Derfor bliver Haiti oftere ramt af jordskælv end nabolandene

Landet ligger lige over tektoniske plader, der tørner sammen.

To mænd bærer en madras ud fra nogle sammenstyrtede bygninger i byen Les Cayes i Haiti. Indtil videre har jordskælvet kostet 1419 mennesker livet og ødelagt mere end 1800 bygninger. (© RICARDO ARDUENGO / Scanpix)

Lørdag ramte et voldsomt jordskælv Haiti.

Jordskælvet, der målte 7,2 på richterskalaen, forvandlede mindst 1800 bygninger til støv og murbrokker, og indtil videre er 1419 mennesker meldt dræbt under katastrofen.

Det er langt fra første gang, Haiti rammes hårdt af jordskælv.

I 2018 blev landet også ramt, hvor mere end 600 mennesker blev dræbt og såret. Og for 11 år siden ramte et kraftigt jordskælv lige under hovedstaden Port-au-Prince, hvor næsten 300.000 mennesker omkom.

Haiti ligger på den vestlige del af øen Hispaniola og grænser op til Den Dominikanske Republik, der dækker hele den østlige del.

Men hvorfor er det, at Haiti gang på gang rammes hårdt af jordskælv, mens Den Dominikanske Republik nærmest går fri?

Ifølge Peter Voss, der er seniorrådgiver ved GEUS og forsker i jordskælv, ligger Haiti simpelthen et uheldigt sted.

- Flere tektoniske pladegrænser løber lige igennem Haiti på den vestlige del af øen. Det betyder, at pladerne under landet konstant gnider sig op ad hinanden, og det fører oftere til jordskælv her, siger han.

Som en lus mellem to negle

Al landjord i verden er placeret på enorme tektoniske plader, som bevæger sig oven på Jordens flydende kerne.

Pladerne bevæger sig hele tiden, og nogle steder tørner de ind i andre plader. Det er sådan bjerge, jordskælv og nogle typer vulkaner opstår.

Størrelserne på pladerne er meget forskellige. Geologerne deler dem op i kontinentale plader, der, som navnet antyder, bærer næsten et helt kontinent på ryggen, mens andre plader er så små, at de kaldes for mikroplader.

Haiti ligger på en af disse mikroplader - den såkaldte Gonave-mikroplade.

Mikropladen ligger klemt mellem den nordamerikanske plade mod nord og den caribiske plade mod syd som en lus mellem to negle.

Det giver stor risiko for jordskælv, fortæller Peter Voss.

- Pladerne gnider konstant mod hinanden både nord og syd for Haiti. Det betyder, at der ofte sker jordskælv i området. Hvornår det sker, kan vi dog ikke forudse, siger han.

Grænserne mellem Gonave-mikropladen og henholdsvis den nordamerikanske og caribiske kontinentalplade løber lige igennem Haiti. (© Mapcreator)

En uheldig periode for landet

Kigger man tilbage i historien, har Haiti været ramt af mange jordskælv, men i løbet af de seneste 30 år er der ikke gået længe mellem katastroferne.

Siden 1994 er landet blevet ramt af fire kraftige jordskælv. Til sammenligning blev landet ikke ramt én eneste gang fra 1887 og helt frem til 1953.

Det har altså været en særlig uheldig periode for Haitis befolkning, vurderer Peter Voss.

- Vi kan ikke forudsige, hvornår et jordskælv kommer, da vi ikke kan måle spændingsopbygningen nede i jorden. Det er ekstremt komplekst, da det afhænger meget af de materialer, der befinder sig dernede, siger han og fortsætter:

- Derfor kan der sagtens gå næsten 100 år uden jordskælv, som bliver afbrudt af en periode med flere voldsomme skælv på kort tid.

Mikroplade løber også under Jamaica og Cuba

Foruden at ligge under Haiti løber Gonave-mikropladen også under Jamaica og Cuba. Det er dog ikke så ofte, vi hører om jordskælv herfra, og det er der en god forklaring på.

- Pladegrænsen går under det sydlige Cuba, hvor der ikke bor ret mange mennesker, og hvor der er meget lidt infrastruktur. Når landet rammes af jordskælv, hører vi derfor ikke så meget om det, da det ikke giver de store ødelæggelser, siger Peter Voss.

Vender vi blikket mod Jamaica, har de ofte jordskælv på og omkring øen, men skælvene bliver sjældent lige så voldsomme som på Haiti.

Graden af skader afhænger af materialet i undergrunden

Selvom jordskælvet i lørdags var kraftigere målt på richterskalaen end det, der ramte i 2010, har ødelæggelserne været noget mindre.

Det skyldes to ting, forklarer Peter Voss.

- Det afhænger først og fremmest af, hvor hypocentret (jordskælvets midtpunkt, red.) er. I 2010 ramte det meget tæt på hovedstaden Port-au-Prince. Det førte til store ødelæggelser, siger han og fortsætter:

- Lørdag ramte jordskælvet i et område, hvor der bor knap så mange mennesker.

Undergrunden under byerne spiller dog også en stor rolle for, hvor galt det kan gå.

- Hvis undergrunden består af hård granit, bremser det rystelserne en smule. Er det derimod et blødere materiale, kan det give sig, så jorden begynder at synke ned og husene kollapser. Det afhænger meget af materialerne i jorden, siger han.

FacebookTwitter