Bakteriejagt: Aalborg-forskere går i kongelige fodspor i nyt projekt

En ny kortlægning af alt det, vi ikke kan se i den danske natur er inspireret af Flora Danica.

I 1752 tog en tysk botaniker til Danmark. Georg Christian Oeder hed han, og han var blevet hidkaldt af den danske konge til at indsamle og optegne alle planter i den danske natur.

Kong Frederik d. 5. ville have et samlet værk med beskrivelser og farvelagte præcise billeder af alt fra svampe til ukrudt til blomster. Og han fik som bestilt.

Flora Danica kom værket til at hedde. 54 hæfter med billeder og tekst på latin om 3.240 vilde planter fra den danske natur.

- Det her er noget, der er på vores mentale billeder og hoveder, når det kommer til store forskningsbedrifter, siger Mads Albertsen, der er professor med særlige opgaver på Aalborg Universitet og en af bagmændene bag et nyt projekt ved navn Microflora Danica.

Mads Albertsen (tv.) og Per Halkjær Nielsen (th.) er til daglig begge professorer på Center for Mikrobielle Samfund på Aalborg Universitet. (Foto: Aalborg Universitet © Aalborg Universitet)

Microflora Danica har som mission at gå endnu længere end planterne. Man vil kortlægge mikroorganismerne i den danske natur. Bakterier, mikroskopiske svampe og alt andet småt skal have et navn og en plads i en database efter inspiration fra Flora Danica, fortæller Professor i mikrobiologi på Aalborg Universitet, Per Halkjær Nielsen.

- Det er spændende, at de faktisk tog fat og fik kortlagt stort set hele molevitten af planter. Det var meget omfangsrigt, og det er vi meget inspirerede af. Vi ved noget om nogle af bakterierne, men kunne vi ikke komme videre og få alle sammen med?

En del af din dagligdag

Især bakterierne interesserer de to herrer, der har deres daglige gang på Aalborg Universitets Center for Mikrobielle Samfund.

Og som enhver forsker med næsen i sit felt, mener de ikke, at deres bakterier får nok opmærksomhed. For i de seneste år har man fundet ud af, at bakterierne er helt centrale i flere dagligdagsprocesser, fortæller Mads Albertsen.

- Vi ved alle sammen, at det tit er bakterier, der gør os syge. Men det er også bakterier, der er involveret i at rense vores spildevand, producere yoghurten, vi spiser til morgenmad, eller metanen, som køerne lukker ud, når de spiser græs. Så selv om vi ikke kan se dem, er de faktisk med i næsten alle processer i vores dagligdag.

Når forskerne ikke har kigget mere på bakterier er det primært på grund af begrænsninger i teknologi og metoder. Men udviklingen er gået hurtigt og takket være nye metoder er det muligt at DNA-sekventere bakterier i en skala, som ikke kunne lade sig gøre for bare få år siden.

- Selv om teknologien har været tilgængelig, har der manglet noget udvikling i laboratoriet, før vi faktisk kunne begynde at se på bakteriernes fingeraftryk. Men det kan vi gøre nu i stor volumen, og derfor kan vi begynde at kigge på hele Danmark, fortæller Mads Albertsen.

Fra jord til (forsker)bord

Da det oprindelige Flora Danica blev skabt, var metoden enkel og omfattende. Man indsamlede planter fra hele kongeriget, tegnede dem og lavede til sidst kobberstik af dem, så de kunne trykkes på papir.

Og benarbejdet i indsamlingen er næsten lige så omfattende her godt og vel 260 år senere. For at forskerne har noget at analysere på, skal der nemlig indsamles jordprøver. Og mange af dem.

- Først og fremmest vil vi gerne dække hele Danmark, så vi forsøger at få alle steder med. Søer, vandløb, strande. Land og by. Vi skal kun bruge få milliliter jord, som vi kan tage med hjem i fryseren, fortæller Per Halkjær Nielsen, der også godt tør sætte tal på, hvor mange jordprøver der skal til.

- Vi har vurderet, at med omkring 15.000 prøver fra alle de her forskellige steder, må vi være tæt på. Men vi ved det jo først, når vi kommer tættere på og har analyseret alle de her prøver.

I ukendt land i Danmark

Men mængden af bakterier, der skal sekventeres og identificeres er stadig gætværk.

- Vi ved faktisk ikke, hvor mange forskellige bakterier der findes. Går man ind i litteraturen, så er der forslag på alt fra nogle hundrede tusinder til flere millioner eller milliarder. Men når vi nu får kigget på de her 10.000 prøver, så begynder vi at få en fornemmelse af, om vi har dem alle sammen.

Ikke desto mindre håber Per Halkjær Nielsen og Mads Albertsen på, at man vil lykkedes med at finde og døbe de mange bakterier. For det kan have en enorm effekt for forskningen på området i fremtiden, at ordene og sproget er det samme, mener Mads Albertsen, der sammenligner med dyrenes verden.

- Vi har valgt, at det hedder en løve, så alle ved, at hvis jeg siger, at noget er en løve, så er det en løve! Med bakterier er vi faktisk ikke kommet så langt endnu. Rigtig mange bakterier har ikke noget navn.

Og det kan skabe benspænd, uddyber Mads Albertsen.

- Hvis nu nogle forskere i USA finder en bakterie, der kan mindske metanudslippet fra køer, så skal vi have det samme navn for den, hvis vi skal kunne snakke om den. Ellers er det bare en bakterie, og dem er der milliarder af. Et navn gør, at vi får et fælles sprog, som vi begynder at kunne sætte mere funktion på. Det er egentlig det, der er vigtigt for, at vores forskning kan bevæge sig fremad.

På laboratorium til middagsbord

Lad os bare være ærlige. Når navnet Flora Danica siges højt, tænker de fleste nok på tallerkener og kaffekopper, før de tænker på det botaniske leksikon, der gik forud for spisestellet. For de mange tegninger af den danske fauna blev nemlig også håndmalet på porcelæn til kongen dengang, og det gør de stadig i dag, hvor Flora Danica-stellet produceres på bestilling.

  • Flora Danica porcelænet håndmales stadig den dag i dag hos Royal Copenhagen. (Foto: MORTEN JUHL © Scanpix)
  • Flora Danica porcelænet håndmales stadig den dag i dag hos Royal Copenhagen. (Foto: MORTEN JUHL © Scanpix)
  • Flora Danica porcelænet håndmales stadig den dag i dag hos Royal Copenhagen. (Foto: JAN JØRGENSEN © Scanpix)
1 / 3

Om bakterierne i Mads Albertsen og Halkjær Nielsens projekt også bliver til kongeligt porcelæn, tør de ikke satse på, men de to bakterieforskere håber på, at man kan få tegnet dem senere hen.

- Vi har nogle meget fine mikroskoper, hvor vi faktisk kan kigge på dem, og når vi først får forstørret nogle af de her bakterier op, så er der nogle flotte nogen imellem. Så vi regner med, at det ender på et stel på et tidspunkt, siger Per Halkjær Nielsen med det berømte glimt i øjet.

I første omgang skal de to professorer have lavet kortlægningen, og den skal gerne være færdig noget hurtigere end det oprindelige Flora Danica, der tog 122 år at færdiggøre.

Facebook
Twitter