Den snu ræv lister sig ind på murmeldyret: Her er 11 af årets bedste billeder af verdens vilde dyr

En jaguar fanget af et grænsehegn og myrer med sans for arkitektur er også blandt vinderne.

Efter en seks måneder lang vinter-dvale er murmeldyret endelig klar til at folade hulen for at få lidt at æde.

Men livet som murmeldyr er ubarmhjertigt. For ræven og de andre rovdyr er altid på jagt. Det burde murmeldyret måske have vidst, men udtrykket i dens ansigt signalerer, at rævens tilstedeværelse kommer helt, helt bag på den.

Hvert år kårer Natural History Museum i London verdens bedste billeder af klodens vilde natur- og dyreliv i konkurrencen "Wildlife Photographer of the Year".

I år har museet fået tilsendt flere end 48.000 billeder fra både professionelle og amatørfotografer fra 100 lande.

Nu er vinderne fundet. Herunder kan du se 11 af de i alt 19 vinderbilleder og blive klogere på de dyrearter, som fotograferne tager dig helt tæt på.

Resten af billederne kan du se her.

  • Det er først på foråret på de tibetanske sletter. Et murmeldyr har netop forladt sin hule for at finde føde efter sit seks måneder lange vinterhi. Murmeldyret har faktisk set ræven ligge på lur en times tid tidligere, hvor den fløjtede for at advare de andre dyr. Derfor tror murmeldyret, at ræven har forladt området, da den for anden gang lister frem fra hulen. Men ræven ligger helt stille, indtil murmeldyret er frit fremme. Og så slår den til. Den kinesiske fotograf Bao Yongqing fanger murmeldyret i al dets overraskelse, og for sit billede vinder han konkurrencens hovedpris. Nogle himalaya-murmeldyr er i øvrigt i stand til at leve i ekstreme bjergområder i over fire kilometers højde. Forskere mener, at det skyldes, at dyrene har en genmutation, som gør dem i stand til at tilpasse sig det iltfattige miljø. (Foto: Yongqing Bao © Wildlife Photographer of the Year)
    1 / 11
  • Hvert forår, når temperaturen bliver lunere, myldrer de butsnudede frøer frem fra deres vinterskjul. Nu skal der parres. Hannen griber fat i sin partner og holder fast, indtil hun lægger æg. Herefter befrugter han æggene, og i løbet af nogle uger blive de til små haletudser. Den butsnudede frø lever også i Danmark. Som alle andre padder er den fredet. Billedet her er fra Sydtyrol i Italien. Det er taget af fotograf Manuel Plaickner, som har vundet prisen for årets bedste billede i kategorien “Amphibians and Reptiles” (padder og reptiler). (Foto: Manuel Plaickner © Wildlife Photographer of the Year)
    2 / 11
  • Kig godt på insektet her. Det ligner en myre, ikke? Men tæl så antallet af ben. Myrer har seks ben, men dyret her har otte. Det er fordi, der er tale om en edderkop. En krabbeedderkop med en længde på bare fem millimeter. Mange edderkopper har evnen til at efterligne myrer på både udseende og opførsel - og sågar lugt. Det gør edderkopperne i stand til at gemme sig blandt myrerne og æde dem eller undgå selv at blive spist af andre, større dyr. Billedet er fanget af den indiske fotograf Ripan Biswas, som har vundet prisen for årets bedste “Animal Portrait” (dyreportræt). (Foto: Ripan Biswas © Wildlife Photographer of the Year)
    3 / 11
  • Blæksprutten her var i fuld gang med at gøre kur til en potentiel mage, da den blev fanget på kamera. Kurmageriet, som foregik ud for den indonesiske ø Sulawesi, involverer et spektakulært lysshow, hvor sprutten med det latinske navn Sepioteuthis lessoniana lynhurtigt skifter farve i forskellige mønstre. Blæksprutte-arten breder sig i disse år. Det skyldes blandt andet, at den tilpasser sig en varmere havtemperatur ved at lægge flere æg. Klimaforandringer kan derfor betyde, at arten i fremtiden spreder sig over større områder. Billedet er taget af new zealandske Cruz Erdmann, der har vundet i en kategori for 11-14-årige børn. (Foto: Cruz Erdmann © Wildlife Photographer of the Year)
    4 / 11
  • Kongeørnen er udbredt på store dele af den nordlige halvkugle, men et af de smukkeste steder at fange den på kamera må være ved kysten i det nordlige Norge. Tre år har det taget fotografen af få det perfekte billede. Ørnen skule første vænne sig til kameraet, før den begyndte at komme tæt på. I Danmark blev der i 2018 registreret fem ynglende kongeørne sidste år. I Norge findes der over 1.000 par, og landet er begyndt at tale om at regulere fuglene af hensyn til fåreavlere og rensdyrholdere, der anklager ørnene for at dræbe deres dyr. Selvom kongeørne kan tage større byttedyr, æder de dog primært fisk, padder, andre fugle og mindre pattedyr. Billedet er taget af norske Audun Rikardsen, der har vundet for bedste billede i kategorien “Behaviour: Birds” (opførsel: Fugle) (Foto: Audun Rikardsen © Wildlife Photographer of the Year)
    5 / 11
  • En puma angriber en guanako - et kamel-lignende dyr, der lever i Sydamerika. Scenen udspiller sig i nationalparken Torres del Paine i den chilenske del af Patagonien. Inden billedet bliver taget, har pumaen listet sig tæt ind på guanakoen, inden den slår til. Men guanakoen er smidig og stærk. Når den bliver vred, puster den med stor kraft luft ud af maven, som indeholder mavesaft, der lugter ret grimt. Pumaen bliver dog ved. Først da guanakoen kaster sig ned oven på kattedyret, må den løsne sit bid. Pumaen taber kampen. Det gør den i øvrigt i fire ud af fem tilfælde. Billedet er taget af tyske Ingo Arndt. Det har fundet i kategorien for “Behaviour: Mammals” (Adfærd: Pattedyr). (Foto: Ingo Arndt © Wildlife Photographer of the Year)
    6 / 11
  • Vilde dyr bor ikke kun i naturen. Faktisk trives nogle af dem rigtig godt i byen. Det gælder blandt andet disse rotter, der bor på (eller rettere under) Manhatten i New York. Den brune rotte kommer oprindeligt fra Asien. Eller det gjorde dens forfædre. I dag findes rotterne overalt, fordi de er ekstremt tilpasningsdygtige. De er gode svømmere, eminente til at grave og dygtige til at hoppe, springe og navigere. Derudover er de kloge, sociale og altædende. Mange steder gør mennesker alt, hvad de kan, for at bekæmpe rotterne. Også i New York. Men rotterne har ingen planer om at evakuere byen lige foreløbig. Billedet er fanget af britiske Charlie Hamilton james, der har vundet for bedste billede i kategorien “Urban Wildlife” (dyreliv i byen). (Foto: Charlie Hamilton © Wildlife Photographer of the Year)
    7 / 11
  • Ålene her hedder pragt-koloniål, og som navnet antyder, lever de i kolonier. Ålen graver sin bagende ned i havbunden, mens resten af kroppen svajer i vandet. På afstand ligner ålene plantevækst, og der kan være op til flere tusinde af dem i én koloni. De her ål lever i et område, der kaldes koraltrekanten. Et område rigt på koralarter mellem Indonesien, Malaysia, Papua Ny Guinea, Filippinerne, Salomonøerne og Østtimor. Ålene er meget sky og så snart, de mærker, at der er noget fremmed i området, gemmer de sig i deres små huler på havbunden. Det er amerikanske David Doubilet, der har taget billedet, som har vundet prisen for bedste billede under vand. (Foto: David Doubilet © Wildlife Photographer of the Year)
    8 / 11
  • Den er lige før solopgang, da hærmyrene i Costa Ricas regnskov begynder at bygge deres hule, som skal huse dronningen og deres larver. Myrerne bygger en slags stillads ved at låse små kroge på deres fødder sammen. De transporterer dronningen og larverne i sikkerhed gennem et netværk af huler og gange, og resten af dagen bliver de hængende her. Om natten bevæger de sig igen videre. Sådan fortsætter de i 17 dage, indtil de finder et mere permanent bo i et par uger - for eksempel et hult træ. Her lægger dronningen flere æg, og så genoptager myrene deres vandring. Amerikanske Daniel Kronauer har taget billedet, der har vundet i kategorien “Behavior: Invertebrates” (Adfærd: Hvirvelløsedyr). (Foto: Daniel Kronauer © Wildlife Photographer of the Year)
    9 / 11
  • Et billede af en han-jaguar lyser op på grænsehegnet mellem USA og Mexico.. Før i tiden var jaguaren udbredt i det sydvestlige USA, men jagt og ødelæggelse af dyrets levesteder har stort set udryddet den. I dag lever jaguaren primært i Amazonas, men der er registreret to hanner i grænselandet i New Mexico og Arizona. Den sidst kendte hun blev dog skudt tilbage i 1963, så jaguaren vender formentlig aldrig tilbage til USA som ynglende art. Billedet er taget af mexicanske Alejandro Prieto, der har vundet i kategorien “Wildlife Photojournalism: Single Image” (Fotojournalistik om dyreliv: Ét billede”. (Foto: Alejandro Prieto © Wildlife Photographer of the Year)
    10 / 11
  • En flok tibetanske antiloper vandrer hen over et snedækket ørkenområde i en kinesisk nationalpark ved bjergkæden Altun Shan. Antiloperne er tilpasset et liv i bjergene, og de kan overleve i en højde på op til 5.500 meter og klare temperaturer på ned til -40 grader på grund af deres specielle underuld. Engang levede her omkring en million antiloper. I 1990’erne var antallet nede på 70.000 individer på grund af jagten på deres uld. Billeder er taget af kinesiske Shangzhen Fan. Det har vundet for bedste billede i kategorien “Animals in Their Environment” (Dyr i deres miljø). (Foto: Shangzhen Fan © Wildlife Photographer of the Year)
    11 / 11