Hvad gør vi, hvis en kæmpe asteroide har kurs mod Jorden?
Det er et spørgsmål, som en række forskere fra Nasa, ESA (European Space Agency) og andre organisationer tager seriøst.
De to rumagenturer har netop færdiggjort en stor katastrofe-øvelse for at blive klogere på, om vi på nuværende tidspunkt har teknologien til at kunne nå at stoppe en asteroide, der er på vej mod Jorden.
Forskerne har med andre ord forestillet sig, at Jorden snart bliver ramt af en katastrofe for at øve sig på at undgå den.
- Det her er en af de få naturkatastrofer, som er kæmpestore og kan dræbe rigtig mange mennesker, men som vi faktisk kan gøre noget ved, siger ph.d. og astrofysiker fra DTU Space Line Drube.
Hun var ikke involveret i dette års øvelse, men har været med flere gange tidligere, når forskere på tværs af lande har øvet sig på at redde menneskeheden.
- Det bedste forsvar mod asteroider og kometer er selvfølgelig først og fremmest, at vi med teleskoper observerer dem, så vi kan beregne, hvilke der er på vej mod Jorden. Og så kræver det også, at vi arbejder på de løsninger, der skal forhindre, at asteroiderne rammer vores planet, siger Line Drube.
Cirka 105 meter lang
I øvelsen, som går under navnet 2021 PDC (Planetary Defense Conference), opdagede forskerne en asteroide den 19. april 2021, der var cirka 57 millioner kilometer væk fra Jorden. Det svarer til cirka en tredjedel af afstanden til Solen.
Efterhånden som forskerne blev klogere i løbet af øvelsen, konkluderede de, at asteroiden var omkring 105 meter lang.
En asteroide på den størrelse kan udslette en storby som København og skade store omkringliggende områder.
Sådanne asteroider rammer heldigvis ikke så ofte Jorden. Ifølge Line Drube rammer de Jorden med cirka 20.000 års mellemrum.
- Men det betyder ikke, at der går 20.000 år, før det sker. Det kan i princippet ske i morgen. Det siger statistikken jo ikke noget om, siger Line Drube.
- Så det vil være rigtigt dumt ikke at forberede sig på at forhindre det, når nu vi rent faktisk kan, fortsætter hun.
Seks måneder til at reagere
Længden på asteroiden var langt fra forskernes eneste problem. I løbet af øvelsen fandt de ud af, at asteroiden ville ramme Jorden efter kun seks måneder.
Ifølge ph.d. og meteorit-ekspert Henning Haack har forskerne arbejdet med den korte tidsperiode for at presse sig selv så meget som muligt.
- Man er i helt sindssyg tidsnød i sådan en situation her. Så det vil ikke være overraskende, hvis man ikke kunne nå at gøre noget ved asteroiden, siger han.
Han bakkes op af Line Drube:
- Det kan tage årevis at udføre en mission, hvor man for eksempel skubber til en asteroides bane, så den ændrer kurs, siger Line Drube.
Det måtte forskerne også indse under øvelsen, hvor det endte med, at de ikke kunne stoppe asteroiden. De skulle altså håndtere situationen på en anden måde, hvilket vi vender tilbage til.
Et rumskib kan skubbe til asteroiden
Havde forskerne haft lidt længere tid til at reagere, kunne de forsøge at sprænge asteroiden i stykker ved at sende et atomvåben afsted mod den.
- Det er en mulighed, men det er faktisk noget, man advarer mod at gøre, da det i stedet for at give én stor asteroide resulterer i en masse mindre fragmenter, som rammer ned flere steder på Jorden, siger Henning Haack.
Derfor skal en atombombe ses som en nødløsning. En anden og umiddelbart bedre løsning er at flyve et rumskib ind i asteroiden.
- Du sender simpelthen et tungt rumskib ind i asteroiden med stor hastighed, så asteroiden bliver skubbet og ender med at ændre sin bane, så den går udenom Jorden, siger Line Drube og fortsætter:
- Og det tager som sagt tid. Det kræver nemlig, at man får bygget rumskibet. Bagefter skal det bruge tid på at flyve ud til asteroiden, hvorefter der også skal være tid til, at asteroiden skal ændre dens position i banen.
Lyver ikke for befolkningen
I det fiktive scenarie ramte asteroiden som sagt ned i Østeuropa. Men fordi forskerne holdt øje med asteroiden, kunne de nogle måneder i forvejen nå at advare om, at det ville ske.
- Der sidder en større gruppe til den her øvelse, der kigger på, hvordan man kommunikerer med befolkningen i sådan en situation, siger Line Drube og fortsætter:
- Og det første, man gør, er at være åben. Det går simpelthen ikke at lyve overfor befolkningen, for så begynder folk at tro alt muligt andet.
Derudover sidder der folk til øvelsen, der kigger på, hvordan man evakuerer folk fra det område, hvor asteroiden vil ramme.
- Man skal have planer for, hvordan man får folk væk fra området. Og man skal kigge på, hvilke forholdsregler de mennesker lidt længere væk, der ikke evakueres, skal tage, siger Line Drube.
Små asteroider er sværere at opdage
Lige nu holder forskere godt øje med en række store asteroider, der potentielt kan ramme Jorden om op til 100 år.
Til gengæld er det sværere at opdage de mindre asteroider. Det fortæller Henning Haack.
- Der er mange små asteroider, som vi endnu ikke har opdaget. De er heldigvis ikke så farlige som de store, men kan godt gøre skade, hvis de rammer Jorden, siger Henning Haack.
Herhjemme på DTU Space er de ved at opstarte en Space Safety afdeling, som blandt andet skal forske i, hvad vi kan gøre, hvis et objekt som en asteroide har kurs mod Jorden.
Desuden er virksomheden GomSpace i Aalborg i gang med at udvikle et lille rumfarttøj, der skal deltage i en mission, som næste år skal teste det at afværge en asteroide.