Danske forskere har udviklet et insektmiddel, som får skadedyr til at tisse sig selv ihjel

Insektmidlet rammer ikke bierne på markerne. Kun de skadelige biller.

Kartoffelbillen her er et af de insekter, der forvolder store skader på afgrøderne rundt omkring i verden. Med en ny metode kan forskerne få den til at tisse sig selv ihjel, så den ikke spiser planterne. (© Pikist)

Med effektive sprøjtemidler kan landmanden eller haveejeren dræbe uønskede gæster i form af insekter, ukrudt, svampe og mikroorganismer på sin mark.

Desværre påvirker sprøjtemidlerne ikke kun skadedyrene. Især bierne bliver hårdt ramt af insektmidlerne. Humlebierne kan eksempelvis flyve kortere distancer, når de er ramt af sprøjtemidlet.

Der er desuden forskning, der tyder på, at insektmidlerne også kan have en effekt på udviklingen af vores hjerner, mens vi er børn.

Derfor er der stor interesse i at udvikle nye sprøjtemidler, der ikke rammer bierne eller skader os mennesker, men effektivt slår de skadelige insekter ihjel.

Sådan et stof har forskere fra Københavns Universitet muligvis fundet.

Stoffet påvirker nemlig kun biller og højst sandsynligt ikke andre insekter. Ved at stimulere billernes nyrer, så de tisser al væsken ud af kroppen, dræber det dem effektivt.

Det fortæller Kenneth Veland Halberg, der er lektor i neuroendocrinologi og fysiologi og står bag de nye resultater.

- Vi har vist i laboratoriet, at stoffet kan stimulere insekterne, så de tisser væsken ud af kroppen og dør. Det ser ikke ud til at have en effekt på andre insekter end biller, siger han.

Det var på den røde melbille - billedet herover - de danske forskere lavede de fleste af forsøgene. Da de havde fundet de to hormoner, testede de dem af på andre billearter. (© Naturbasen.dk / Poul Ulrik)

Vil udnytte at billers nyrer skiller sig ud

Selvom det måske lyder meget specifikt, når det nye stof kun rammer billerne, er netop den gruppe af dyr en af de mest artsrige på Jorden.

Hver femte art på kloden er nemlig en bille.

Men i modsætning til andre insekter som bier, sommerfugle eller fluer, har billerne et helt særligt system i deres nyrer.

Det er det system, det nye stof udnytter, forklarer Kenneth Veland Halberg.

- Ved at lave en analyse af hvilke gener, der er udtrykt i billens nyrer, fandt vi frem til hvilke receptorer - en slags antenner der bestemmer, hvilke beskeder nyrerne kan modtage - nyrerne gør brug af. Her kunne vi se, at det er nogle lidt andre gener end dem, de andre insekter bruger, siger han.

En receptor er en form for protein, der kan binde til bestemte stoffer. Når det rigtige stof kommer forbi, hapser den det og sender et signal videre ind i cellen, der sætter gang i en proces.

I dette tilfælde en proces, der fortæller nyrerne, at billen skal tisse.

Jagten på det rigtige hormon

Hvad kan man så egentlig bruge sådan en viden om billens receptorer i nyren til?

Jo, man kan vende processen om og finde ud af, hvad det er for stoffer, receptoren binder til, fortæller Kenneth Veland Halberg.

- Vi testede forskellige hormoner af, som vi ved stimulerer udskilningen af urin hos andre insekter, for at se hvilket hormon receptoren reagerede på, siger han.

To af hormonerne havde en kraftigt effekt, så dem sprøjtede de ind i en række forskellige biller, som ganske rigtigt begyndte at tisse.

- Når vi gav dem hormonerne, begyndte billerne at tisse voldsomt, og det slog dem ihjel ret hurtigt, siger han.

Stadig langt før vi har et nyt middel på hylderne

Opdagelsen af hormonet kan bruges til at lave et nyt sprøjtemiddel mod billerne. Et sprøjtemiddel, der ikke påvirker bier eller andre insekter, fordi deres nyrer fungerer på en anden måde.

Men der er dog stadig lang vej til, at landmændene kan bruge stoffet på markerne, fortæller Kenneth Veland Halberg.

- Der er mange krav, som nye insektmidler skal leve op til. De skal ramme meget præcist, være effektive og må ikke være for dyre at producere, siger han og fortsætter:

- Vi har stadig ikke løst to problemer. For det første hvordan vi får midlet ind i insekterne. Landmændene kan jo ikke gå rundt og injicere hver eneste bille på marken. For det andet bliver stoffet lynhurtigt nedbrudt i naturen, siger han.

Kenneth Veland Halberg og hans kolleger har derfor slået sig sammen med en række kemikere. Sammen prøver de at udvikle en mere stabil udgave af hormonet, der ikke bliver så hurtigt nedbrudt, og som kan trænge ind i billerne.

Ved at sprøjte et lag af insektmidler ud over planterne, påvirkes insekternes centralnervesystem, og i de fleste tilfælde dræber det dem, før de begynder at spise afgrøderne. Problemet er bare, at det også dræber insekter, der ikke er ude efter afgrøderne, men spiller en vigtig rolle i naturen. Eksempelvis bier. (© Hjadstrup Maskinstation A/S)

Skal undersøges grundigt, før vi bruger det i naturen

Kai Bester er professor i miljøkemi og forsker i, hvordan brugen af pesticider påvirker naturen.

Fundet af nye pesticider er vigtigt for konventionelt landbrug, men han understreger, at det er vigtigt at være varsom, før vi sender nye stoffer ud i naturen.

- Vi har heldigvis et godt system i Europa, der gør, at vi fanger de fleste bivirkninger ved nye sprøjtemidler. Men det er set ved tidligere eksempler, at der kommer negative effekter, som vi ikke fanger i testfasen, siger han.

Det er med andre ord vigtigt, at vi ikke bare tager nye kemikalier i brug, før vi er helt sikre på, at de ikke har alle mulige sideeffekter, understreger han.

Brug for nye insektmidler

Ifølge Miljøstyrelsen stiger forbruget af alle pesticider ikke i Danmark. Tværtimod er det faldet med omkring 40 procent de seneste ti år.

Dog ser det lidt anderledes ud med insektmidlerne. Her stiger forbruger en smule.

Derfor er der brug for nye og bedre insekticider for konventionelt landbrug, mener Kai Bester.

- Det giver mening at kigge efter nye stoffer, hvis du har besluttet dig for, at vi skal bruge pesticider. Så får man rettet nogle af de gamle fejl, siger han og fortsætter:

- Men man kan jo også spørge sig selv, om vi skal køre landbrug helt uden sprøjtemidler som det økologiske, siger han.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk