Milliondyrt klimaprojekt har fået et dødeligt slag: Eksperter frygter mangel på grøn strøm

Hensynet til fugle, natur og naboer bremser grønne energiprojekter. Meget tyder på, at vi ikke har nok strøm i 2030, lyder det fra professor.

Området ved Omø Syd er vinterkvarter for edderfugle, sortand, fløjlsand og gråstrubet lappedykker. Flere af dem er på tilbagegang i Europa.

Fløjlsænder, gråstrubede lappedykkere og Poul Erik Hansen kan ånde lettet op.

En vindmøllepark, der efter planen skulle ligge ud for Omø, hvor havfuglene slår sig ned om vinteren, er så godt som droppet. Området er fra i dag udråbt til Natura2000-område og derfor særligt beskyttet af EU-lov, som gør det tæt på umuligt at få en vindmøllepark igennem.

- Alletiders, siger Poul Erik Hansen, der bor på Omø, er ivrig fuglekigger og medlem af Dansk Ornitologisk Forening.

Han står i lav vintersol og blæsevejr på en fiskekutter ud for Omøs kyst. Han sætter kikkerten for øjet.

- Derude ligger en bræmme af edderfugle. De hvide prikker, det er hannerne, siger han.

Poul Erik Hansen har de seneste par år kæmpet mod vindmølleparken, som han mener vil forstyrre og ødelægge livet for havfuglene, der hvert efterår kommer flyvende hertil fra koldere egne for at finde føde.

Andre steder ser man anderledes på sagen om vindmølleparken, som fra 2024 skulle have leveret strøm til 350.000 husstande, og som selskabet European Energy har brugt ni år og 20 millioner kroner på at forberede.

- Det er ærgerligt, hvis tilfældet bliver, at man ikke kan opføre de vindmøller, når alt egentlig er forberedt til det, siger Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet.

- Det betyder, at vi skal starte forfra et andet sted, siger han.

For lidt grøn strøm

Ligesom en række andre eksperter og branchefolk er han bekymret for, at der kommer til at mangle grøn strøm i 2030, hvor Danmark skal have reduceret udledningen af drivhusgasser med 70 procent.

For at det kan lykkes, skal store dele af vores samfund elektrificeres, og der skal fanges CO2 og laves grønne brændstoffer - begge nye teknologier, som kræver store mængder strøm. Dertil kommer, at Tysklands kommende regering vil stoppe med at bruge kul allerede i 2030 - otte år tidligere end ellers planlagt - og derfor også kan få brug for vores grønne strøm.

Med andre ord er der altså nok at bruge den grønne strøm til i 2030, og det tager ofte mange år at få godkendt og opført både vindmølleparker og solcelleanlæg.

- Når projekter som det her forsvinder, så er vi jo forsinkede under alle omstændigheder, siger Brian Vad Mathiesen.

Præcis hvor meget mere strøm, vi får brug for i 2030, ved ingen i øjeblikket. Blandt andet fordi Folketinget endnu ikke har besluttet, hvor meget der skal satses på CO2-lagring og grønne brændstoffer.

Der er allerede planlagt tre gange så meget havvind, som der er i dag. Men ifølge Brian Vad Mathiesen kan det vise sig, at vi får brug for det dobbelte af det.

- Vi ved ikke helt, hvor meget strøm vi i virkeligheden har brug for. Vi ved bare, at vi har brug for mere. Spørgsmålet er, om vi har brug for meget mere eller meget, meget mere, siger Brian Vad Mathiesen.

Fordi det stadig er åbent, hvor meget der bliver brug for i 2030, mener Brian Vad Mathiesen, at regeringen burde forberede nogle zoner, hvor alle tilladelser, administration og godkendelser er på plads til at gå i gang med bygge.

- Det vil sige, at hvis behovet opstår, så er det hurtigere at få bygget møllerne, siger han.

Hos den grønne tænketank Concito er man også bekymret for, at vi kommer til at mangle grøn strøm.

Ifølge deres beregninger vil der blive behov for fire nye vindmølleparker på størrelse med vindmølleparken Thor, der skal bygges i Nordsøen og - når den står færdig i 2027 - vil være landets største. Tænketanken mener derfor, at regeringen allerede nu burde sætte gang i nye udbud.

- Lige nu er der ikke planlagt nok, og man har travlt, hvis man skal nå at bygge nok. Men det er stadig muligt at få udbygningen op i fart, siger senioranalytiker Karsten Capion.

- Vi kigger ind i en fremtid, hvor elforbruget kommer til at stige også efter 2030. Så risikoen ved at bygge for meget er begrænset, for forbruget vil indhente en eventuel overproduktion, siger han.

Fyldt med dilemmaer

Kimaminister Dan Jørgensen anerkender, at der kan blive behov for mere grøn strøm, end man lige nu har planlagt. Derfor er Energistyrelsen blevet bedt om at regne på en række scenarier for, hvor meget strøm der bliver brug for.

- Vi er også der, hvor vi allerede nu ser på, om det så er nok? Skal vi lave endnu mere? Den analyse pågår nu. Og det vil der blive indkaldt til politiske forhandlinger om, så snart de foreligger.

Klimaminister Dan Jørgensen vil ikke kommentere på sagen om Omø Syd. Han anerkender, at der skal tages hensyn til dyr, natur og naboer, men understreger samtidig, at det ikke altid kan vægte højest.

- Engang imellem kan det være ret dillemmafyldt. Hvor meget skal man gøre for at beskytte nogle fugle i et område, hvor vi samtidig gerne vil have noget grøn energi, der skal være med til at sikre, at der overhovedet er en planet, de her fugle kan leve på også i fremtiden, siger han.

- Jeg går også meget op i at beskytte fuglene - jeg er selv sådan en slags amatør-ornitolog. Men det kan nok ikke altid nytte noget, at en lille fugleforekomst et sted potentielt set kan stoppe for et kæmpestort grønt projekt, som jo skal være med til på sigt at beskytte vores natur, siger han.

Projektet ved Omø er langt fra det eneste projekt med vedvarende energi, der lige nu er i problemer. Tidligere på ugen blev vindmølleparken Mejlflak ved Aarhus droppet, i Nordjylland truer hensynet til flagermus mølleparken Thorupsletten, og i en lang række kommunerne har naboklager sat både vind- og solprojekter i stå.

Argumentet lyder ofte, at vindmøllerne kan flyttes ud på havet, hvor de ikke generer nogen. Det argument holder dog ikke altid, mener klimaministeren.

- Vi har brug for så meget grøn strøm i fremtiden, at vi skal have både mere til havs, mere kystnært og mere til lands. Så det er ikke enten-eller. Vi kan ikke komme i mål, hvis vi ikke gør alle de her ting samtidigt, siger han.

- Jeg tror, at man må indstille sig på som samfund, at hvis vi skal være så grønne, som vi gerne vil, så vil der også være nogen, som skal vænne sig til, at der bliver stillet vindmøller op. Også på land i fremtiden, og der kommer også til at være solcelleanlæg.

En lille bid

Ude på Omø understreger fuglekenderen Poul Erik Hansen, at han såmænd ikke er modstander af vindmøller eller grøn omstilling. Han synes bare ikke, at de skal ligge ved Omø.

- Jeg er nervøs for, at man bliver ved at sige: Vi kan godt lige lægge nogle vindmøller her og en motorvej der, for her er kun en lille del af bestanden, og det andet sted er der kun en grønbroget tudse eller en grøn salamander, siger han.

- Hver gang tager man en lille bitte bid af biodiversiteten.

European Energys direktør, Erik Andersen, er ærgerlig over, at man ikke har kunnet flytte grænserne for naturområdet ved Omø, så der både kunne være plads til møller og fugle.

Og han giver ikke meget for argumentet for, at de bare kan stå et andet sted.

- Problemet er, at næsten ligegyldigt hvorhenne du vælger at sætte et flag i det danske havterritorium, så er der et eller andet problem med en eller anden interesse, siger Erik Andersen.

Selskabet har ikke opgivet kampen for at få opført de 50 vindmøller ved Omø helt endnu. De regner med at træffe en beslutning i løbet af december.

FacebookTwitter