160-året for Darwins bog om evolution: Den skaber stadig hed debat

Bogen ‘Arternes oprindelse’ dannede grundlaget for moderne biologi.

Fotografiet her er taget i 1881 - året før Charles Darwin døde. Darwin udgav mange bøger i løbet af sit liv, men det var 'Arternes oprindelse', der gjorde ham berømt. (© WikiMedia Commons)

For præcis 160 år siden i dag udkom Charles Darwins bog ‘Arternes oprindelse’ i England.

Med bogen introducerede Darwin sin berømte evolutionsteori. En teori, der fuldstændig ændrede vores opfattelse af livet, dyrene og os selv. Og en teori, der skræmte kirkens folk og sendte dem i offensiven mod Darwin.

Men selvom Darwin hurtigt red modstanden fra kirken af, føles hans bog stadig aktuel, forklarer Bodil Ehlers, der er seniorforsker på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

Hun har tidligere været redaktør for sitet www.evolution.dk og forsker til daglig i, hvordan arter tilpasser sig forskellige miljøer, særligt nu hvor klimaforandringerne truer dem. Så Darwins teori fylder meget i hendes hverdag.

- Teorien har haft store samfundsmæssige konsekvenser, der gør, at den stadig er aktuel. Bakteriers udvikling af antibiotikaresistens og skadedyr og patogeners udvikling af modstandsdygtighed over for de bekæmpelsesmidler, vi bruger imod dem, er velkendte eksempler på, at evolution hele tiden foregår – ja, selv hovedlus’ resistens mod virkemidlerne i mange luse-shampooer.

- Vi kan også putte nye gener ind i en organisme, der aldrig selv ville være kommet i nærheden af dem. Selvom det ikke ændrer ved, hvordan evolutionen virker, så ændrer det på det arvemateriale, som evolutionen virker på. Det er afgørende at have Darwins principper i baghovedet, når vi på den måde speeder evolutionen op, siger hun.

Stadig til debat i USA og Mellemøsten

Herhjemme diskuterer vi sjældent Darwin og hans evolutionsteori længere. Teorien bliver nok af de fleste betragtet som et velunderbygget faktum.

Men i USA og i mange arabiske lande er den stadig til debat, forklarer Peter K.A. Jensen, der er tidligere lektor i klinisk genetik på Aarhus Universitet og har skrevet flere bøger om evolution.

- I de her lande i dag er der stadig stor modstand mod evolutionsteorien. Flere stater i USA har forsøgt at forbyde undervisning i evolutionsteorien, men er så blevet sat på plads af deres højesteret. Så det er stadigvæk en kamp mellem de troende og videnskaben derovre.

- Jeg holder tit foredrag om evolution i kirkelige sammenhænge herhjemme, og der er aldrig diskussion. De kristne herhjemme lever fint med, at der findes en skabelsesberetning og evolutionsteorien. De to kan godt eksistere samtidig, siger han.

Darwin smadrede Bibelens skabelsesberetning

Da Darwin i 1859 publicerede ‘Arternes oprindelse’, blev han da også mødt med en hel del modstand. Kirken i England var rasende, og det samme var mange ældre, konservative videnskabsmænd.

I Bibelen står der nemlig, at alle dyr, mennesker og planter er skabt på én gang - og at de er skabt færdige. Darwin påstod derimod, at alle dyr (også mennesker) er udviklet fra laverestående organismer, forklarer Peter K.A. Jensen.

- Det var en provokerende ide, at Gud skulle have sat dyr på Jorden for så at lade dem uddø. Men værst for kirken var det, at Darwin satte lighedstegn mellem mennesker og dyr. At mennesket ikke var Guds særligt udvalgte, men et dyr der vader rundt på kloden ligesom alle de andre, siger han.

Selv var Darwin ikke meget for rampelyset, så han deltog ikke i debatterne, men fulgte ivrigt med i alt, der blev sagt og skrevet, fra sit landsted Down House et stykke uden for London.

Råb, skrig og kast med bøger

I juni 1860 blev der afholdt et møde på Naturhistorisk Museum i Oxford, hvor Darwins ideer om evolution skulle diskuteres. Darwin var der ikke, men til stede var to af hans venner Joseph Hooker og Thomas Huxley - og de forsvarede hans teori med næb og kløer.

På den anden siden stod biskoppen af Oxford, Samuel Wilberforce. En yderst veltalende mand, der på grund af sine talegaver havde fået tilnavnet “Soapy Sam”. Han kunne simpelthen vriste sig ud af alle situationer med sine talegaver.

Samuel Wilberforce provokerede efter sigende (der blev ikke taget referat, så der findes kun øjenvidneberetninger) Thomas Huxley ved at spørge, om det var på hans bedstefars eller bedstemors side, at han nedstammede fra aberne.

Fra begge sider af debatten fløj det med provokationer, og ifølge Peter K.A. Jensen gik der fuldstændig børnehave i den.

- Der blev råbt og skreget, og nogle begyndte at smide med bøger. Så vrede var de to sider i sagen på hinanden. Tager du til Oxford i dag, har de faktisk en statue til minde om det møde, siger han.

En måde at kritisere Darwins teori på var ved at gøre grin med ham. Efter udgivelsen af 'Arternes oprindelse' blev der lavet en hel del satiretegninger, hvor Darwin havde en abekrop. (© WikiMedia Commons)

Andre fik ideen før Darwin

At det endte med at være Charles Darwin, der blev fader til evolutionsteorien er virkelig et spørgsmål om timing og de rigtige forbindelser. Ideer, der mindede om Darwins evolutionsteori, florerede nemlig blandt en række videnskabsmænd her i den første halvdel af 1800-tallet.

Darwins egen bedstefar Erasmus Darwin, der var læge og forsker, havde en teori om, at planter og dyr udviklede sig. Og i 1844 udgav forlæggeren og amatør-naturforskeren Robert Chambers bogen ‘Vestiges of the Natural History of Creation’, hvor han argumenterede for, at de levende dyr var efterkommere af tidligere arter. Selvom bogen solgte rigtig mange eksemplarer og skabte vild debat, blev den haglet ned af den videnskabelige verden.

Selv gik Darwin på det tidspunkt og fedtede med sin teori.

Han samlede mere og mere bevismateriale, men han ville være helt sikker, før han udgav noget. Og selvom han på sin rejse rundt i verden med det berømte skib HMS Beagle i starten af 1830’erne allerede havde fået ideen til evolutionsteorien, havde han i 1858 - 22 år efter han var kommet hjem fra rejsen - endnu ikke udgivet noget.

Nølede til det sidste

Darwin havde set, hvordan videnskaben og kirken havde taget imod Robert Chambers bog, så han var ikke ivrig efter at smide sin teori for løverne. Men i 1858 skete der noget.

Alfred Russel Wallace - en ven af Darwin - sendte et brev til ham fra Indonesien. I brevet bad han Darwin om at læse et vedlagt manus igennem. Da Darwin læste det, fik han et chok. Russel skitserede kort en teori, der var nærmest identisk med den, Darwin gik og lurepassede med.

- Darwin så straks, at det var en hård konkurrent til sin egen teori. I stedet for at skrive en lang bog om evolution, som Darwin var i færd med, besluttede han sig for, at nu måtte han få teorien udgivet, siger Peter K.A. Jensen.

Han smækkede en hurtig opsummering af sine ideer sammen og udgav så ‘Arternes oprindelse’ den 24. november 1859 - for præcis 160 år siden i dag.

Men var Darwin så en uselvisk og dårlig ven for selv at løbe med æren?

Nej, lyder det fra Bodil Ehlers. Han gav faktisk også vennen Alfred Russel Wallace “credit”.

- Darwin besluttede, at der skulle holdes et møde, hvor begge teorier blev præsenteret. Så de fik begge to “credit”. Men det var på et hængende hår for Darwin. Havde Wallace publiceret sin teori i stedet for at sende den forbi Darwin, var den nok ikke blevet kendt som Darwins evolutionslære.

- Men de fleste i dag - i hvert fald indenfor evolutionsbiologien - krediterer dem begge to for at komme med ideen, siger hun.

Det var i dette arbejdsværelse, at Darwin skrev 'Arternes oprindelse'. Han holdt af at være hjemme. Måske til dels fordi han ofte var syg af en eller anden mystisk lidelse. (© WikiMedia Commons)

En bestseller fra dag et

Forlaget, der udgav Darwins bog, startede forsigtigt ud med et oplag på 1.250 bøger. Men da alle bøgerne blev revet væk på den allerførste dag, måtte de sætte trykpressen i sving igen.

I alt endte Darwin med at lave seks udgaver af bogen i løbet af sit liv, og hver gang ændrede eller tilføjede han ting som respons på den kritik, han fik.

Når du tænker på ‘Arternes oprindelse’, tænker du sikkert, at det var i den bog, Darwin beviste, at mennesket stammer fra aberne. Men faktisk blev mennesket kun nævnt med én sætning i bogen. Det emne tog han først op 12 år senere, da uroen havde lagt sig, forklarer Peter K.A. Jensen.

- I 1871 havde Darwin fået samlet mod og materiale nok til at udgive den næste bog. Han havde vænnet sig til kritikken, som også var forstummet lidt i løbet af det årti, der var gået, siger han.

En af de vigtigste videnskabelige bøger

Når vi stadig taler om Darwin og hans skelsættende bog her 160 år senere, skyldes det ifølge Mikkel Heide Schierup, der er professor i bioinformatik og forsker i de store abers evolution, at bogen er fundamental for stort set al forskning i de biomedicinske videnskaber.

- Du kan ikke tolke nye molekylærbiologiske resultater uden at sætte dem ind i den evolutionære sammenhæng, som Darwin definerede. Og vores forståelse af cancer i dag bygger også på evolutionsteorien. Vores cellers og geners funktion forstår vi, fordi vi er fortsat ud af den vej, som Darwin anlagde, siger han.

For Peter K.A. Jensen er der heller ingen tvivl om, at Darwins bog er et af de vigtigste videnskabelige værker, der nogensinde er udgivet.

- Bogen var med til at skabe en helt ny fortælling om naturen, livet og mennesket. Den afløste den kristne fortælling og revolutionerede biologien. Og ikke kun inden for biologien - den indvarslede det moderne gennembrud inden for kunsten, litteraturen og andre områder, siger han.