Asteroide udryddede dinosaurerne, men skabte regnskoven i Sydamerika

Før sammenstødet var regnskove som Amazonas fyldt med nåletræer og så helt anderledes ud, end de gør i dag.

En stor asteroide ramte for 66 millioner år siden Jorden. Det førte til en masseudryddelse, hvor blandt andet dinosaurerne uddøde. Men det skabte også grobund for de sydamerikanske regnskove, som i dag spiller en vigtig rolle for klimaet i mange lande. (Foto: ROGER HARRIS)

For 66 millioner år smadrede en gigantisk asteroide ind i Jorden.

Den slog ned i det, som i dag er Yucatan-halvøen i Mexico, og efterlod sig et enormt krater, som man stadig kan se spor af i dag.

I kølvandet på det voldsomme sammenstød gik en lang række undersøiske vulkaner i udbrud, og Jorden blev svøbt i en tung dyne af aske.

Solens stråler kunne ikke trænge igennem askeskyerne, og der blev koldt, mørkt og næsten umuligt at leve for både dyr og planter.

Hvis du har hørt historien før, ved du sikkert, at dinosaurerne uddøde i tiden efter, at asteroiden ramte Jorden.

Faktisk uddøde 75 procent af alle arter på hele Jorden.

Ny forskning udgivet i tidsskriftet Science viser nu, at asteroiden og vulkanudbruddene også var med til at skabe de sydamerikanske regnskove, som de ser ud i dag. Én af dem er Amazonas.

Fundene i undersøgelsen giver et detaljeret indblik i, hvordan de sydamerikanske regnskove har udviklet sig.

Det fortæller Carsten Rahbek, som er professor og forskningsleder på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

- I den her undersøgelse får vi dokumenteret, hvordan skovens tæthed, lag og planter har udviklet sig. Det giver os en ny forståelse af, hvad der skete dengang for 66 millioner år siden, men også en ny forståelse af, hvordan nutidens regnskove er blevet, som de er, som en konsekvens af, hvad der skete for 66 millioner år siden, siger han

Det har været et voldsomt øjeblik, da asteroiden bragede ind i Jorden. Her er en illustration af, hvordan det kan have set ud. (Foto: DAVID A. HARDY/SCIENCE PHOTO LIB)

Asteroiden ændrede alt

Det tog millioner af år, før Jorden igen var på ret køl efter det katastrofale sammenstød med asteroiden.

Da asketæppet endelig havde lagt sig, kom sol og varme tilbage og skabte mulighed for, at dyr og planter igen kunne trives.

I tiden før kollisionen så de sydamerikanske skove markant anderledes ud, end de gør i dag.

De var åbne, lyse og bestod primært af store nåletræer og bregner.

Men det ændrede sig drastisk, da katastrofen kom lidt på afstand, fortæller Carsten Rahbek.

- Vi kan se på fossilerne, at en helt anden type planter og træer er begyndt at dominere efter asteroiden og de mange vulkanudbrud. Desuden kommer vi for første gang helt tæt på den udvikling, som er sket med skovens tæthed. Vi kan se, at den tætte, fugtige regnskov, vi ser i dag afløste den åbne savanneagtige skov, der var dengang, siger han.

Den nye undersøgelse kommer med flere bud på, hvorfor skoven på den måde ændrede karakter, efter asteroiden ramte for 66 millioner år siden.

En mulig grund til den mere lyse og åbne skov er, at de kolossale dinosaurer trampede rundt i skoven og åd enorme mængder fra skovens spisekammer.

Men forskerne bag artiklen argumenterer for at de tonstunge planteædere næppe kan have været den bærende årsag, påpeger Carsten Rahbek.

- Jorden har formentlig været relativt næringsfattig, før asteroiden ramte. Da de store askeskyer lagde sig, er det meget sandsynligt, at asken har gødet jordbunden og gjort den langt mere fertil og ændret på mængden af nedbør. På den måde har forholdene været langt mere egnede til den tætte, tropiske regnskov, som opstod efter kollisionen, siger han.

  • Nogle steder i regnskoven er bevoksningen så tæt, at det kan være svært at komme rundt. Det står i skarp kontrast til de store nåletræer, som stod med stor afstand, inden asteroiden ramte. (Foto: DR MORLEY READ/SCIENCE PHOTO LIB)
  • Vi ved ikke, hvordan skoven helt præcist har set ud, før asteroiden ramte. Et bud kunne være, at den har lignet denne tempererede regnskov i det vestlige Canada. (Foto: Old-growth Temperate Rainforest)
  • Selvom der nogle steder kommer en smule lys ned gennem trækronerne i regnskoven, skal planterne kæmpe om solens stråler, fordi skoven er tæt og lagdelt. (Foto: DR MORLEY READ/SCIENCE PHOTO LIB)
1 / 3

Har stor betydning for verdens klima

Regnskovene i Sydamerika har spillet en afgørende rolle for klima og vejr på hele kontinentet.

En regnskov er mørk, fugtig og faktisk også relativt kølig. Og så har den sin egen vandcirkulation.

Det betyder, at skoven i grove træk regner på sig selv, fordi det fugtige klima hele tiden mætter luften med vand, som på et tidspunkt falder som regn et andet sted i skoven.

Den funktion har stor betydning for det meget rige dyre- og planteliv, som lever i regnskovene.

Men også for os mennesker, fortæller Carsten Rahbek.

- Regnskovene er essentielle for klima og vejr i Sydamerika. Især nedbøren er dybt afhængig af regnskoven, og det har en stor indflydelse på livsnødvendige områder som landbrug og drikkevand. Hele kontinentets klima påvirkes af regnskovene, og på den måde påvirker de indirekte klimaet i hele verden, siger han.

De sydamerikanske regnskove er de seneste mange år blevet fældet, ryddet og brændt af i stor stil.

Når en regnskov bliver mindre, svækker det de funktioner, som gør, at den har effekt på klimaet og bidrager med den livsnødvendige nedbør til de mange lande som er afhængige af den.

Det handler ikke kun om lande i Sydamerika, fortæller Carsten Rahbek.

- Mange forskere er begyndt at finde tegn på sammenhæng mellem skovrydningen i Andesbjergene i Sydamerika og den stigende hyppighed af voldsomme skovbrande, som har hærget Californien i USA. Det er ikke hovedårsagen – men Andesbjergenes regnskove bidrager til en stor del af den vandcirkulation, der er op igennem Centralamerika til Californien, så når regnskoven bliver mindre, øges risikoen for tørke, fordi mængden af vand til nedbør daler, siger han.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk