Australske vildhunde bliver større og større: Kan skyldes gift spredt af mennesker

Dingoen er vokset knap ti procent.

Den vilde hund fra Australien er vokset med næsten 10 procent på de knap 80 år, mennesker har forgiftet den for at holde bestanden nede. (© ColourBox)

Da en far på ferie med sin familie i Australien sidste år, hørte skrig fra sin 14 måneder gamle søn, der sov inde i en campingvogn, løb han hen for at trøste ham.

Men sønnen var ikke i campingvognen.

En dingo, en vild hund der lever mange steder i Australien, slæbte afsted med sønnen i munden. Faren fik vristet drengen fri af dingoens bid, og han blev fløjet til hospitalet.

Drengen klarede den heldigvis med mindre skader, skriver BBC.

Historier som denne er med til at skabe et billede af dingoen som et skadedyr i den australske bevidsthed.

Alene sidste år blev tre børn angrebet af dingoer på den populære ferieø Fraser Island. Og hvert år koster dingoer Australiens landbrugssektor knap 300 millioner kroner, fordi de slår husdyr ihjel.

På grund af truslen fra dingoerne har australierne siden 1940’erne lagt døde, forgiftede dyr ud til de vilde hunde for at dræbe så mange af dem som muligt.

Men ny forskning viser nu, at den strategi har ført til, at dingoerne generelt er blevet større.

Målte kraniestørrelse på døde dingoer

De australske forskere bag de nye resultater har målt kraniestørrelsen på hele 600 dingoer i en række af de regioner, hvor de lever i Australien.

Og i de områder, hvor man har forgiftet dingoerne, er hundene blevet mellem seks og ni procent større end i de områder, hvor man har undladt at gøre det.

Det svarer til, at dingoerne i gennemsnit er et kilo tungere i de områder, hvor giften er blevet brugt.

Forskerne har ikke noget bevis på, hvorfor giften gør, at dingoerne bliver større, men de har et par teorier.

Fordi mange dingoer dør af giften, er der mere føde til dem, der overlever. Og derfor har de overlevende haft mulighed for at vokse sig større, lyder den ene teori.

Den anden teori går på, at man med den forgiftede lokkemad har fået dræbt flere af de mindre dingoer end af de større, simpelthen fordi der skal mere gift til at dræbe et dyr med en større kropsmasse - og derfor er det nok også de største dingoer, der overlever.

Den sidste forklaring lyder fornuftig, siger Bengt Holst, der er videnskabelig direktør i Københavns Zoologiske Have og ved en hel del om dingoer.

- Når der kommer et særligt genetisk pres på dyrearter, tilpasser de sig. Så hvis det at være større er en fordel, fordi giften ikke dræber dig, er det naturligt, at bestanden vokser sig større over tid, siger han.

Mennesker presser dyrearter til at tilpasse sig

Dingoen er langt fra det eneste eksempel på, at en dyreart tilpasser og ændrer sig lynhurtigt på grund af os mennesker.

I Afrika har man ifølge Bengt Holst registreret, at elefanterne har markant mindre stødtænder i dag, end hvis vi går nogle årtier tilbage i tiden.

- Omkredsen på stødtænderne hos de afrikanske elefanter er blevet 40 procent mindre over en længere periode. Det er på grund af jagt. Trofæjægere og krybskytter går typisk efter de største stødtænder, så langsomt forsvinder de gener, der giver store stødtænder, og de mindre bliver dominerende, siger han.

Men til forskel fra elefanterne, som vi internationalt er enige om at beskytte, ser australierne dingoerne som et skadedyr på lige fod med ulve mange steder her i Europa, forklarer han.

- Dingoens ry i Australien svarer lidt til ulvens her i Europa. I mangel af andet bytte kan den forgribe sig på udegående husdyr, og den er blevet udråbt som den store dræber. I Australien er den endog det eneste store rovdyr tilbage, siger han og fortsætter:

- Tidligere levede også den tasmanske djævel og pungulven på kontinentet, men de er begge blevet udryddet.

Lever af kænguruer og får

Når australierne forgifter dingoerne, foregår det ved at lægge en potent gift inde i nyslagtede kænguruer eller får, fortæller Bengt Holst.

- Dingoerne lever i høj grad af små kænguruer - eller wallabies som de også kaldes - og kan også tage får, siger han og fortsætter:

- Og da man alligevel bortskyder en del af kænguruerne for at holde bestanden nede, bliver der masser af muligheder for at udlægge kængurukadavere med indlagt gift til dingoerne, siger han. Ligesom vi herhjemme regulerer vores bestand af rådyr - vi skyder omkring 110.000 om året - bliver der alene i delstaten New South Wales skudt omkring to millioner kænguruer årligt. Og med så mange døde dyr, er der altså masser af forgiftet madding at lægge ud til dingoerne.

Facebook
Twitter