42.000 års DNA afslører, at hesten er i genetisk krise

Forskere opdagede også en forhistorisk bestand af heste, vi ikke vidste eksisterede.

Undersøgelsen af arvemasse fra heste viser også, at de har mistet meget af deres genetiske diversitet, fordi mennesket har jagtet og tæmmet dem. (© (c) Colourbox)

Hesten har været menneskets ledsager i mange tusinde år. Vi har redet den i krig, den har trukket vores plove på marken og leveret kød til vores gryder.

I dag bruges tamme heste i den vestlige verden i høj grad til hestevæddeløb, konkurrencer og som sportsgren.

I en ny kæmpeundersøgelse har forskere undersøgt, hvordan hestens gener har udviklet sig. Forskerne har undersøgt generne hele 42.000 år tilbage i tiden, og det har givet nogle overraskelser:

Både en ny hestebestand og

indsigt
i at der er blevet langt mindre variation i hestenes gener, fordi mennesket har tæmmet hesten.

Ny bestand af heste

Kigger forskerne fx 4000-4500 år tilbage, afsløres en hidtil ukendt bestand af heste, der i dag er uddød. Indtil nu har forskerne ikke vidst at

bestanden
fandtes.

Og hestene er en form for forfædre til de heste, vi kender i dag.

- For heste svarer den nyopdagede bestand til, hvad neandertalere er det for det moderne menneske, siger Ludovic Orlando, der er professor i molekylær arkæologi på Københavns Universitet, i en

pressemeddelelse
. Han er en af forskerne bag projektet.

Forskerne har fokuseret på Eurasien (Asien og Europa, red.), og her fandt de den ukendte bestand på Den Iberiske Halvø (omfatter blandt andet Spanien og Portugal, red.).

Forskerne blev også klogere på en bestand, der første gang blev beskrevet i 2014. De har indtil nu vidst, at den levede i det nordøstlige

Sibirien
, men undersøgelsen af generne viser, at den holdt til i hele
Sibirien
.

Nu mangler forskerne at undersøge de nye slægter endnu mere for at blive klogere på deres levevis og færden.

Der bliver færre gener

Hvis man ser bort fra samlinger af menneskers gener, så er undersøgelsen den største samling af gener, der indtil videre er lavet.

Og den har også givet forskerne et indblik i, hvordan den genetiske diversitet er skrumpet blandt verdens heste - og det er menneskets skyld.

Det forklarer Jens-Christian Svenning, der er professor i Økologi på Aarhus Universitet, hvor han også leder 'Center for Biodiversity Dynamics in a Changing World'.

- I forhold til biodiversitetskrisen, så gælder det også for hesten. Den har tabt sin genetiske diversitet over de seneste tusinder år på grund af tab af bestande og den forvaltning af hesten, som vi har haft, hvor vi har tæmmet den, siger han.

Jens-Christian Svenning forklarer, at det er sket, fordi hesten er blevet et tamt dyr, der dermed ikke deler gener på tværs af forskellige bestande og verdensdele.

- Over de sidste årtusinder har menneskets jagt på heste og tæmning af hesten

udryddet
de naturlige bestande, siger han og fortsætter:

- I processen med at tæmme heste begrænser vi hele tiden genpuljen for at få lige de gener, vi vil have fx til konkurrenceheste, siger han.

Arten er dog ikke i risiko for at uddø lige foreløbigt.

- Men det vil

begrænse
mulighederne for, at hesten er en robust udviklingsdygtig art i fremtiden, fordi den løbende taber den genetiske diversitet, siger han.

Han forklarer, at hvis vi skal sikre hestens fremtid skal den igen også være en vild dyreart.

- Den bedste måde at sikre hestens genetiske diversitet og udviklingspotentiale på lang sigt er at genetablere vilde bestande på tværs af dens naturlige udbredelsesområde fra Vesteuropa til Østasien og Amerika. Det vil samtidigt også genoprette hestens vigtige rolle i økosystemerne, siger Jens-Christian Svenning.