For 30 år siden slap narkobarons flodheste løs: Nu vil forskere nakke dem

Flodhestene truer Colombias natur, mener de. Dansk ekspert er lodret uenig.

Fire afrikanske flodheste fra narkobaronen Pablo Escobars private zoologiske have har vokset sig til en bestand på 80. Om 20 år kan der være 1.500. (Foto: RAUL ARBOLEDA)

De startede som fire. Nu er de 80 - og i 2040 er de måske 1.500.

En flok flodheste i Colombia er igen kommet i vælten, efter narkobaronen Pablo Escobar smuglede dyrene til landet i 1980'erne.

Pablo Escobar var synonym med den store kokainhandel, der strømmede fra Colombia til især USA, indtil han blev skudt af politiet i 1993.

Efter sin død efterlod han sig ikke kun verdens største kokainindustri, men også en privat zoologisk have fyldt med eksotiske dyr, som han havde importeret ulovligt.

De fleste dyr sendte myndighederne videre til forskellige zoologiske haver verden over. Undtagen fire flodheste. Én han og tre hunner.

Kan vokse sig til en bestand på 1.500

Det har myndighederne måske fortrudt i dag.

Dyrene har formeret sig, og flodhestebestanden er i dag vokset til omkring 80 dyr, hvilket er et problem.

Forskerne skønner, at bestanden af de afrikanske dyr vil vokse til omkring 1.500 inden 2040.

De mener også, at flodhestene kan udgøre en trussel for både dyr, planter og mennesker, hvis de fortsat får lov til at formere sig.

Eksperterne er blandt andet bekymrede for, at flodhestenes afføring i floden Magdalena skaber iltsvind og forgiftning.

Samtidig har de store dyr en historik med at angribe mennesker, hvis de kommer for tæt på.

Derfor skal dyrene aflives, lyder opfordringen fra holdet bag undersøgelsen.

Professor: 'Giv dem 20 år mere'

Men det er ikke forskere, der ønsker, at flodhestene skal lide samme skæbne, som deres tidligere ejer Pablo Escobar.

Dyrenes tilstedeværelse har nemlig også sine fordele.

Det vurderer Jens-Christian Svenning, der er professor i økologi ved Center for Biodiversitetsdynamik i en Verden under Forandring ved Aarhus Universitet.

- Der er stadig meget, som vi kan undersøge omkring flodhestene. For eksempel er de store græssere. Det betyder, at de kan skabe og opretholde arealer med lav vegetation, hvor de græsser. Det kan give gode livsvilkår for et større antal arter. For eksempel fugle, der ikke normalt ville leve i området, fortæller Jens-Christian Svenning.

Derfor er det for tidligt at aflive dyrene, vurderer professoren.

Han foreslår, at man giver flodhestene 20 år mere i den fri natur.

- Flodhestene er ikke ude af kontrol, og det er det eneste eksperiment med så store dyr i Sydamerika, som vi aldrig vil kunne få lov til at opleve andre steder, siger Jens-Christian Svenning.

Kan måske erstatte uddøde kæmpedyr

I dag er det muligvis Afrika, man forbinder med den største variation af store dyr på land.

Men indtil for 10.000 år siden har Sydamerika også haft en rig dyreverden af kæmpestore planteædere.

Derfor vil de store flodheste heller ikke blive et problem for områdets biodiversitet og dyreliv.

Det vurderer Jens-Christian Svenning, der sidste år deltog i en undersøgelse, hvor forskere kortlagde nulevende dyr, der muligvis kan overtage roller i naturen fra uddøde dyr.

Et af af de dyr, som narko-flodhestene muligvis kan erstatte, er de uddøde toxodonter, som mindede om flodheste.

Mixotoxodon larensis er et fortidsdyr fra familien Toxodontidae, der levede i Sydamerika og det sydlige Nordamerika i millioner af år, indtil de pludselig forsvandt for cirka 10.000 år siden. (Foto: ROMAN UCHYTEL/SCIENCE PHOTO LIBR)

Sammen med flere andre arter var de vidt udbredte i Sydamerika og det sydlige Nordamerika i millioner af år, indtil de forsvandt for cirka 10.000 år siden.

- Flodhestene transporterer næringsstoffer fra land og ned i vandet gennem deres afføring. At det skulle give store konsekvenser for naturen, tror jeg ikke, for den slags er foregået før. Derfor er flodhestene ikke et fundamentalt problem, siger Jens-Christian Svenning.

Han peger på en lignende undersøgelse fra Ecuador, hvor forskere undersøgte kæmpe fortidsdyr i det sydamerikanske økosystem.

Her sammenlignede de også dyrene med flodheste på den afrikanske savanne.

Jens-Christian Svenning understreger dog, at det ikke er ensbetydende med, at man kan blande dyr fra hele verden alle steder, uden det giver konsekvenser for verdens økosystemer.

- Det vil være et problem at sprede alle dyr i hele verden. Der er også mange eksempler på problemer med invasive dyr, men der er også mange arter, hvor det ikke har givet problemer, fortæller han.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter