Myrer dyrkede landbrug længe før mennesket

Forskere har analyseret generne fra syv svampedyrkende myrer og deres afgrøde for at forstå, hvordan de fik så stor succes.

Myrerne dyrker svampen under jorden, hvor den spiser blade, som myrerne bringer den. Til gengæld lever myrerne af svampen selv. På dette billede ses dronningen sammen med de bittesmå myrer, som passer på larverne.

Mennesket var ikke den første organisme, som lærte at dyrke jorden. Forskere mener, at myrer lærte at dyrke små, simple landbrug for op til 60 millioner år siden.

Myrernes landbrug blev en kæmpestor succes, og de har siden udviklet sig til avancerede kæmpelandbrug - præcis som det skete med menneskets landbrug mange år senere.

Nu har danske forskere fra Center for Social Evolution ved Københavns Universitet undersøgt myrernes gener for at forstå, hvordan evnen til at dyrke de nu meget avancerede landbrug opstod og udviklede sig.

Myrer dyrker forskellige størrelser landbrug

Forskerne så på generne fra syv forskellige arter af myrer fra Syd- og Mellemamerika samt på gener fra deres afgrøde – som i alle syv myrearters tilfælde er en svamp.

Forskellen på de syv arter er, at nogle af dem dyrker deres svamp i helt små, simple landbrug, andre dyrker mere specialiserede landbrug, og atter andre har udviklet evnen til at skabe enorme, avancerede svampelandbrug, som huser millioner af myrer.

Og for at forstå, hvordan myrerne lærte denne mest avancerede form for landbrugskunst, dykkede forskerne ned i arvematerialet og så en stor genetisk udvikling. Det fortæller Guojie Zhang fra Center for Social Evolution på Københavns Universitet, som er en af forskerne bag det nye studie.

- De har gennemgået en dramatisk, genetisk forandring, som intet andet dyr har gennemgået, fortæller Guojie Zhang til DR Viden.

Ifølge forskerne er det faktisk kun vores moderne afgrøder, der kan måle sig med myrerne og deres svampe, når det kommer til mængden af genetisk forandring over tid.

Myrer og svampe får nye evner og taber gamle

De mange forandringer i arvemateriale fra myrer og svampe har blandt andet betydet, at de har udviklet nye evner.

Fx har myrerne udviklet en uovertruffen evne til at nedbryde og omsætte kitin, som er en vigtig bestanddel af svampens cellevægge.

- Det, vi opdagede, var, at svampen syntetiserer mere kitin samtidig med, at myrerne udvikler en bedre og bedre evne til at fordøje denne kitin, fortæller Guojie Zhang.

Der er dog også evner, som er gået tabt. Fx har myrerne mistet evnen til at danne en livsnødvendig aminosyre, og derfor er myrerne helt afhængige af svampen, som producerer denne aminosyre til dem.

Men svampen er også afhængig af myrerne, som bringer den næring i form af blade, og som holder den fri fra sygdomme. De to organismer vil dermed ikke være i stand til at overleve, hvis de blev adskilt.

Effektive myrer er til stor gene for mennesker

Levemåden har vist sig aldeles effektiv for både svamp og myre, hvilket til tider kan gøre livet surt for de mennesker, der bor side om side med dem i Syd- og Mellemamerika. Myrerne ødelægger nemlig menneskelige afgrøder for milliarder af kroner, og bliver derfor betegnet som skadedyr.

Men på trods af dette har vi mennesker mere tilfælles med myrerne, end man måske skulle tro. Ifølge Guojie Zhang kan man ikke direkte sammenligne vores evne til at dyrke landbrug, men der er nogle ligheder.

Fx påpeger forskeren, at mennesket ligesom myrerne har dyrket afgrøder og opdrættet dyr, som derigennem har forandret sig så meget genetisk, at de ikke ville kunne overleve uden menneskets pleje. Samtidig har mennesket ligesom myrerne udviklet evnen til at producere forskellige enzymer, som er nødvendige for at fordøje det, vi dyrker eller opdrætter. Fx enzymet laktase til nedbrydning af mælkesukker.

Og måske kan vi endda ligefrem lære noget af myrerne. De formår nemlig at undgå både sygdom og antibiotikaresistens.

- De har et rigtig godt kontrolsystem til at kontrollere bakterier, slutter Goije Zhang.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Facebook
Twitter