Ekspert om lokomotiv-brand: Naturen må gerne futtes af

Der bliver plads til nyt liv, når naturen bliver brændt af, siger naturvejleder.

Ligesom på billedet fra 2013, måtte brandmænd søndag ud og slukke småbrande. Naturekspert mener dog, at det ville være bedre at lade brandene futte tørre planter væk. (Foto: Morten Stricker © Scanpix)

Vælgere kunne søndag den 12. maj nyde en tur med damplokomotiv med Venstres folketingskandidat Kristian Phil Lorentzen.

Det gamle damplokomotiv fik dog sat fut i naturen, og 10 steder i Midt- og Vestjylland opstod der småbrande, som brandvæsnet måtte rykke ud til.

Kristian Pihl Lorentzen siger til DR, at han er ærgerlig over det, men det skal han måske ikke være - i hvert fald ikke, hvis man spørger natur-eksperter.

- Brand, storm og oversvømmelse er alt sammen godt. Det er naturens store dynamikker, der vælter rundt på tingene og giver ny grobund, siger Carsten Rahbek, der er professor ved Macroecology, Evolution and Climate på Københavns Universitet.

Naturvejleder og museumsinspektør på Naturhistorisk Museum Aarhus, Morten D. D. Hansen mener, at jo mere brand, desto bedre.

Hvis det står til ham, så skal der brændes mere natur af i Danmark.

- Brand har jo været en fuldkommen integreret del af økosystemer i millioner af år. Det er arealer, hvor der ikke er nogen, der har spist alt det ophobede plantemateriale. Hvis plantematerialet skal forsvinde, skal det brænde, siger han.

For så får naturen mulighed for at spire på ny.

Blomster elsker brand

Når der har været brand, giver det nemlig mulighed for, at flere plantearter kan komme på banen.

Når plantemateriale som fx græs visner og ligger på jorden, kan det skygge for alle de nye planter, der gerne vil op.

- Der er en masse planter, som trives fint med at få futtet alt, der skygger dem, bort. Så planterne kan skyde fra bunden og spire. Arealer, der brænder, er jo steder, hvor der ikke går dyr og græsser, for så ville dyrene jo æde plantematerialet. Der er brand de steder, hvor der er mangel på græsning og naturlig dynamik, siger han.

Og derfor mener Morten D. D. Hansen, at de 10 småbrande i går er godt.

- Som biolog synes jeg, at det var fedt, for der var åbenbart en masse materiale, der kunne brænde ude i naturen. Hvis ikke det var forbudt at gå og tænde ild ude i naturen, så ville jeg da gøre det, så der bliver plads til nyt, siger han.

Morten D. D. opfordrer ikke til, at man selv futter noget af naturen af, men at brandmænd venter og ser, før de slukker en naturbrand.

- Jeg argumenterer ikke for, at man skal lade alt brænde i al evighed. Men i naturområder, hvor der ikke umiddelbart er værdier i fare, synes jeg, at brand skal udvikle sig, siger han.

Naturen i brand er en videnskab

Carsten Rahbek fra Københavns Universitet forklarer, at fire ecology (ild økologi, red.) er et stort forskningsområde, fordi ild er en del af vores natur.

- Særligt på tørre egne, hvor det er naturligt, at natur brænder, ser man, at det giver grobund for, at nyt kan vokse op. Men i Danmark forvalter vi mere naturen, siger han.

Han forklarer, at vi fjerner en vigtig proces, når der ikke må være brande i naturen.

- Det er klart, at vi som mennesker kan frygte brand. Så vi fjerner den naturlige proces, som det er. Men set ud fra biologien er brand ikke negativt, siger han.

Morten D. D. Hansen forklarer, at når det brænder, kan det koste livet for dyr eller fugle, men at biologer ikke er bekymrede.

- Gevinsten er langt større end tabet. Biologer tager ikke stilling til enkelte individer, og om det er synd for fx en hare. Vi kigger på, at arter har mulighed for at leve i et område. Der er ikke noget uerstatteligt, der forsvinder, fordi der er en naturbrand, siger han.

Og hvis du bekymrer dig for CO2-udledningen, mener Carsten Rahbek ikke, at naturbrande i Danmark er problemet.

- Det er klart, at en brand udleder CO2, men det er ikke det, der giver klimaforandringer. Vi skal huske, at vi ikke taler om voldsomme skovbrande som i Californien i 2018. Det er noget andet, siger Carsten Rahbek.