For knap 10.000 år siden gik tre stenaldermennesker rundt i det, der i dag er Sverige, og tyggede på noget, som minder ganske meget om tyggegummi.

Menneskene er for længst døde og forsvundet, men tyggegummiet, der er lavet af birkebark, er her endnu. Og de gamle klumper afslører meget om de mennesker, som engang tyggede på det.

Tandaftryk fortæller, at det var børn. Og ifølge en ny undersøgelse af det DNA, som der er fundet i klumperne, var der tale om to piger og en dreng.

Deres DNA er den ældste i Skandinavien, som forskere nogensinde har analyseret.

- Det er fantastisk. De her tyggegummier giver nye muligheder for at finde DNA fra vores forfædre og finde ud af helt nye detaljer om deres liv, siger Hannes Schroeder fra Sektion for Evolutionær Genetik på Københavns Universitet.

Han har ikke været med til at lave den nye undersøgelse, men forsker selv i, hvad DNA-rester kan fortælle om vores forfædres liv og historie.

Børnene lignede ikke nutidens skandinaver

Børnene levede i et område, som i dag ligger i det vestlige Sverige. Området havde været dækket af is igennem årtusinder, men for 10-20.000 år siden forandrede klimaet sig, og birkeskove voksede op.

Det fik mennesker til at bosætte sig. Nogle kom op fra Vesteuropa, mens andre kom fra nutidens Rusland. I skovene mødtes de to grupper, og både viden og gener blev udvekslet.

De tre tygge-glade børn var et resultat af den udveksling.

- Genetisk set er de noget anderledes end skandinaver i dag. Det viser, at der siden har været flere gange, hvor nye grupper har overtaget området eller blandet sig med de mennesker, der var der i forvejen, fortæller Hannes Schroeder.

Både piger og drenge lavede redskaber

De seneste år har vi lært meget om vores forfædre ved at analysere DNA’et i de knogler, der er bevaret gennem tusinder af år i jorden. Men jo længere vi kommer tilbage, desto færre knogler er bevaret.

Hannes Schroeder fortæller, at forskere i disse år derfor har fået øjnene op for den DNA, som vores forfædre har efterladt på redskaber og andre ting, de omgav sig med. Fx tyggegummi fra birkebark.

- Det giver også en mulighed for at knytte redskaber sammen med den, der lavede dem, siger Hannes Schroeder.

Fx kan vi se, at tyggegummiet med de tre børns DNA også er blevet brugt som klæbemiddel i redskaber. Det tyder altså på, at børn af begge køn var med til arbejdet med at lave redskaber.

- Men vi skal naturligvis samtidig være lidt forsigtige med ikke at over-analysere resultatet, for der kan jo være flere forklaringer på, at lige det her tyggegummi er tygget af to piger og en dreng, siger Hannes Schroeder.

Han fortæller, at der findes flere steder, hvor man har fundet tyggegummirester fra stenalderen, bl.a. i Danmark.

- Vi er faktisk ved at analysere nogle af de danske klumper, fortæller han og afslører dermed, at vi snart også kan lære mere om danske tyggegummi-gnaskende stenaldermennesker.