Den skjulte nøgle til liv: Derfor er der dyr og mennesker på Jorden i dag

Uden et 2,7 milliarder år gammelt jordlag ville der ikke være komplekst liv på planeten.

Forskerne er blandt andet kommet frem til, at stenskallen er omkring 2,7 milliarder år gammel og er dannet under et lavere tryk, end man hidtil har troet. (© Nasa)

Du kan hverken se eller mærke den, men nede i jorden under dig ligger der en ganske særlig stenskal.

Litosfæren, som denne del af jordens kappe bliver kaldt, indeholder blandt andet de tektoniske plader, som vores kontinenter flyder rundt på.

Kristoffer Szilas har blandt andet analyseret bjergarten peridotit, som også findes i den litosfæriske kappe. (Foto: Kent Pørksen © (c) privatfoto)

Uden kappen ville du med stor sandsynlighed ikke stå her i dag. Det understreger et nyt stort studie, der i dag er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.

- Litosfæren sørger for, at kontinenterne holder sig oven vande. Uden den ville kontinenterne ikke være bevaret over tid, og Jorden ville kun være dækket af hav, forklarer Kristoffer Szilas, der er lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Han har bidraget med viden fra Grønland til det store review-studie, hvor forskere verden over har samlet og analyseret al eksisterende data om den litosfæriske kappe, der er et af jordens yderste lag.

Kappen er en vigtig brik til komplekst liv på Jorden

Forskerne har blandt andet undersøgt diamanter, som er dannet under et højt tryk 200 kilometer nede i jorden, for at estimere kappens alder.

- Diamanterne fungerer som små tidskapsler. Der kan sidde mineraler som små urenheder i diamanten, og dem kan vi så undersøge og datere, fortæller Kristoffer Szilas.

Han har været med til at analysere bjergarter fra Grønland, der svarer til den stentype, som findes i kappen.

Gennem analyserne er forskerne blandt andet kommet frem til, at stenskallen er omkring 2,7 milliarder år gammel og er dannet under et lavere tryk, end man hidtil har troet.

En vigtig viden, når vi taler om, hvad der har været med til at starte komplekst liv på Jorden, som vi kender i dag, forklarer Kristoffer Szilas.

- Udover at kappen fungerer som en slags tømmerflåde til at holde kontinenterne oven vande og sørge for, at vi i dag har noget solidt at stå og gå på, har den også skabt mulighed for pladetektonik, hvor jordens plader bevæger sig og skubber til hinanden, siger han.

Det giver gunstige forhold for, at komplekst liv kan udvikle sig.

Når de tektoniske plader støder mod hinanden, og den litosfæiske kappe løfter kontinenterne over havets overflade, dannes der blandt andet bjergkæder, som er fyldt med næringsstoffer som kalium og fosfor og andre mineraler fra undergrunden.

Bjergkæderne bliver over havoverfladen udsat for vind og vejr. Det gør, at de skaber en cyklus, hvor de øverste klippelag bliver nedbrudt og skyller ned i havet, hvilket giver næring til blandt andet dyr og planter.

Desuden medvirker nedbrydningen af klipperne til at trække CO2 ud af atmosfæren og binde det i nye mineraler. I sidste ende regulerer det Jordens temperatur over mange tusinde år.

- Vi gik fra, at livet på Jorden var bakterier og alger og dens slags til komplekst liv, som vi kender i dag, siger Kristoffer Szilas.

Adskiller sig fra naboplaneter

Cyklussen har også været de spæde skridt til, at vi får en planet, som er anderledes end Mars og Venus, fordi næringsstofferne er med til at gøre Jorden frodig, fortæller Kristoffer Szilas.

Selvom flere planeter på et tidspunkt i historien har dannet en lignende underjordisk kappe, er det kun Jorden, der har formået at samle og bevare den gennem tiden.

- Både Jorden, Mars, Venus og Merkur er stenplaneter med en fast overflade. De har haft samme udgangspunkt med en kerne af jern, en underjordisk kappe og en ydre skorpe, siger Kristoffer Szilas og fortsætter:

- Men kun Jorden har formået at bevare den litosfæriske kappe, som klistrer sig fast til kontinenterne. Det har medvirket til, at liv har kunnet udvikle sig på vores planet til forskel fra eksempelvis Mars, der er en død planet uden pladetektonik, kontinenter og atmosfære, siger han.