Dansk landbrug kan (måske) redde Amazonas, inden det er for sent

Regnskoven kan komme sig. Løsningen er moderne landbrug, så bønderne ikke behøver brænde skoven.

Amazonområdet er hjemsted for verdens største regnskov.

Den strækker sig over et enormt område og indeholder 40 procent af verdens tropiske skove og op til 15 procent af biodiversiteten på landjorden.

Desværre står dele af Amazonas lige nu i flammer, og brandene fortærer stadigt mere af den dyrebare skov, der også har stor betydning for kontinentets og klodens klima.

Brandene blev i dag kaldt en international krise af Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

Samtidig viser lækkede dokumenter, at Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, aktivt arbejder for at ødelægge regnskoven.

Vi nærmer os et kritisk vendepunkt for Amazonas.

Men alt er ikke tabt. Meget af regnskoven kan stadig reddes og vokse frem igen, fortæller forskere.

Hvis vi handler snart. Og måske kan dansk landbrug være en del af løsningen.

Bønder brænder skoven af i etaper

Ifølge professor Karsten Raulund-Rasmussen fra Skov, Natur og Biomasse på Københavns Universitet, er brandene ikke en hyppig del af Amazonas naturlige cyklus. Der er for vådt til naturlige skovbrande i det meste af regnskoven.

- De fleste af de brande, vi ser, er påsatte. Jeg vil ikke kommentere på, hvem der har påsat dem, siger han.

- Men der er i hvert fald nogen, der gerne vil brænde skoven af for at dyrke den.

Problemet med skovbrande i Amazonas er særligt bønder, der brænder skoven af for at plante soja. Heraf bruges 80 procent til at fodre kvæg og andre husdyr.

Men fordi bøndernes landbrug er forholdsvist primitivt, udpiner de den allerede næringsfattige regnskovsjord efter kun fem til seks år.

Derefter bliver markerne opgivet og bliver til græsningsareal for kødkvæg i blandt andet Brasilien, der er verdens største eksportør af oksekød.

Når jorden er udpint, flytter bønderne sig længere ind i regnskoven og brænder nye arealer af. Cyklusen fortsætter, og mere og mere regnskov forsvinder.

Amazonas er dog ikke tabt endnu.

Regnskoven kan genplante sig selv

Lader man regnskov være, genskaber den ret hurtigt sig selv, forklarer Karsten Raulund-Rasmussen.

- Hvis du vender ryggen til træerne i en have, bliver haven også til skov, siger han.

- Jeg har været med til at undersøge, at skoven kommer igen ved Amazonas. Den har mekanismer, der gør, at der sker massiv genetablering af skoven.

Men ikke hvis områderne holdes åbne af for eksempel græssende køer og sojamarker. Og slet ikke, hvis skovrydningen fortsætter.

Skal skovene komme sig, kræver det primær regnskov - uberørt og gammel skov.

Det fortæller Rodrigo Pinheiro Bastos, der er ph.d.-studerende ved Københavns Unviversitet via en telefon fra Goiás-regionen i Brasilien.

- Hvis vi stopper afskovningen, kan de områder, som er omgivet af primær regnskov, sagtens komme tilbage, siger han.

- Men næringsstofferne forsvinder hurtigt fra jorden.

Afskovningen går også hårdt ud over regnskovens oprindelige befolkning. Medlemmer af Mura-stammen i et område af Amazonas i Brasilien, som er blevet afskovet. (Foto: Ueslei Marcelino © Scanpix)

Med skoven forsvinder regnen

Rodrigo Pinheiro Bastos kan se røgen fra påsatte skovbrande på den brasillianske savanne, som hænger tyk som tåge i luften udenfor hans vinduer.

Det er sådan, man gør i Brasilien. En kultur af "slash and burn" som er sat i system. Afskovningen startede i for alvor i 1960'erne, og nu nærmer vi os et tipping point.

- Det, vi bliver nødt til at huske, er, at skoven holder sig selv kørende. Den skaber sit eget regnvejr ved at genanvende vandet fem til seks gange, siger han.

Regnskoven er et lukket system - med eget regnvejr, som træerne skaber ved at suge vand op fra jorden, der fordamper i bladene. Et regnvejr, der også forsvinder, når skoven forsvinder.

- Når du fælder og brænder skoven, og konverterer den til landbrugsjord og græsning, bliver vandet ikke længere genbrugt, og tørkeperioderne bliver meget længere.

Til sidst ender det med, at den våde regnskov bliver til tør savanne.

Der, hvor skoven har været fældet i mange år, kan man ifølge Rodrigo Pinheiro Bastos allerede se savannedannelsen begynde.

Når regnskoven fældes, stiger temperaturen også i området. På den indonesiske ø Sumatra, som er voldsomt afskovet, er temperaturen steget mere end én grad af samme grund.

Fjernes regnskoven ændres klimaet. Fjernes der nok regnskov, ændres det globale klima.

Når regnskoven forsvinder, har det konsekvenser for nedbør og temperatur. Det ændrer simpelthen klimaet. (© World Resources Institute)

Moderne landbrug kan være løsningen

Kernen i problemet er ifølge både Rodrigo Pinheiro Bastos og Karsten Raulund-Rasmussen, at bønderne flytter sig hvert femte-sjette år, fordi jorden er udpint.

Rodrigo Pinheiro Bastos fortæller, at der lever 20 millioner mennesker i Amazonområdet. Mange af dem under meget dårlige forhold.

De har ikke andre muligheder end at fælde og brænde skoven.

For de rigere storbønder er flytningerne simpelthen bare den billigste løsning.

Begge dele kan dog løses, mener Karsten Raulund-Rasmussen og Rodrigo Pinheiro Bastos. Hvis vi kan hjælpe bønderne med at blive, hvor de er.

Det kræver, at deres landbrug effektiviseres. Noget, Danmark er nogle af de bedste til i verden.

- Det, vi først og fremmest burde gøre i Brasilien, er at lave et mere bæredygtigt landbrug, siger Karsten Raulund-Rasmussen.

- De skal gå over til nogle landbrugsmetoder, som er vedvarende, så de ikke skal afbrænde skov løbende.

Selv produktionsskov (træer, der plantes for at blive brugt til tømmer), ville være bedre end det, der foregår nu, forklarer han.

Kvægbrug på grænsen til regnskoven. Når jorden er udpint, brænder bønderne mere skov. Og sådan fortsætter det. (Foto: Paulo Whitaker © Scanpix)

Bønderne skal have støtte

Rodrigo Pinheiro Bastos forskningsområde er netop jordens næringsstoffer og sammensætning. Han mener også, at afbrændingen kan undgås, hvis bønderne får støtte af den brasilianske regering til at blive, hvor de er og arbejde med jorden i stedet.

Noget skal i hvert fald ske. Amazonas er et millioner år gammelt økosystem, som ikke kan klare påvirkninger udefra. Den enestående biodiversitet og skovens rolle i vandcyklusen i Sydamerika er afgørende at bevare, mener han.

- Det er et meget gammelt økosystem. Men det er meget skrøbeligt, siger han.

- Jeg prøver sammen med andre forskere at gøre noget for at hjælpe Amazonas. Men det er op til politikerne at gøre noget, hvis den skal have en chance for at blive bevaret.

Facebook
Twitter