Mysterium om forhistorisk gigantæg er løst

Ægget er det største nogensinde fundet med blød skal og det måler 28 x 18 centimeter.

En analyse af fossilet har form som en amerikansk fodbold, viser, at det er et æg med blød skal, der blev lagt af en uddød type søslange eller firben. (Foto: © University Of Chile, REUTERS/Scanpix + Wikimedia (Creative Commons))

Forskere har løst mysteriet om fundet af et stort, ovalt fossil fra Antarktis, der står på et museum i Chile.

Fossilet har form som en amerikansk fodbold, og det viser sig at være et æg med blød skal, der blev lagt af en uddød type søslange eller kæmpefirben for 68 millioner år siden.

Ægget er det største, der nogensinde er blevet fundet med blød skal. Analysen slutter et årtis spekulation og kan ændre forskeres tankegang angående havdyr fra den tid, siger en af forskerne bag analysen, Lucas Legendre.

- Det er meget sjældent at finde et æg med blød skal, der er så velbevaret, siger den amerikanske forsker.

Giver unikt viden om marinekrybdyr

- Det er med længder det største æg med blød skal, som er blevet fundet. Vi vidste ikke, at sådanne æg kunne nå en så enorm størrelse, og eftersom vi antager, at ægget er lagt af et gigantisk krybdyr, kan det måske give et unikt indblik i disse dyrs forplantningsevner, siger han.

Fossilet blev fundet i 2011 af en gruppe chilenske forskere på Antarktis. Ægget måler 28 x 18 centimeter.

Til sammenligning måler et almindeligt hønseæg cirka 5,3 x 4,1 centimeter.

Et strudseæg måler i gennemsnit 15 x 13 centimeter.

/ritzau/