Der er ikke meget vild og strengt beskyttet natur i Danmark.
Det mener en forskergruppe fra blandt andet Aarhus Universitet, der over tre år har kortlagt, hvor vild den danske natur er, og hvor meget frit spil den får til at folde sig ud rundt i landet.
Forskerne har blandt andet lavet et kort over Danmark, hvor du kan se, hvor høj en score de forskellige områder i landet har fået.
Men ved første øjekast på kortet er det svært at se den beskyttede natur. Forskerne har nemlig givet de fleste arealer i hele landet en bundscore på nul ud af hundrede.
Og de steder, som får en score over middel, er det desuden ikke nødvendigvis noget, vi kan takke os selv for.
Det forklarer seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, som har været med til at lave målingerne.
- Kigger man på vores kort, kan man se flere steder, der lyser op. Men det er ikke nødvendigvis, fordi vi selv har gjort noget særligt for at beskytte naturen. Det har bare været svært at udnytte naturen i de områder. Det kan for eksempel være sandede klitarealer, som ingen kan bruge til noget.
Men der er positive naturhistorier, hvor vi kan klappe os selv på skuldrene midt i de dystre målinger. Det får du tre eksempler på her.
Lille Vildmose
Rasmus Ejrnæs fremhæver Lille Vildmose i Nordjylland som et af landets bedste eksempler på et område, hvor man har gjort en del for at beskytte naturen og for at få nogle af de naturlige processer tilbage.
- Blandt andet har de genoprettet vådområder, så meget som det nu kan lade sig gøre, når man også har nabolodsejere, der skal være plads til, siger han.
Genopretningen af vådområder er blandt andet noget af det, som forskerne har kigget på i deres målinger. Områderne skaber gode levevilkår for fugle, planter og de græssende dyr.
- Derudover har de forsøgt at genindføre store, græssende dyr. Der har i mange år været krondyr og vildsvin under hegn, og nu har de også fået bison, siger Rasmus Ejrnæs.
For seks år siden flyttede en gruppe svenske elge ind i Lille Vildmose. De lever nu i et område på cirka 21 kvadratkilometer og er blandt andet med til at sørge for, at det hele ikke vokser til i birkeskov i det kæmpestore moseområde.
En proces, hvor man genopretter natur ved at genindføre dyr, bliver kaldt for rewilding.
HVAD ER REWILDING?
- •
Rewilding er et internationalt fænomen, der handler om at føre naturen tilbage til dens oprindelige vilde tilstand.
- •
Rewilding deles ofte op i to dele, passiv og aktiv rewilding.
- •
Ved passiv rewilding blander mennesker sig fuldstændigt udenom og lader naturen være, som den er, i et bestemt område. Dermed kan dyr, træer og buske udvikle sig selv.
- •
Ved aktiv rewilding indfører vi nogle arter i naturen, som oprindeligt hørte til i området. I Danmark har man indført store pattedyr som okser, køer, heste og elge. Andre steder i verden indfører man også rovdyr som eksempelvis ulve.
- •
I Danmark foregår aktiv rewilding i øjeblikket kun i små områder. Ifølge love og regler skal dyrene være i en form for indhegning, hvor de bliver overvåget. Dyr som køer og heste skal tages ud, hvis de mistrives.
- •
Kilder: Jens-Christian Svenning og Morten D.D. Hansen
Klelund Dyrehave
I Sydjylland ligger Klelund Dyrehave.
Der har man ligesom i Lille Vildmose genindført græssende dyr.
- Her har vi 1400 hektarer, hvor der er sat vildsvin og krondyr ud, siger Rasmus Ejrnæs.
Området har dog ikke fået nær så høj en score som Lille Vildmose i forskernes målinger.
- En stor del af Klelund Dyrehave er stadig nåletræsplantage. Derfor lyser området ikke så meget op på vores kort, siger Rasmus Ejrnæs.
- Men noget af det interessante ved området er, at der er flyttet en ulvefamilie ind. Det siger lidt om, hvad naturbeskyttelsen gør. Der kan pludselig ske nogle ting, fortsætter han.
Molslaboratoriet
Ved Mols Bjerge på det sydlige Djursland har de sat vildtlevende heste og okser ud i naturen.
Her følger man rewildingprojektet videnskabeligt for at blive klogere på, hvordan dyrene påvirker biodiversiteten, som er variationen af arter i et område.
- Det er et mindre område end Lille Vildmose, og så er det heste og kvæg i stedet for krondyr og vildsvin, der græsser. Men det er principielt set lige så godt set i forhold til at få en naturlig græsningsproces, siger Rasmus Ejrnæs.
I målingerne har forskerne blandt andet kigget på, hvor stor tætheden er blandt dyr, der græsser. Mols Bjerge er blandt de få steder i landet, hvor dyrene får lov til at leve i naturlige tætheder – altså så mange dyr, som der kan overleve uden fodring og med kun den lovbestemte regulering af dyrene.
Genopret vådområderne, stop skovdriften, flere hegn
Genindførelsen af dyr og genopretning af vådområder er blot nogle af de parametre, som forskerne har målt på i deres vurdering af Danmarks vilde natur.
Ifølge Rasmus Ejrnæs kan vi gøre meget for at genoprette naturen. Nogle af de oplagte steder er landets nationalparker.
- Staten ejer dem allerede. Her skal man ikke betale erstatning til lodsejere, siger han.
Arealerne i nationalparkerne kan være ejet af staten eller af private, kommuner og fonde. Ejerforholdene varierer fra sted til sted. I Nationalpark Thy ejes 75 procent af arealet af staten.
- Thy Nationalpark er et oplagt sted at genoprette vådområder, stoppe skovdriften i plantagerne og sætte et hegn op hele vejen rundt om nationalparken og tillade, at der er naturlig tæthed af græssende dyr. Det vil gøre området stort og imponerende selv efter internationale standarder, fortsætter Rasmus Ejrnæs.
Men ikke alle er enige i, at naturen skal overlades helt til sig selv.
Borgmesteren i Thisted Kommune, Ulla Vestergaard (S), siger for eksempel nej tak til at gøre Nationalpark Thy til en natur-nationalpark, hvilket betyder, at den ikke må indeholde landbrugsjord, skovbrug eller anden økonomisk udnyttelse af naturen.
Det er blandt andet fordi, at det lokale bryggeri producerer øl med råvarer fra nationalparken, og så laver man guidede vandreture og andre oplevelser for turister i området.
- Vi er totalt uforstående over for, hvorfor man skulle udvande et brand som Nationalpark Thy, sagde Ulla Vestergaard til DR tidligere på måneden.
Rasmus Ejrnæs anerkender den holdning:
- Det er en ærlig sag, at man fra politisk hold foretrækker sit brand, men så må man også acceptere, at denne nationalpark altså ikke kan kaldes vild eller strengt beskyttet natur.