'Det sker for øjnene af os': Biologi-forsker anmelder ny, skræmmende natur-dokumentar

Selvom 'Et liv på vores klode' er fyldt med tragiske ødelæggelser, giver den håb for fremtiden.

(Foto: Netflix/David Attenborough: A Life On Our Planet)

Forestil dig, at du havde været barn i 1930’erne.

Der var måske ikke så mange lækre ting som Disney Sjov, fredagsslik og familieture til Legoland eller Lalandia.

Til gengæld var du vokset op i en verden, hvor du ikke skulle bekymre dig om klimaforandringer eller forholde dig til historier om, at regnskoven bliver ødelagt, de vilde dyr udryddet, og at forurening smadrer miljøet og den luft, du indånder.

Den verden - uden alle ødelæggelserne af naturen - voksede David Attenborough op i.

Måske kender du ham. Måske kender du hans stemme.

Der er i hvert fald en rimelig sandsynlighed for, at du har set en af hans mange naturdokumentarer som ‘Vores Planet’ eller ‘Den Blå Planet’.

Nu er den 94-årige natur-legende tilbage med en ny Netflix-dokumentar: ‘Et liv på vores klode'. En dokumentar, som ifølge ham selv, er et vidneudsagn om, hvordan menneskeheden i løbet af hans generation har ødelagt naturen.

- Men det stopper ikke her. Følger vi vores nuværende kurs, vil skaderne, som har defineret min livstid, blive overgået af de skader, der venter, siger David Attenborough på dramatisk vis, inden dokumentaren klipper til de ødelæggelser, der venter os i fremtiden.

Hvis altså vi ikke ændrer kurs.

Personlig historie gør indtryk

Det kan virke paradoksalt, at en 94-årig privilegeret, hvid mand, som har rejst kloden rundt i årtier ombord på det ene klima-forurenende fly efter det andet, nu sidder og kigger ind i kameraet, mens han advarer os andre om, hvor galt det kan gå.

Alligevel er seniorforsker, Yoko Luise Dupont, som forsker i biodiversitet ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, begejstret for dokumentaren.

- Det er en meget personlig fortælling om David Attenboroughs egen erkendelse af naturens ødelæggelse i hans levetid. Det gør indtryk, at han synes, han har pligt til at formidle sit budskab, selvom han kunne være gået på pension for længst. Jeg er fan, siger hun.

De første 50 minutter af dokumentaren er ret alarmerende, og hvis du har brug for en feel good-film ovenpå en hård uge, skal du nok gemme ‘Et liv på vores klode’ til på mandag.

Den får nemlig ikke for lidt med tragiske historier og fakta om, hvor slemt det står til.

For eksempel, da David Attenborough i 1970’erne opdager, at nogle dyrearter er ved forsvinde helt fra naturen.

Han er blandt andet i det centrale Afrika, hvor der kun er 300 bjerggorillaer tilbage. Krybskytter slår gerne en masse voksne gorillaer ihjel for at få fingrene i deres unger, der er mange penge værd.

Han er også på Borneo, hvor regnskoven engang dækkede det meste øen, men i dag har måttet vige for de palmeolie-plantager, som forsyner os med alt fra Mars-barer til stearinlys.

Den første del af dokumentaren slutter ude i fremtiden.

- Den korte sekvens om fremtiden er helt forfærdelig, og selvom det virker meget dramatisk og måske overdrevet, så synes jeg faktisk, at det er okay. For det, han formidler, er alvorligt, siger Yoko Luise Dupont.

En palmeolie-plantage på Borneo har fuldstændig fortrængt den oprindelige regnskov. Palmeolien indgår i mange af vores hverdagsprodukter, men plantagerne fortrænger dyr og planter og ødelægger biodiversiteten. (Foto: Netflix/David Attenborough: A Life On Our Planet)

Det sker også i Danmark

De to store temaer i ‘Et liv på vores klode’ er klimaforandringer og tab af biodiversitet.

- David Attenborough har været ude i verden og se den spektakulære og eksotiske natur. Men den historie han fortæller om tab af biodiversitet, sker også for øjnene af os herhjemme, siger Yoko Luise Dupont.

Hun forsker selv i bestøvende insekter. Primært vilde bier, som flyver fra blomst til blomst for at finde føde og sprede den pollen, som er nødvendig for næste generation af blomster.

- Der er i dokumentaren et klip, hvor vi zoomer ud og ser, at palmeolie-plantagerne breder sig over et areal, der engang tilhørte regnskoven. Det er lidt som at se Danmark fra luften, selvom der ikke er helt så ensformig monokultur herhjemme, siger Yoko Luise Dupont.

Et område med monokultur er et område, hvor der kun vokser én slags planter. Det kan for eksempel være palmeolie-plantager i Borneo eller hvedemarker i Danmark.

Monokultur fortrænger den vilde natur, og i Danmark udgør landbruget mere end 60 procent af vores areal.

Det efterlader ganske lidt plads til naturen.

- Konventionelt landbrug, hvor der anvendes kunstgødning, sprøjtemidler og maskiner, er fattig på blomster og insekter. I dag udgør rigtig natur kun nogle få procent af det danske areal, og det betyder, at naturen bliver meget mere artsfattig, siger Yoko Luise Dupont.

Siden det moderne landbrug for alvor gjorde sit indtog i 60’erne og 70’erne, er mange arter af sommerfugle, bier og andre bestøvere gået voldsomt tilbage i antal.

I 1970'erne blev hvaler slagtet i hobetal af store industriflåder. Der var kun et par tusinde af de største hvaler, blåhvaler, tilbage. Men da tv-seere verden over så billederne af hvalfangsterne, begyndte protesterne, og kommerciel hvalfangst blev forbudt. (© Netflix/David Attenborough: A Life On Our Planet)

Vi - og du - kan gøre en forskel

Men nu til de gode nyheder.

For hvis du er nået igennem de første 50 minutter af ‘Et liv på vores klode’ - om ikke andet, så på grund af de ekstremt flotte billeder - er der nu håb at spore.

Kloden behøver nemlig ikke at ende med at blive et sted, vi ikke kan bo, siger David Attenborough.

Vi kan genskabe biodiversiteten og standse klimaforandringerne tids nok til, at vi selv og de kommende generationer kan holde ud at være her.

Hvis vi hæver levestandarden for verdens fattigste, får de færre børn - og befolkningstilvæksten og vores forbrug af ressourcer stopper med at stige.

Hvis vi omstiller fra olie, kul og gas, som fylder atmosfæren med CO2, til sol-, vind- og vandkraft, kan vi bremse klimaforandringerne.

Hvis vi beskytter havene mod overudnyttelse, kan vi fortsætte med at fiske bæredygtigt.

Og hvis vi alle sammen tænker over vores forbrug - for eksempel ved at spise mindre kød og genbruge vores tøj - kan vi bidrage til at skåne miljø og klima.

Lyder der uoverskueligt? Måske lidt.

Men skal man tro David Attenborough - og i øvrigt hovedparten af verdens klima- og naturforskere - er alternativet pænt meget værre.

- Som jeg ser det, har vi ikke noget valg. Første skridt var at erkende, det var galt. Nu skal vi gøre noget, siger Yoko Luise Dupont og fortsætter:

- Heldigvis ser jeg indenfor mit felt, at der er sket en masse de seneste par år. Der er virkelig kommet fokus på biodiversitetskrisen. Både politisk og blandt privatpersoner.

Facebook
Twitter