Drop jagten på påskeæg: Tag i stedet ud og find frøæg og solbadende myrer

Tag familien med ud i skoven og find fire tegn på forår.

(Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Påskeferien er for mange skudt i gang, men Danmark er stadig lukket ned. Så hvad skal man lave, når påskefrokoster og ture i forlystelsesparker er aflyst?

Så er det oplagt at tage ud og gå på opdagelse i den danske natur.

Foråret er på vej, og selvom solen ikke skinner fra en skyfri himmel, viser naturen masser af tegn på, at vi er på vej mod varmere tider.

Derfor har naturvejleder ved Naturstyrelsen Marie Roland her fundet fire tegn på foråret, som du kan gå på jagt efter i din ferie.

De fleste af de små forårsbebudere kan nydes i både solskin og regnvejr.

1

Fang fine frøæg

(Foto: Dimitǎr Boevski © WikiMedia Commons)

Når du skal ud i forårs-Danmark, kan du kigge efter frøæg.

Selvom der stadig kan blive koldt om natten, holder det ikke de danske frøer og tudser tilbage fra forårsaktviteterne. De er nemlig i fuld gang med at få unger.

Du kan se de små, slimede frøæg ligge i klumper i kanten af ferskvandssøer.

- Det er for mig et af de tidligste forårstegn. Det er en aktivitet, som både børn og voksne kan være med til, når man går på jagt efter frøæg og haletudser, siger Marie Roland.

Du kan endda få lidt af det tidlige forårstegn med hjem.

- I Danmark er alle tudser og frøer fuldstændigt fredede. Du må ikke fange dem, forstyrre dem, slå dem ihjel eller tage dem med hjem. Der er dog en undtagelse, siger hun og fortsætter:

- Du må nemlig gerne tage lidt frøæg med hjem. Hvis du har et akvarie eller lignende, kan frøæggene komme deri med vand fra søen.

Her kan du følge med i, hvordan det lille æg bliver til en haletudse, der skal have små insekter fra søen at spise. Senere får haletudsen ben, og halen svinder ind.

Pludseligt har du en lille frø som roommate.

- Men jeg må understrege, at den er kun til låns. Når det bliver til en frø, skal den sættes ud samme sted, som du fandt æggene, siger Marie Roland.

Marie Roland opfordrer derfor til, at du også bare kan tage et lille net med og fiske nogle æg op, som du kan studere nærmere i et glas med søvand nede ved søbredden.

Så slipper du også for at være haletudse-forælder.

- Det kan være avanceret for nogle at få æggene til at blive til frøer, så det kan være lige så godt at tage ned til søen og følge med i udviklingen, siger hun.

2

Se myrerne solbade

(Foto: M. Betley © WikiMedia Commons)

Når de første forårs-solstråler kigger frem, kan du gå på jagt efter myretuer i skoven.

Her kan du se myrerne solbade.

- Der er et kæmpe solarrangement på myretuen. Det kickstarter foråret for myrerne, siger Marie Roland.

Myrer bruger nemlig sig selv som solfangere. De sætter sig i plamager på myretuen og suger sollyset til deres mørke kroppe.

På den måde opsamler de varme fra solen. Herefter går turen ned i myretuen i samlet flok.

Nede i boet køler de af og afgiver dermed varmen til myretuen.

- Når temperaturen stiger i boet, sætter det fart på processen for myrernes æg. De udklækkes hurtigere til larver, når temperaturen er højere i boet, siger hun.

3

Gæslinger giver næring til insekterne

(Foto: Hubertl © WikiMedia Commons)

Et andet tegn på forår er piletræerne, der springer ud med små knopper. Knopperne kaldes gæslinger, opkaldt efter gåsens ællinger.

- Knopperne på piletræerne er små, dunede sager - ligesom gæslinger. Knopperne er fyldt med bløde silkehår, siger Marie Roland.

Piletræerne er nogle af de første, der springer ud i foråret. Det er gode nyheder for mange insekter.

- Insekter er glade for piletræer, fordi de leverer nektarmåltider tidligt på året. Nu er der ikke så mange blade på træerne og blomsterne, så piletræernes nektar er kærkommen for insekterne, siger hun.

Nektaren fra piletræerne hjælper blandt andet bierne. De har nemlig været i vinterhi og skal til at grundlægge en ny bi-generation.

Hvis du vil se piletræer, skal du til fugtige omgivelser. De kan godt tåle at stå med rødderne i vand, så langs åer, søer og i lavninger kan du typisk finde piletræer.

4

Forår er anemonernes storhedstid

(© Naturstyrelsen Storstrøm)

Dagen er så fuld af anemoner, bliver der sunget i Astrid Lindgrens fortælling om Ronja Røverdatter.

Og lige præcis sådan bliver din dag også.

Bortset fra i den magre jord visse steder i Vestjylland kan du nemlig finde anemoner i mange danske skove.

Anemoner elsker især løvskov og bøgeskov, så her er chancerne størst for at finde de små farveklatter i skovbunden. Blomsten kommer i mange farver, men er mest udbredt i hvid.

- Anemonerne springer tidligt ud i foråret, for de har travlt. De skal nå at blomstre, inden bøgetræerne springer ud mellem slutningen af marts og midten af april, siger Marie Roland.

Anemonerne blomstrer typisk i starten af april, hvor der ikke er så mange blade på træerne i skoven. De skygger nemlig for anemonens blomster, når hele skoven springer ud.

- Særligt bøgetræerne skygger for anemonerne, fordi bladene er så tætte på de store træer. Det lukker af for sollys til anemonerne. Derfor må anemonerne suge masser af solskin til sig, før bøgen får blade, siger hun.

Anemonerne drejer derfor også blomsterhovedet efter solen.

- Der er ikke så mange dage med solskin og varme endnu, så den drejer sig for at få så meget med som muligt, siger Marie Roland.

Al energien og næringen fra solen gemmer anemonen nede i sine rødder, så den kan klare sig helt til næste forår, hvor den igen skal blomstre og sprede sine frø.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk