Danmarks natur forandrer sig: Dine oplevelser hjælper forskerne med at se hvordan

Det gør en forskel, hvis du holder øje med blandt andet gøg, hornfisk og haletudser.

(Foto: Ihor Malytskyi © Unsplash)

Er du god til at spejde efter fugle? Lægger du mærke til, når bøgen springer ud? Eller er du bare nysgerrig og interesseret i, hvordan naturen folder sig ud?

Så kan du bidrage til dansk forskning.

Forskere på Københavns Universitet vil undersøge, hvor og hvornår mere end 40 forskellige begivenheder indtræffer i den danske natur i løbet af året.

Og det skal danskerne hjælpe med at finde ud af med deres smartphones.

Projektet skal gøre forskerne klogere på, hvordan dyrene og planternes opførsel ændrer sig i takt med klimaforandringer, udvidelse af byer og andre faktorer, der påvirker naturen.

- Vi mennesker har ændret vores natur så meget, at nogle arter vil have sværere ved at tilpasse sig, siger Anders Tøttrup, der er lektor ved Statens Naturhistoriske Museum.

I naturen spiller tingene sammen.

Tidspunktet for, hvornår træerne springer ud, insekterne sværmer og trækfuglene ankommer, påvirker balancer i naturen og i den sidste ende flere arters evne til at overleve.

- Derfor har vi brug for viden om de her begivenheder, og hvordan de har ændret sig. Vi skal kigge på, hvornår de finder sted på tværs af hele landet. Og det kan vi gøre ved hjælp af data fra danskerne, siger Anders Tøttrup.

Begivenhederne, du skal hjælpe med at observere, vil løbende blive opdateret på danmarkudforsker.ku.dk. Her kan du lige nu se, hvad du kan hjælpe forskerne med at udforske i denne måned.

Vi guider dig til nogle af begivenhederne herunder.

Lyt efter gøgen

(© Biopix)

Gøgen er som regel kun i Danmark nogle uger og maksimalt i to måneder.

Den ankommer fra Afrika på et tidspunkt, hvor andre fugle lægger æg. Gøgen er nemlig en redesnylter, der lader andre fugle opfostre sine unger.

- Gøgen er et eksempel på en trækfugl, der skal tilpasse sig de klimatiske forhold i Danmark, når den ankommer fra Afrika. Og det kræver, at den rammer det rigtige tidspunkt, og det tidspunkt er måske blevet rykket på grund af et tidligere forår, siger Anders Tøttrup.

- Og hvis nogle af de fugle, som gøgen skal lægge æg hos, har fremskyndet deres yngleperiode, skal gøgen også tilpasse sig, fortsætter han.

0:00

Gøgen, både hannen og hunnen, har lange, spidse vinger, er lys på undersiden med tydelige tværstriber og er grå på resten af kroppen. De fleste kender den dog på dens kukken.

- Gøgen skal man lytte sig frem til. De findes over det meste af landet, men den kan godt lide områder med vand, for eksempel moser, enge og kystnære områder, siger Anders Tøttrup.

Fang hornfisk

(© Biopix)

Hornfisken er en saltvandsfisk, som trækker ind i danske farvande om foråret for at gyde.

Inden da opholder den sig i Nordsøen og det nordøstlige Atlanterhav.

- Vi kunne godt tænke os at dokumentere, hvornår hornfisken trækker ind gennem farvandet om foråret og så finde ud af, hvornår den ankommer til for eksempel kattegatkysterne, siger Anders Tøttrup.

- Fisken er måske styret af forårets tiltagende lys og sandsynligvis havtemperaturer. Men vi ved faktisk meget lidt om, hvad der sker i havet, og hvordan fiskene tilpasser sig lokale forhold, fortsætter han.

Du kan fange fisken hele døgnet, men den er oftest mest aktiv om dagen.

- Denne opgave er nok mest henvendt til lystfiskere. Men hvis du går tur på stranden, er det også helt okay at spørge de lystfiskerne, du møder, om de har fanget en hornfisk. Har de det, kan du jo registrere det. Så du behøver ikke selv at fange den for at være med, siger Anders Tøttrup.

Kender du en pollenallergiker?

(© ColourBox)

På forskernes lange liste med begivenheder er der både noget for erfarne naturentusiaster og for nybegyndere.

Et nemt sted at starte er for eksempel at kigge efter, om bøgen er sprunget ud.

Du kan også holde øje med, om dine bekendte med pollenallergi begynder at nyse eller klø sig i øjnene.

Har du selv pollenallergi er opgaven endnu nemmere.

- Pollenallergi er, ligesom bøgen der springer ud, et udtryk for, at nu er det forår. Hvis danskerne vil registrere det, får vi nogle rigtig gode data på det fra landet. De data vi har nu, er nemlig baseret på ganske få målestationer. Og det skyldes, at det er et meget dyrt arbejde, siger Anders Tøttrup

- Og kan vi få folk til vise deres allergi på den her måde, så tror jeg, at de her data kan blive brugt på andre vigtige forskningsområder. For eksempel på sundhedsområdet, fortsætter han.

Næste måned står på haletudser og svaneunger

(Foto: Rhododendrites © WikiMedia Commons)

Udover de tre ovenstående kan du finde flere begivenheder på danmarkudforsker.dk. I næste måned bliver begivenhederne skiftet ud med nye af slagsen. Blandt andet kan du observere knopsvaneunger, haletudser og hyldeblomst.

- Knopsvanen er en art, som alle kender. Men vi har ikke så meget data over, hvornår de yngler. Så vi håber, at folk vil registrere, når de ser den første knopsvaneunge, siger Anders Tøttrup.

- Haletudser er en indikator for, at vandtemperaturen har nået en vis højde. Vi håber, at folk kan finde dem, fortsætter han.

Forskerne forventer, at de i løbet af et år, får 100.000 registrerede observationer fra danskere.

- Der er mange af de her begivenheder, vi ikke ved, om folk synes er sjove at finde. Så vi forventer, at nogle bliver mere populære end andre, siger Anders Tøttrup.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk