I fire dage havde små jordskælv rystet jorden under fødderne på indbyggerne i den romerske by Pompeji.

Det var sidst i oktober i år 79, og rystelserne fik mange til at flygte ud af byen. Sandsynligvis fordi de frygtede, at et stort jordskælv, der ville få bygninger til kollapse nedover dem, var på vej.

Kun 17 år forinden havde et kæmpemæssigt jordskælv ramt byen, og genopbygningsarbejdet var stadig i gang.

Omkring 2000 indbyggere valgte dog at blive i byen - og det skulle de aldrig have gjort.

Ved 13-tiden gik vulkanen Vesuv, der ligger omkring 8 kilometer nordvest for byen, nemlig i udbrud. Resten af dagen regnede aske ned over byen i så store mængder, at tagene på bygningerne kollapsede.

Det var dog ikke asken, der slog de fleste af de lokale ihjel.

Næste morgen blev byen nemlig ramt af en sky af giftig gas - også kaldet en glødende askesky - fra vulkanen, og den kvalte alle, der ikke allerede var flygtet ud af byen. I 17 minutter blev byen badet i den giftige gas.

Havde strømmen af gas varet bare få minutter kortere, havde indbyggerne højst sandsynligt overlevet.

Det viser ny forskning, der har undersøgt lagene af aske og resterne af indbyggerne, samt har regnet på, hvor længe gassen strømmede ind over byen.

De nye resultater glæder Xenia Pauli Jensen, der er seniorforsker ved Moesgaard Museum og forsker i netop den periode, hvor udbruddet skete.

- Det giver os et endnu klarere billede af, hvad der skete. Og det kan være med til at forklare, hvorfor der er så store forskelle på det, vi finder i Herkulanum [anden romersk by, der også blev dækket af vulkanudbruddet, red.] og Pompeji, siger hun.

Aldrig udregnet på den måde før

Selvom masser af forskere har studeret vulkanudbruddet i år 79, er der aldrig nogen, der har regnet på, hvor lang tid den glødende askesky dækkede Pompeji.

Altså ikke før de italienske forskere gjorde det.

Ved at lave en matematisk model for, hvordan askeskyen opførte sig, er de kommet frem til det. Og det er et ret overbevisende resultat, vurderer Christian Tegner, der forsker i vulkaner på Aarhus Universitet.

- Det er en god og moderne metode. De forklarer med deres model, hvordan skyen er blevet så kold, da den rammer Pompeji, at indbyggerne ikke er blevet dræbt af varmen, som det skete i Herkulanum, siger han.

Den glødende askesky opstod, fordi gasser og partikler fra det rør, der fører fra undergrunden og op gennem vulkanen eksploderede. Noget af asken og gasserne blev sendt højt op i luften, mens andet bevægede sig ned langs vulkanens side.

Herkulanum lå lige for foden af Vesuv, så skyen nåede næsten ikke at køle ned, og byen blev ramt af 850 grader varm gas og aske. Pompeji, der lå på længere væk og på den modsatte side af bjerget, blev ramt af en sky, der var kølet ned til 115 grader, fordi det bevægede sig længere gennem kold luft, forklarer Christian Tegner.

Askelag og gipsaftryk afslører, at de blev kvalt

Efter strømmen af gas havde slået indbyggerne ihjel, fortsatte asken med at regne ned over Pompeji, der blev begravet af mellem tre og fem meter aske.

Da arkæologen Guiseppe Fiorelli i 1800-tallet begyndte at udgrave byen, stødte han på mærkelige hulrum i askelagene.

For at finde ud af hvad der havde dannet hulrummene, fyldte han dem med gips. Da gipsen var tørret og gravet fri, viste det sig, at hulrummene var dannet, fordi mennesker og dyr havde ligget der, da asken stivnede, forklarer Xenia Pauli Jensen.

Og det er netop de gipsafstøbninger, der har hjulpet forskerne med at vise, at de blev kvalt og ikke brændt.

- I gipsafstøbningerne kan vi se aftryk af tøj. Det ser vi ikke i Herkulanum, hvor der blev så varmt, at alt tøj brændte. Til gengæld blev knoglerne bevaret der på grund af den høje varme, siger hun.

I Pompeji er der ikke andet end gipsafstøbningerne og nogle få knoglerester tilbage. De afslører til gengæld, at de døde ikke har nogen voldsomme fysiske skader - endnu en indikation på, at de må være blevet kvalt til døde.

Kunne overleve gas i fem minutter

Forskning fra andre nutidige vulkanudbrud viser, at du faktisk godt kan overleve, hvis du bliver ramt af en sky af giftig gas.

Selv hvis gassen er 200-250 grader varm, og du indånder den, kan du overleve i op til fem minutter. Er der mange små askepartikler i gassen, dør du dog hurtigere.

Forskerne har regnet sig frem til, at gasskyen må have strømmet over byen i omkring 17 minutter. Omkring 12 minutter længere end hvad der var muligt at overleve.

I modsætning til Herkulanum, hvor der blev så varmt, at de umuligt kunne have overlevet, var det altså ret tæt på, at de kunne have overlevet og sluppet væk.

- Det er da spændende at tænke på, hvad der præcist skete den dag. Og at de, hvis tingene havde udviklet sig bare lidt anderledes, havde overlevet, siger Xenia Pauli Jensen.

Bygger ovenpå al den viden, vi har

Selvom de nye resultater måske ikke revolutionerer vores opfattelse af Pompeji, er de alligevel vigtige, vurderer Xenia Pauli Jensen.

- De senere år er der kommet rigtig meget ny forskning fra Pompeji og Herkulanum. Der bliver stadig udgravet på livet løs dernede, og ny teknologi gør, at vi kan undersøge nye ting, siger hun og fortsætter:

- Selvom det her og nu måske ikke ændrer det helt store, kan resultaterne, når de i fremtiden bliver stykket sammen med andre små opdagelser, godt betyde, at vi får en helt ny opfattelse af tingene, siger hun.

I dag er omkring to tredjedele af Pompeji gravet ud. Der ligger altså stadig meget under jorden, som måske kan gøre os endnu klogere på tiden dengang.