Butikshylderne bugner af øko-grøntsager - men gavner de egentlig miljøet?

Grøntsagsmysteriet er mere kompliceret end som så.

Mange faktorer som arealforbrug, pesticider og udvaskning af nitrat skal tages med i ligningen, når man skal regne ud, om økologiske grøntsager er bedre for miljøet end konventionelle. (© Arkivfoto: Colourbox)

Når danske landmænd og gartnere er ude og så afgrøder, bliver mere og mere plads brugt til økologiske grøntsager.

De seneste ti år er arealet med økologiske grøntsager mere end fordoblet i Danmark, når vi kigger på gartnerierne. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som DR fortæller mere om i dag.

Men de seneste uger er det endnu en gang blevet diskuteret, om økologiske grøntsager belaster eller aflaster klimaet. Lige præcis det er stadig svært at svare på, men det er til gengæld sikkert, at miljøet på nogle områder nyder godt af de økologiske grøntsager.

Økologer må passe bedre på jorden

Økologiske landmænd må faktisk gerne bruge forskellige former for gødning. Men det er andre typer end det som konventionelle landmænd må bruge, da økologernes gødning udvindes af naturlige produkter som fx planteprodukter. Og det gør en forskel, når man kigger på jorden hos de to typer landmænd.

- Økologisk produktion er generelt bedre for jorden end konventionelt landbrug. Når du dyrker økologiske afgrøder, er du nemlig nødt til at være opmærksom på sædskifte for at få god jord, siger Hanne Lakkenborg Kristensen, der er lektor ved Institut for Fødevarer - Planter, Fødevarer og Bæredygtighed på Aarhus Universitet. Her forsker hun blandt andet i grøntsager.

Sædskifte betyder, at landmanden har en rækkefølge for, hvad der dyrkes på marken af afgrøder. Det skal give jorden naturlig næring.

- Man kan ikke, som ved konventionelt landbrug, dyrke det samme år efter år. Derfor dyrker økologiske landmænd også afgrøder, de ikke kan høste brugbare afgrøder fra, fordi det holder på vigtige næringsstoffer i jorden. Konventionelle landmænd kan gøde sig ud af det problem, men det kan i sidste ende betyde, at jorden bliver ufrugtbar.

Og det betyder også, at små insekter lever bedre på den økologiske mark.

- Når jorden er frugtbar så påvirkes mikroorganismer, men også mesofauna (små insekter på maks 2 millimeter, red.) trives bedst i frugtbar jord. Og jo flere insekter, jo mere føde til fuglene. Så på den måde hænger det hele jo sammen i økosystemet, siger Hanne Lakkenborg Kristensen.

Grundvandet skånes for pesticider, men...

Når vi kigger på grundvandet, så skåner produktionen af økologiske afgrøder vores grundvand for pesticidrester, der bruges i konventionelt produktion.

Der må i økologisk landbrug kun anvendes pesticider, som er udvundet af naturlige stoffer såsom planter og mineraler. Desuden må økologene kun bruge stofferne, hvis deres afgrøder er i akut fare for at blive ødelagt. De må hverken bruges forebygende eller rutinemæssigt.

Men økologisk landbrug går ikke helt fri, når det handler om gødning og udvaskning af nitrat i jorden. Udvaskning er, når overskydende regnvand trænger gennem jorden og ned til grundvandet. For der er en risiko for, at nitrat kommer med på den tur ned gennem jordlagene.

- Der er ingen tvivl om, at det er sværere at gøde præcist, når der skal bruges fx kløvergræs eller kompost til at gøde økologiske afgrøder. Processen med at gøde afhænger nemlig af omstændigheder som fx temperatur. Og derfor kan man komme til at gøde for meget. Så frigives der fx nitrat, der kan gå tabt og udvaskes ned i grundvandet, siger Hanne Lakkenborg Kristensen.

Hun forklarer, at man derfor ikke kan konkludere, om økologisk landbrug er værre eller bedre for grundvandet end konventionelt landbrug.

Natur er bedst for biodiversiteten

Man kan fristes til at tro, at dyrene nyder godt af økologisk landbrug. Men for arter som fx bier er det vigtigste ikke, om afgrøderne er konventionelle eller økologiske - det vigtigste er, hvordan marken holdes.

- For bier er det grundlæggende, at de har blomster, hvor de kan samle mad og bestøve. Hvis f. eks. en kålmark holdes intensivt, så fjernes ukrudt og der efterlades ikke mange blomster, som bierne kan bruge, siger Annette Bruun Jensen, der er lektor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab. Her forsker hun i bier.

Det samme forklarer professor på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, Jørgen E. Olesen.

- Både økologisk og konventionel grønsagsproduktion er ofte intensiv, så der er ikke meget plads til biodiversitet. Uopdyrket natur er det bedste for bier og biodiversiteten.

Og her kan økologisk landbrug blive skurken, da det kræver et større areal end konventionelt landbrug, for at dyrke den samme mængde afgrøder.

- Økologisk landbrug kræver mere jord end konventionelt landbrug, så hvis uopdyrket natur skal ryddes for at gøre plads til økologisk landbrug, vil det i sidste ende skade biodiversiteten mere, end hvis det blev ryddet til konventionelt landbrug, siger han.

For dyrene vil drømmescenariet måske være, at der slet ikke var landbrug, så de kunne boltre dig i den uopdyrkede natur.

Men vi har nu engang brug for landbrug, og her mener Annette Bruun Jensen, at den økologiske udgave kan være vigtig for biodiversiteten.

- Det er korrekt, at for at opretholde en høj biodiversitet, så er uopdyrket natur vigtigt. Men vi har også behov for biodiversitet i og omkring markerne af fx insekter, da de er med til at holde skadedyr i skak, fordi de laver biologisk bekæmpelse, siger hun og fortsætter:

- Det ser man fx ved mariehønen, der spiser bladlus - på den måde kan man spare på pesticiderne, der skal dræbe bladlusene. Og mariehønen og andre insekter har altså bedre levemulighed i økologisk landbrug, siger hun.

Opdatering: I en tidligere udgave af artiklen stod der, at økologiske landmænd ikke må bruge pesticider. Det er ikke korrekt, og det er derfor blevet udspecificeret i teksten. DR beklager fejlen.

Facebook
Twitter