3,6 millioner år gamle og gådefulde fodspor kan være sat af ukendt abemenneske

Indtil nu har forskere troet, at fodsporene tilhørte en bjørn på to ben.

Forskere arbejder ved en berømt udgravning i Laetoli i det nordlige Tanzania, hvor man i 1970'erne fandt de fodspor, som kan vise sig at tilhøre en ukendt art af tidlige mennesker - de såkaldte abemennesker. (Foto: Shirley Rubin © Ritzau Scanpix)

I 1970’erne opdagede en gruppe forskere tusindvis af fodspor i området Laetoli i Tanzania i Afrika.

Fodsporene var blevet sat i våd aske fra en vulkan for cirka 3,66 millioner år siden, og størstedelen af dem kom fra forskellige dyr.

Enkelte af sporene vurderede forskerne dog til at stamme fra den tidlige menneskeart. Det er den samme art, som det berømte fossil Lucy tilhører.

En rekonstruktion af abemennesket Australopithecus afarensis fra det tyske Neanderthal Museum. I 1974 udgravede arkæologer et fossil af den for længst uddøde art i Etiopien. Fossilet fik navnet 'Lucy'.

Og så var nogle aftryk, forskerne ikke kunne forklare.

De lignede til dels spor fra afarensis, men de var samtidig noget bredere. På grund af den mystiske fodform konkluderede nogle forskere, at sporerne måtte være sat af bjørne.

Men det er ikke tilfældet ifølge en ny undersøgelse udgivet i tidsskriftet Nature.

En genudgravning og nye undersøgelser af fodsporene viser nemlig, at der i stedet kan være tale om en uidentificeret tidlig menneskeart. En såkaldt hominin - eller abemenneske.

- Det er fantastisk, at vi 45 år efter opdagelsen kan få løftet noget af sløret for, hvad det er, der har gået der dengang.

Sådan lyder det fra professor i evolutionshistorie og direktør på Statens Naturhistoriske Museum Peter C. Kjærgaard, der har kigget på undersøgelsen.

- Man havde i sin tid en idé om, at det skulle være bjørnespor ud fra en lidt farverig sammenligning med cirkusbjørne, der gik på to ben. Men nu kan vi se, at det ikke passer, siger han og fortsætter:

- Fodsporene viser blandt andet, at benene er blevet krydset ind over hinanden. Det vil ikke se sådan ud hos bjørne. Derudover har fodsporene nogle helt klare karakteristika, som vi kender fra mennesker. Der er en dyb hæl og en prominent storetå.

Til venstre fodspor fra Australopithecus afarensis. Til højre fodspor fra det endnu ukendte abemenneske.

Peter C. Kjærgaard har nogle bud på mulige forklaringer. Dem vender vi lige tilbage til.

Bjørne på to ben

Den nye undersøgelse af fodsporene har krævet flere forskellige typer af forskningsarbejde.

- Først har de genudgravet det sted, hvor sporene blev fundet. Så har de anvendt teknologier som 3D-scanninger, der gør det meget lettere at analysere fodsporene, siger Peter C. Kjærgaard.

Derudover har forskerne lavet eksperimenter med bjørne for at finde ud af, om bjørne kan lave aftryk, der minder om de udgravede fodspor.

Forskerne har 50 timers videooptagelse af amerikanske sortbjørne, der bliver lokket med sirup for at gå på to ben. Bjørnene gik på to ben i mindre end én procent af observationstiden.

Forskerne mener derfor, at der burde være tegn på spor, hvor individet har gået på fire ben, hvis der skulle være tale om bjørne. Men det viser udgravningerne ikke.

Er det en ukendt art?

Da der ikke er tale om fodspor fra arten afarensis, vil Peter C. Kjærgaard ikke udelukke, at der kan være tale om en hidtil ukendt art af abemennesker.

De fossile rester af det omkring 3,2 millioner år gamle abemenneske Lucy, som kun målte omkring 110 centimeter i højden. (Foto: handout © Scanpix Denmark)

- Når vi kigger på hominine fossiler (fossiler af uddøde menneskearter, red.), så kender vi ikke rigtig til andre end afarensis, der levede på det her tidspunkt. Så hvem skulle det så være?, siger han.

Men han hælder mest til, at der er tale om en mulig stamart til afarensis ved navn Australopithecus anamensis.

Anamensis levede for mellem 4,2 og 3,8 millioner år siden.

- Noget tyder på, at de to arter måske har overlappet hinanden. Så måske har anamensis levet længere tid, end vi troede. Vi har bare ikke fundet nogle fossiler endnu, der bekræfter det, siger Peter C. Kjærgaard.

Kan også være en chimpanse-art

Peter C. Kjærgaard har et tredje bud på en forklaring på de mystiske fodspor.

- Der kan også være tale om en stamart til chimpanserne. For deres fodspor er forholdsvis tæt på vores, selvom de også adskiller sig på nogle punkter, siger han.

Forklaringen er hypotetisk, men kunne være sensationel.

- Vi kender ikke meget til, hvordan chimpansernes forfædre har udviklet. For her har vi stort set ikke nogen fossiler. Så for mig at se vil det faktisk være endnu mere spændende, hvis det var tilfældet, siger Peter C. Kjærgaard.

FacebookTwitter