Drop tanken om blomsten og bien: Mød tre dyr, der kan formere sig uden en partner

Nogle dyr kan ved jomfrufødsler skabe unger uden at være i kontakt med det andet køn.

(Foto: NAPARAZZI © Wikipedia Commons)

En afrikansk kæmpesnegl skabte røre ved Kølsen nær Viborg forrige weekend.

Dyret var formentlig stukket af fra sin ejer og var dukket op nær et vandhul, hvor den blev fundet af en af kommunens medarbejdere.

Sneglen, der kan få et hus op på 20 centimeter, kan ikke overleve den danske vinter.

Men hvis bløddyret var i stand til at leve i frostvejr, kunne den være startskuddet til en invasiv art i Danmark og true de eksisterende snegle i den danske natur.

Det var denne afrikanske kæmpesnegl, der blev fundet ved Kølsen nær Viborg. (© DR Midt og Vestjylland)

Der skal i værste fald nemlig ikke mere end én snegl til at skabe en helt ny bestand.

Som mange andre snegle er den afrikanske kæmpesnegl nemlig hermafrodit: Den er simpelthen udstyret med både hunlige og hanlige kønsorganer.

- Det betyder, at den kan befrugte sig selv og blive alene-forælder. Det virker dog til at være sjældent hos afrikanske kæmpesnegle, fortæller Asser Øllgaard, der er biolog ved Randers Regnskov.

Sneglen er langt fra det eneste dyr, der kan befrugte sig selv. Faktisk findes der dyrearter, som har endnu vildere evner.

- Den newzealandske muddersnegl kan for eksempel få unger helt uden befrugtning. Det er en slags aseksuel formering, som populært kaldes jomfrufødsel, siger Asser Øllgaard.

Jomfrufødsler kommer i flere forskellige udgaver. Der er de arter, der en gang imellem formerer sig gennem en jomfrufødsel, og så er der de arter, der har jomfrufødsler hver eneste gang en formering finder sted. I de populationer finder man kun det ene køn.

Vi har samlet en liste over dyr, der kan udvide familien helt af sig selv.

1

Bladskærermyrer producerer sønner med halve gener

(Foto: Cppcpp © Wikipedia Commons)

I den syd- og mellemamerikanske regnskov lever store kolonier på flere millioner myrer af arten bladskærermyrer.

En dronningemyre parrer sig kun som ung og har så sin egen sædbank til resten af livet.

Hun tager kun af den, når hun skal producere hunner, mens hannerne klækker fra ubefrugtede æg.

- Det betyder, at hannerne kun har halvdelen af det genetiske materiale, som dronningen har, fortæller Asser Øllgaard.

I celledelingen meiose - som er den proces, hvor der bliver lavet kønsceller - får hannerne altså kun halvdelen af det samlede genpar, som man normalt ville kombinere med en sædcelle.

- Nogle individer hos bladskærermyrerne går altså rundt med halvt genetisk indhold. Alligevel formår de at udvikle sig til levedygtige individer, og de kan også formere sig, lyder det fra biologen.

Hannens halve gener kommer faktisk bladskærermyrerne til gode. Hvis en han er så heldig at få lov til at parre sig med en kommende dronning, har han nemlig kun ét sæt gener at give videre – og det betyder, at alle hans døtre får nøjagtigt de samme gener fra hans side.

Resultatet er, at de er tættere beslægtede end almindelige helsøskende og har derfor endnu flere grunde til at hjælpe hinanden med at bygge et bo op.

2

Én urtepotteslange er nok til at starte en koloni

(Foto: Thomas Brown © Wikipedia Commons)

Urtepotteslangen ligner til forveksling en forstørret, brun regnorm.

Slangen er en af de mindste slangearter i verden, som lever i Afrika og Asien og bliver ikke længere end 10-13 centimeter.

- Grunden til de hedder urtepotteslanger er, fordi de typisk er blevet fundet i urtepotter. Det kan være den måde, de har fået etableret nye populationer på øer rundt omkring i Sydøstasien, fortæller Asser Øllgaard.

Det kan være let at komme til at tage en af de små slanger med, hvis man gerne vil fragte nye afgrøder til et landbrug på en af de mange asiatiske øer.

Og der skal heller ikke mere end én slange som blind passager, før det lille krybdyr kan sprede sig rundt omkring på øen.

Urtepotteslangen kan nemlig kun formere sig gennem jomfrufødsler. Det vil sige, at den ikke på noget tidspunkt skal være i nærheden af en han for at lave et afkom.

- Når der kun skal et enkelt individ til at starte en koloni, er det nemt at kunne lave en population på øen, siger Asser Øllgaard.

Han fortæller, at urtepotteslangerne ikke er de eneste dyr, der aldrig er i kontakt med det andet køn.

- Der er nogle mindre firben, som findes i Mexico og det sydlige USA, hvor der kun findes hunner. Så vidt jeg ved, har man aldrig fundet en han af denne art. Det er også, fordi de kun formerer sig gennem jomfrufødsler, siger han.

3

Stor øgle kan også få unger uden mage

(Foto: Devi Lesaldo Yuliarianto © Wikipedia Commons)

Det er ikke kun små dyr, der kan lave en kopi af sig selv.

I 2006 så forskere måbende til, da en hunkomodovaran i en zoologisk i London pludselig lagde en bunke æg uden at have været i nærheden af en han. Ud af æggene kom fem små hankomodovaraner til verden.

Komodovaranen hører til verdens største øgleart, og der er især en ting ved dyret, som har imponeret biologer verden over.

- Ved komodovaranen er det faktisk imponerende, fordi der er tale om så stort et dyr, fortæller Asser Øllgaard.

Men hvordan kan den store hunøgle pludselig føde hanner uden at have været i nærheden af en han?

Hunkomodovaranen har kromosomparrene WZ, hvor pattedyr som mennesker har kromosomparrene XX hos hunkøn.

Fordi hunøglen har begge kromosomvarianter, kan hun ved jomfrufødsel videregive kromosomparrene ZZ og WW.

WW-kromosomparrene kan ikke blive til levedygtige individer, men det kan parrene med ZZ, og derfra kan hun skabe små hanner.

Hannerne kan senere hen befrugte hunnen og derfra starte en ny bestand.

Det er dog ikke en fordel at lave jomfrufødsler hos øglearten, da de ikke får mulighed for at blande gener med andre komodovaraner.

- Hvis der ikke sker nogen som helst form for genetisk udvikling, vil du i det lange løb blive sorteret fra. Det kan være, at der er nogle sygdomme, som udkonkurrerer dig, fordi du ikke er blevet modstandsdygtig over for dem, fortæller Asser Øllgaard.

Facebook
Twitter