Eksotisk fugl besøger Danmark: Hænger normalt ud på bøflens ryg i Afrika

Kohejren holder lige nu til på Fyn.

Her har kohejren sit vinter-outfit på. Om sommeren har fjerdragten et orange skær, blandt andet ved hovedet. (Foto: Ashish Kumar © Unsplash)

Du har måske set den i naturprogrammer, hvor turen går til Afrika.

Her hænger den ud på ryggen af de store dyr: Kohejren med sin hvide fjerdragt, sine lange ben og sit orange næb.

Den virker lige så eksotisk som gazeller eller løver, og mange forventer måske ikke at se den på vores breddegrader.

Men kohejren er en verdensborger.

Den indtager langsomt flere og flere lande - og Danmark er måske også kommet på listen.

- Kohejrens måde at indtage nye verdensdele og udvide sin udbredelse mod nord og øst er meget bemærkelsesværdig, siger ornitolog Henrik Haaning Nielsen.

En ekstra middagsgæst

'Hjemme' i Afrika holder kohejren gerne til på ryggen af større, vilde dyr som elefanter og bøfler.

Dem er der ikke mange af i den danske natur. Men det er ligemeget for kohejren.

Den tager bare plads på ryggen af en ko.

- Kohejren vil helst være i nærheden af store dyr. Når køer, heste og får spiser planter, får de nemlig rodet insekter, padder og smådyr frem, som kohejren står klar til at spise, siger Henrik Haaning Nielsen.

En ægte globetrotter

Kohejren, der oprindeligt kommer fra Afrika, findes i dag i lande som Portugal, Canada, Spanien og England.

Og kohejrens hurtige udbredelse til så mange lande er ikke noget, vi almindeligvis ser.

- Det er

bemærkelsesværdigt
, at kohejrens udbredelse er forløbet over en kort årrække. Det tog den for eksempel kun små 40 år fra, at den første flok krydsede
Atlanterhavet
fra Afrika, til at den nu yngler i det meste af Amerika, siger Henrik Haaning Nielsen.

Hvorfor kohejren er vild efter at komme ud af se verden, ved vi ikke præcist.

Men mange fuglearter kan udvide deres udbredelse til nye områder på grund af nye fødemuligheder og levesteder.

- Det kan for eksempel skyldes, at de mangler føde, eller at der er nye kilder til føden et andet sted. Og så spiller forandringer i klimaet også ind, siger Henrik Haaning Nielsen.

Beholder vinter-fjerdragten i Danmark

Kohejren har oprindeligt været vant til et lunt, afrikansk klima.

- Jeg mener ikke, at der er nogen tvivl om, at et varmere klima heroppe gør, at kohejren nu udvider sit område til vores breddegrader, siger han og fortsætter.

- Kohejren yngler ikke i Danmark, men kommer bare på visit. Men vi har set en lille ynglebestand i England, der i nogle områder har et klima, der kan minde om Danmark.

Kan ændre vores økosystem

Kohejren yngler ikke i Danmark endnu. Men det kan komme.

-Vi ser den oftere og oftere. Der kan dog sagtens gå 20 år eller mere, før den yngler i Danmark. Tiden må vise, om det sker, siger Henrik Haaning Nielsen.

Hvis det bliver tilfældet, kan kohejren måske påvirke økosystemet - men næppe på en negativ måde.

- Så længe, at der er tale om en naturlig indvandring, så bliver økosystemet kun ændret en smule. Jeg mener, at vi skal hylde den naturlige dynamik og indvandring, der sker i naturen, siger han.

I Danmark er det ikke unormalt, at der kommer nye fugle til, mens andre arter forsvinder.

- Det skyldes mange forskellige faktorer. Det kan være ydre påvirkninger som ændret klima, ændring i levesteder eller forandrede fødemuligheder. Vi ser også, at arter genindvandrer, selvom de har været væk en lang periode, siger Henrik Haaning Nielsen og fortsætter.

- Hos nogle arter er der åbenlyse grunde til ændringerne, mens det er næsten umuligt at forklare for andre arter.