Det første af sin slags: Velbevaret numsehul giver helt nyt indblik i dinosaurs liv

Ligesom fugle og krybdyr havde dinosauren en såkaldt kloak til både parring og afføring.

En Psittacosaurus - det fossil man har fundet et numsehul på - sniffer en anden i numsen. Måske for, som hunde gør det, at opdage, om den anden er i løbetid. (© Bob Nicholls / Paleocreations.com)

Når du hører ordet dinosaur, er det første, du tænker på, nok ikke, hvordan deres numsehuller så ud.

Anus kan nemlig afsløre en hel del om dinosaurernes liv, som vi ikke ved i dag. Vi aner eksempelvis ikke, hvordan de parrede sig, og hvordan de tiltrak det modsatte køn.

Men fordi dinosaurerne havde en kloak - ligesom fugle og krybdyr - der bruges til at tisse, skide, lægge æg - kan man lære ret meget om dinosaurer, ved at studere det.

Ved at nærstudere et fossil af den lille dinosaur Psittacosaurus, der levede for omkring 120 millioner år siden, har forskerne fundet noget af anus bevaret. Og det afslører en hel del.

Blandt andet ser det ud til, at Psittacosaurus havde små kirtler omkring anusåbningen, som sandsynligvis har udsendt duftstoffer til at tiltrække det modsatte køn.

Opdagelsen glæder Jesper Milan, der er der er museumsinspektør på Geomuseum Faxe og forsker i dinosaurer.

- Det er en vigtig lille detalje, der giver os bedre indblik i, hvordan dinosaurerne har levet. Fundet giver os lidt mere viden om deres køn og parringsvaner, siger han.

Her har forskerne illustreret, hvordan de forskellige numseåbninger ser ud hos forskellige dyrearter. Fugles runde åbninger, krokodiller stregåbninger og mindre øglers halvmåneformede åbninger. (© Current Biology)

Anus er en blanding af krokodiller og fugles

Ved at sammenligne Psittacosaurus’ anus med nulevende dyr som fugle og krokodiller er forskere kommet frem til en række nye oplysninger om dinosaurerne.

For det første ser det ud til, at der var en slags opsvulmning ved anus. Det ser man typisk hos hanfugle, hvor de opbevarer deres sæd i parringssæsonen. Noget tyder altså på, Psittacosaurus havde det samme.

Desuden fandt forskerne ud af, at der var nogle tværgående læber henover anuseåbningen. Dem ser man typisk hos krokodiller.

Ligesom krokodillerne var læberne dækkede af skæl, der var farvet af stoffet melanin - det der farver vores hud. Mellem skellene sidder der på krokodiller en række duftkirtler - og dem tror forskerne altså også, at Psittacosaurus har haft, fordi ligheden er så stor.

- Det ser ud som om, at der har været nogle kirtler under huden. De har nok sniffet til hinanden bagfra ligesom en hund for at se, om den anden var klar til at parre sig. Det er der mange dyr, der bruger. Især ved de dyr der har en kloak, siger han og fortsætter:

- Fordi de har en kloak, sidder kønsorganerne også inde i den. Man kan altså ikke signalere, at man er klar til parring på samme måde som hunabers kønslæber hæver op og bliver ekstra røde eksempelvis. I stedet har de nok signaleret det gennem dufte.

Svært at bestemme kønnet på en dinosaur

Anus kan altså være med til at bestemme kønnet på en dinosaurus. Noget der har faktisk har været ret svært for forskerne tidligere.

Fordi dinosaurer har kloakker, sidder deres kønsorganer nemlig inde i kroppen - og derfor har det været svært at kønsbestemme dem.

- Når man finder et dinosaur-fossil, kan man ikke umiddelbart se, hvilket køn det var, fordi de ikke er nogen ydre kønsorganer. Det samme ser vi hos krokodillerne. Der skal man faktisk stikke fingeren ind i kloakken for at mærke, om det er en han eller en hun. Hvis der er modstand, sidder der en penis derinde, siger Jesper Milan og fortsætter:

- Der er dog én metode til at bestemme dinosaurernes køn. Vi ved, at dinosaurerne lagde æg. Når fugle lægger et æg, danner de ekstra knoglevæv på lårbenet, som kan afgive den kalk, kroppen skal bruge til at danne æggeskallen. Det har man også fundet på nogle dinosaurer.

Knoglevævet på lårbenet hedder “medullært væv” og er blandt andet blevet fundet på fossilet af en Tyrannosaurus rex.

Men måske har nu, vi ved at kigge efter anus, en anden måde at kønsbestemme dinosaurer på.

Fossilet af Psittacosaurus som forskerne har fundet resten af et numsehul på. På billedet er det markeret, hvor de har fundet resterne præcist på fossilet. (© Current Biology)

Vi skal lede efter numsehuller i fremtiden

Fundet af Psittacosaurus’ numsehul får Jesper Milan til at spekulere over, om der mon er andre fossiler, hvor man også kan se rester af anus.

- Fordi det var så godt gemt, kan det jo sagtens være, at vi har overset det på en række af de fossiler, vi har allerede har i dag, siger han og fortsætter:

- Og jeg er helt sikker på, at der sidder forskere i hele verden, der nu vil begynde at lede efter numsehuller, når de finder nye fossiler.

De nye resultater bygger kun på ét Psittacosaurus-fossil. Derfor kan der sagtens have været forskel på de forskellige dinosaurer-arter, deres kloakker og parringsvaner.

- Der er stor forskel på krybdyr. Nogle har en penis - eksempelvis krokodiller - som sidder i kloakken. Andre laver et såkaldt kloakkys, hvor de sætter deres kloakker mod hinanden og overfører de nødvendige væsker under parring, siger Jesper Milan og fortsætter:

- Den slags forskel kan der også sagtens have været dinosaurerne imellem.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter