er ikke imod projektet, men jeg er imod hastværket og de dårlige oplysninger, der er i forhold til de beskyttede områder og arter, siger Ellen Margrethe Basse.

Hun henviser blandt andet til, at man i den nuværende miljøvurdering indrømmer, at projektet vil få betydning for de marsvin, der lever i området, fordi de ikke kan tåle det høje støjniveau, der vil være i starten af byggeriet. En art, som er under særlig EU-beskyttelse.

- Men man konkluderer så, at marsvinene er kloge nok, så de flytter sig bare, og så er der jo ikke noget problem. Men det er ikke den måde lovgivningen er lavet på, de skal netop tage højde for, at marsvinene påvirkes, siger hun.

Peter Pagh, der er professor i miljøret ved Københavns Universitet, er enig med sin kollega.

- Ser vi på praksis, så skal man foretage en vurdering af de samlede overordnede virkninger, som man kender på nuværende tidspunkt, siger han.

Vil du også vædde en flaske rødvin på, at projektet vil få problemer, hvis det kommer for EU-domstolen?

- At vædde er måske ikke lige min branche. Men jeg vil sige, at hvis man ser på EU-domstolens praksis vil det være meget overraskende, hvis man vil acceptere det, der ligger nu, siger han.

Den bekymring deler fungerende overborgmester Lars Weiss (S) ikke.

- Ikke når der ligger et så klart et svar fra Kammeradvokaten om, at det forslag, der nu tredjebehandles, fuldt ud lever op til EU-reglerne, siger han.

Han er glad for, at projektet nu er kommet så langt.

- Lynetteholmen er en del af svaret på nogle af de problemer, som vi har i København. Vi skal have stormflodssikret byen, vi skal have skaffet flere boliger, samtidig med at det ikke går ud over de grønne arealer, siger han.

350 lastbiler om dagen

Miljøkonsekvenserne er ikke det eneste, som modstanderne af projektet har peget på.

Byggeriet af selve Lynetteholm betyder i første omgang, at der frem mod 2035 skal fyldes 80 millioner ton jord og 28 millioner kubikmeter sand ned i Øresund ud for Trekroner Fortet for at skabe den tre kvadratkilometer store ø. Derfor vurderes det, at der hvert døgn skal køre 350 lastbiler til og fra øen med jord, hvilket svarer til 35 lastbiler i timen i 10 timer dagligt.

Larmen fra byggeriet har også været omdrejningspunkt i en del af de over 800 høringssvar, der er kommet i forbindelse med projektet.

Hvad vil du sige til de bekymrende borgere, Lars Weiss?

- Det er klart, at når man anlægger en halvø i Øresund, så vil det kunne mærkes i den periode, hvor selve anlægsarbejdet står på. Alternativet er ikke, at man ikke gjorde noget, for under alle omstændigheder skal der stormflodssikres. Vandstandene er stigende, siger Lars Weiss.

- Det, det går ud på, er at sikre, at det foregår så skånsomt som overhovedet muligt. Projektet, der bliver behandlet, synes jeg ligger inden for, hvad man kan kræve af sådan et projekt, siger han.

Modstandere af projektet har tidligere som svar fremhævet, at de mener, at man kan klimasikre byen ved for eksempel at bygge et dige i stedet for en hel ø.

Selv om Lynetteholm er blevet kritiseret kraftigt, er det dog stadig ikke lykkedes modstanderne af projektet at samle underskrifter nok til et borgerforslag om at udskyde beslutningen til efter kommunalvalget i november.

Kun 3.386 har indtil videre skrevet under på det forslag.

Politisk set er et flertal af Folketingets partier da også for projektet, og det forventes derfor at blive stemt igennem i dag.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk