Jeg drejer stenen et par gange i hånden. Den skal ligge helt rigtigt.

Så bøjer jeg i knæene og svinger min arm, alt hvad jeg kan. Afsted ryger stenen. Et smut, to smut, tre smut…. 12 smut…

Stenen danser hen over vandets overflade og ryger så langt, at jeg ikke længere kan tælle de mange hop.

Sådan gik det, da jeg for et år siden var til verdensmesterskabet i stensmut på en lille ø i det vestlige Skotland. Lige nu løber dette års mesterskaber af stablen - dog uden mig.

Efter flere års træning foran søen ved mit barndomshjem var jeg tilfreds med en 43. plads ud af cirka 350 deltagere.

Min præstation var dog intet værd i forhold til vinderen, der lavede så mange smut, at stenen hoppede 63 meter, inden den ramte en klippe for enden af banen.

Jeg vil gerne blive klogere på, hvad der skal til for at slå et smut på niveau med verdensmesteren - eller måske bedre. Og det kan videnskaben hjælpe mig med.

Vi kommer selvfølgelig ikke udenom, at det kræver øvelse, øvelse og atter øvelse.

Men der er også en god portion fysik bag kunsten, forklarer Jakob Hærvig, der er adjunkt ved Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet og til daglig forsker i flerfasede strømninger inden for fluid-dynamikken.

- Der er faktisk lavet flere videnskabelige undersøgelser over, hvad det er, der sker, når man slår smut, siger han.

Højhastighedskamera afslører den rette teknik

Flere faktorer spiller ind på et godt smut. Generelt har vinkel, rotationshastighed og hastighed en betydning. Og så er stenens størrelse og form også vigtig.

Men det vender vi tilbage til.

Ved hjælp af et højhastighedskamera og en mekanisk stenkastnings-maskine har den franske fysiker Lydéric Bocquet med sine kollegaer på Lyon University regnet sig frem til den rette teknik.

I løbet af 00’erne publicerede de flere videnskabelige artikler med deres resultater. Blandt andet i tidsskriftet Nature.

Ikke overraskende skal du først og fremmest sende stenen afsted med høj hastighed, hvis den skal slå smut mange gange.

Ifølge Bocquet skal du op på cirka 40 kilometer i timen, hvis du vil nå cirka 38 smut (en tidligere verdensrekord).

Vinklen er afgørende

Men bliver stenen kastet i den forkerte vinkel, går det hurtigt galt, og stenen synker efter få smut.

- Det er en god idé at sende stenen afsted i en lille vinkel. Og flere undersøgelser peger på, at en vinkel på 20 grader er det optimale, siger Jakob Hærvig.

De magiske 20 grader er også det, Lydéric Bocquet kom frem til i sine beregninger.

Den lille vinkel minimerer nemlig tiden, som stenen tilbringer i kontakt med vandet. Og det er afgørende. For jo mere stenen rører ved vandet, desto mere fart ryger der af stenkastet.

Randy Hurd er adjunkt ved State University i USA og forsker til dagligt i laboratoriet Splash Lab i Utah, hvor de blandt andet har lavet forsøg med smut.

- Hvis vinklen er for stor, vil stenen have for meget nedadgående fart, og så vil den ryge i vandet, siger han.

Her kan du se et smut, der rammer vandet med en vinkel på 20 grader fra et forsøg i Splash Lab. Hvis stenen var kastet parrallet med vandet, ville vinklen være 0 grader.

Rotationen er mindst ligeså vigtig

Men rotationshastigheden er mindst ligeså vigtig som vinklen ifølge Randy Hurd og Jakob Hærvig:

- En kraftig rotation sørger for at stabilisere stenen, så den holder vinklen på vandet og dermed fortsætter med at lave smut, siger Jakob Hærvig og fortsætter:

- Det er den gyroskopiske effekt, som blandt andet også modvirker, at et cykelhjul ændrer dets bane, når det roterer.

For at slå fem smut skal stenen rotere fem gange i sekundet, lyder beregningerne fra den franske fysiker Lydéric Bocquet. Og hvis du vil nå de 38 smut med 40 kilometer i timen, skal stenen rotere cirka 14 gange i sekundet.

Men udfaldet er også afhængigt af selve stenen.

Jagten på den perfekte sten

De fleste ved, at en god smutsten skal være rund og forholdsvis flad. Og det er ikke uden grund, forklarer Randy Hurd fra State University i USA:

- En tynd, flad sten maksimerer mængden af arealet, der interagerer med vandet og selve løftet i stenen, mens den minimerer vægten. Det fører til flere smut. Samtidig er det vigtigt, at stenen er forholdsvis cirkulær, så der ikke er dele af stenen, der forstyrrer interaktionen med vandet.

- Smutsten er meget sarte overfor vinkler. En sten, der vil være rigtig god til at slå smut i en vinkel på 20 grader, vil måske ikke slå særlig mange smut i en vinkel på 10 grader. Og den vil måske slet ikke virke på 35-40 grader, fortsætter Randy Hurd.

I Splash Lab i Utah har Randy Hurd blandt andet lavet forsøg med smut-mesteren Kurt Steiner, der har den nuværende verdensrekord i antal smut.

- Han havde selv sine sten med i kasser. Det siger jo lidt om, hvor kræsne de bedste smut-kastere er, siger Randy Hurd.

Er hjemmelavede sten snyd?

Flere steder i verden er mange smut-entusiaster begyndt at lave deres egne smutsten for at opnå den helt perfekte form. Blandt andet har danskeren Mads Vind Ludvigsen brugt mange år på at finde den rigtige opskrift.

Der er nok en del, heriblandt mig selv, der synes, det er snyd at lave stenen selv.

En del af sporten er jo netop at lede efter den gode sten. Og sådan er reglerne også til verdensmesterskabet i Skotland. Stenene SKAL være fundet på øen.

Da jeg var med i turneringen, blev jeg især imponeret over japaneren Keisuke Hashimoto, der blev nummer ét i 2017, men måtte nøjes med en fjerdeplads året efter.

Jeg fik en snak med Hashimoto, og vi delte vores smut-erfaringer. Hans teknik slår uden tvivl de fleste smut-kastere, når det kommer til æstetik.

Det kan du se i videoen her, som er gået viralt i de seneste år.

Vinderen af World Stone Skimming Championships 2019 bliver lagt op på turneringens hjemmeside i løbet af de kommende dage.