Bæredygtigt, miljøvenligt og skidesundt: Det er tid til at gå på jagt efter blåmuslinger

Du skal dog være obs på, om der er giftige alger eller spildevand i nærheden.

Blåmuslinger indeholder masser af protein, mineraler og omega-3-fedtsyrer. Samtidig har de et lavt klimaaftryk. (Foto: COLOURBOX © Gry Thunes)

I begyndelsen af 2010’erne indtog en ny mad-trend ugeblade og bogreoler: Stenalderkosten (også kaldet palæo-diæt).

Med kok Thomas Rode i front begyndte mange danskere at spise store mængder af kød og grønt krydret med nødder, æg og frugt, mens forarbejdede fødevarer, sukker, rugbrød og mælkeprodukter røg i skammekrogen.

En ting, som dog fylder ganske lidt i palæo-kogebøgerne, er en fødevare, som vi ved, at i hvert fald jægerstenalder-folket indtog i rigelige mængder:

Blåmuslinger.

Og det er egentlig ærgerligt. For det lille bløddyr har et stort potentiale.

- Det er både en bæredygtig, miljøvenlig og yderst sund fødevare, som indeholder masser af proteiner, mineraler og omega-3 fedtsyrer.

Det fortæller professor og leder af Dansk Skaldyrcenter på DTU Aqua Jens Kjerulf Petersen.

- Uanset om du selv samler muslingerne, om de er opdrættede, eller om de er fanget ved fiskeri, er det en bæredygtig spise, siger han.

Det skal du være opmærksom på

Ifølge biolog og forskningsassistent ved Naturhistorisk Museum Lars Brøndum har mange fået øjnene op for selv at gå på jagt efter blåmuslingerne, som findes i rigeligt antal i de danske farvande.

Og lige nu kan det være ekstra oplagt at gå på jagt efter blåmuslinger langs kysterne.

Normalt skal du nemlig plukke muslingerne fra for eksempel sten og bølgebrydere, hvor de hæfter sig fast med nogle særlige tråde kaldet byssustråde.

- Men når det blæser meget, som det har gjort de seneste uger, kan muslingerne rive sig løs og skylle ind på lavt vand, hvor de er nemmere at samle op, siger Lars Brøndum.

Den seneste tids vejr betyder dog desværre også, at du bør være lidt ekstra opmærksom på, hvor du samler muslinger.

Når det regner meget, bliver vand fra kloakkerne nemlig udledt til havet via spildevandsudløb. Og muslingerne er ikke kræsne med, hvad de optager.

Kommer du for tæt på et spildevandsudløb, kan du altså risikere, at dine indfangede muslinger har spist colibakterier, som kan gøre dig rigtig syg.

- Det er god idé at undersøge, om der findes et spildevandsudløb inden for en halv kilometer af, hvor du har tænkt dig at samle muslinger, siger Lars Brøndum.

En anden god idé er at tjekke, om du er i nærheden af et område, der er lukket for kommercielt muslingefiskeri på grund af giftige alger i vandet, som også kan gøre dig syg.

- Det er på eget ansvar at indsamle muslinger. Men tænk over, om det for eksempel har regnet meget og pas på, hvis vandet er meget grønt, da det er tegn på alger, siger Jens Kjerulf Petersen.

Muslingeopdræt er klimavenligt

Hvis du er utryg ved at gå på jagt efter dine egne muslinger, kan du ty til friske muslinger fra opdræt (muslinger, der fiskes, bliver oftest brugt til konserves).

De opdrættede muslinger er nemlig ikke blot sunde.

- De har også et meget lavt CO2-aftryk, og samtidig er de med til at holde de fjorde, hvor de dyrkes, rene, siger Jens Kjerulf Petersen.

Muslinger kræver ikke ret meget at dyrke.

Man hverken fodrer eller medicinerer dem, som man gør med fisk i opdræt.

Man sætter ‘bare’ nogle liner ud, som muslingerne så vokser på, mens de spiser alger og næringsstoffer fra vandet. Samtidig vokser de tæt og hurtigt.

Det betyder, at produktionen af muslinger ikke kræver særligt meget energi, og derfor udleder muslinger som fødekilde ikke specielt meget CO2.

Spiser forurening fra landbrug

Samtidig har de den fordel, at de renser vandet for alger og næringsstoffer.

Næringsstoffer kommer fra land, hvor de især udledes fra landbruget. I vandet optages de af mikroalger, som muslingerne spiser. Dermed binder muslingerne næringstofferne.

- Næringsstoffer som kvælstof (nitrogen), der bruges til gødning af marker, er ikke i sig selv en dårlig ting. Men i for store mængder kan det være med til at forårsage iltsvind, når det udvaskes til vandmiljøet i fjordene, siger Jens Kjerulf Petersen.

At muslingerne spiser mikroalger, som har optaget næringstoffer, betyder dog ikke, at muslingerne bliver skadelige for dig.

- Det er det nogle, der tror, men det er en misforståelse, siger Jens Kjerulf Petersen.

Han opfordrer til, at vi alle - hvis man altså kan lide dem - begynder at spise nogle flere muslinger.

- Der er et kæmpe uudnyttet potentiale. I dag dyrker vi måske 5-6.000 tons muslinger i Danmark, men der er potentiale for 100.000 tons, siger han.

Lars Brøndum er enig i, at vi bør dyrke og spise flere blåmuslinger.

- Men vi bør huske på, at havet ikke kun er en ressource, der kan og skal udnyttes af os mennesker. Det er også et økosystem og et levested for vilde arter, der kræver, at vi afsætter plads til naturen for naturens egen skyld, siger han.

FacebookTwitter