Blomstermarker skal hjælpe bierne, men kan i værste fald blive en dødsfælde

De stadig mere populære blomsterstriber langs markerne er mere til pynt end til gavn for insekter.

Mange vil gerne hjælpe bier og insekter, men det kan være en bedre idé helt at lade naturen være. (Foto: Ina Fassbender © Scanpix)

Blomster i alle regnbuens farver bliver stadig mere udbredt langs danske marker.

Det giver bilister på landevejene mulighed for at samle en buket til stuebordet og skulle samtidig give bedre vilkår for insekterne.

Men blomsterstribernes effekt er stærkt overvurderet og ofte mest til pynt, fortæller Hans Henrik Bruun, lektor i biologi ved Københavns Universitet.

- Vi hører meget om insektdød og bikollaps, og så virker det meget ligetil at plante nogle blomsterstriber langs vejene eller i markkanter. Det ser jo godt ud med sådan en stribe med blandede farver.

Interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer vurderer heller ikke blomsterstriber som særlig nyttige. I deres guide til bivenlige tiltag i landbruget scorer tiltaget laveste karakter, fordi de ikke er stabile levesteder for bierne.

Summende insekter er ikke lig med biodiversitet

Morten D. D. Hansen, der er museumsinspektør på Naturhistorisk Museum Aarhus, forstår godt, at blomstermarkerne alligevel er populære.

De er pæne og lette at forstå, men han slår fast, at synet af insekter over de farverige blomster ikke nødvendigvis betyder, at området er godt for naturen og biodiversiteten:

- Det kan være et godt sted for de populære arter, men vi biologer måler biodiversitet i kvalitet. Altså hvilke arter der er, og hvor unikke de er, siger Morten D.D. Hansen.

Placeringen kan gå galt

Men det er vigtigt at være bevidst om planternes fordele og ulemper, før man kaster om sig med blomsterfrø.

Samtidig er det ikke ligegyldigt, hvordan man plejer blomsterstriben, og hvor man placerer den.

- Det værste er jo, når vi ser en i forvejen artsrig vejrabat, som pludselig er blevet omlagt til en relativ ligegyldig blomsterstribe. Det gør jo ondt helt ned i maven, siger Morten D.D Hansen.

Det er nemt at træde ved siden af. Og i værste fald kan blomsterstriberne slå bierne ihjel.

Når blomsterne bliver en fælde for bierne

Det vigtigste for de bivenlige områder er, at de får lov at ligge. Og det giver blomsterstriberne langs markerne ingen garanti for.

Der kan stå blomster det ene år og korn det næste.

Derfor kan blomsterstriberne ved markerne være en dødsensfarlig fælde for insekterne, for mange lægger nemlig deres yngel i reder nede i jorden.

For eksempel jordboende bier, der graver gange og bærer pollen af nektar ned under jorden. Der lægger de også deres æg, som så skal klække året efter.

- Men hvis der er kommet plov og en harve i mellemtiden, så er blomsterne blevet en fælde, der har lokket dem til. Og det bliver den visse død for nogle arter, som ellers ikke ville have været der, forklarer Hans Henrik Bruun.

Naturen mangler plads

Det store problem for insekterne i den danske natur er pladsmangel.

Områder, hvor vild natur kan stå og passe sig selv, og hvor gamle træer kan rådne og buskadser vokse til, er guld for insektlivet og biodiversiteten.

Men sådanne områder er en stor mangelvare i det danske landskab.

Landbruget fylder lidt over 60 procent af Danmarks areal, og noget af den plads har insekterne brug for.

Ifølge Hans Henrik Bruun er det bedste, vi kan gøre for bier og andre insekter derfor at efterlade nogle store områder, hvor naturen kan boltre sig.

I stedet for mange små blomsterstriber, som alligevel ikke rigtig batter og i nogle tilfælde er værre end ingenting.

Plant du bare blomster i haven

Selvom der findes bedre tiltag til at hjælpe bierne end blomster i grøftekanten, betyder det dog ikke, at blomster ikke kan være en løsning nogle steder.

For i parker og haver vil en masse blandede blomster være et fint initiativ.

I hvert fald er vilde bede med nektargivende blomster bedre for bierne end store græsplæner eller velklippede buske.

Men ifølge Hans Henrik Bruun er det ofte vigtigere at lade natur være natur og altså ikke gøre noget.

- Hvis man bare efterlader noget bar jord, som så kan indtages af de planter og insekter, der måtte komme. Det kan have en meget større værdi, end når vi bestemmer, hvad der skal vokse, siger Hans Henrik Bruun.

Facebook
Twitter