Der var et yndigt land: Træer på snorlige rækker dur ikke, hvis vi vil have flere dyr i skoven

Vi skal have biodiversiteten tilbage i de danske skove, siger ekspert.

Væltede eller døde træer er en væsentlig del af økosystemet i de danske skove, men de fjernes ofte. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Tænk på den skov, du sidst har travet rundt i.

Var den velholdt med træer, der står på rad og række og pæne stier, du kan følge?

Der er stor sandsynlighed for, at den beskrivelse passer på en skov nær dig.

De fleste skove i Danmark ser nemlig sådan ud.

De er "velholdte" skove, hvor der ikke ligger væltede træer, hvor trækronerne er tætte og hvor skovbunden ikke er mudret helt til.

Men selvom det kan være skønt at gå en tur i velholdte omgivelser, er det ikke nødvendigvis et godt tegn for de danske skove.

Det betyder nemlig, at mennesket med stor sandsynlighed er indblandet i skovens udvikling.

Og Danmark har brug for mere "urørt" skov. Det er nemlig meget bedre for biodiversiteten. Biodiversitet er et udtryk for, hvor stor variation af arter, der er i et område.

- Mange danske skove har det formål, at vi skal have tømmer. Derfor vokser træerne for eksempel op i hinandens skygge, så de danner lange stammer, hvilket er bedst til tømmer. Vi har også sørget for, at der ikke er store pattedyr inde i skoven, der kan komme til at spise eller skade nye træer.

Det siger Rasmus Ejrnæs, der er seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, hvor han forsker i biodiversitet.

- Men det er skidt for biodiversiteten. Der mangler nemlig ikke kun gamle træer og dødt ved i skovene – der mangler også lys og lysninger, og det er de store dyr med til at skabe.

Døde træer skal ikke fjernes

For at få en høj biodiversitet er det vigtigt, at skoven og naturen må passe sig selv.

- I langt de fleste skove i Danmark har vi plantet meget ens skov med de samme træsorter. Derudover har vi fjernet træer, der ikke er penge værd. Det er for eksempel træer, der er knækket midt over, er hule, skæve eller har huller, siger Rune Kjærgaard Lange.

Han er naturvejleder i Geografisk Have i Kolding.

Mange pattedyr, fugle og insekter elsker de skadede træer, fordi de kan bruges til at bygge huler eller til at finde føde.

Af samme grund bør træer, der vælter i en storm, eller som er døde, ikke fjernes.

Rune Kjærgaard Lange forklarer også, at biodiversiteten vil have gavn af mere sammenhængende natur.

- Planter, dyr og insekter skal kunne bevæge sig og brede sig. I dag bliver meget skov opdelt og isoleret af byer, marker og veje. Hvis vi får en bedre sammenhæng mellem naturområderne, får vi en mere robust natur, fordi arterne vil kunne bevæge sig fra et naturområde til et andet, og møde andre artsfæller.

'Mennesket har ikke brug for biodiversitet'

Organisationer som WWF Verdensnaturfonden og Danmarks Naturfredningsforening er enige om, at der bør laves tiltag, så der kommer mere urørt natur - og flere arter dermed kan trives.

Men præcist hvor meget dansk natur, der bør være urørt, er svært at sige.

- Det handler om, hvor alsidigt og smukt et land, vi vil have, siger Rasmus Ejrnæs.

Han forklarer, at mennesket som art ikke har brug for stor biodiversitet for at klare sig.

- Det er gået fint indtil nu, hvor naturens insekter, dyr og planter får dårligere levevilkår og nogle arter endda forsvinder. Det påvirker ikke menneskets liv. Vi lever jo stadig længere og længere, siger han og fortsætter.

- Men hvis vil vi have et land, der er smukkere og endnu mere meningsfuldt, skal vi have større biodiversitet.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk