Ekstremt vejr holdt store dinosaurer fanget i 15 millioner år

Glohede ørkener og voldsom nedbør forsinkede planteæderne i deres rejse fra Sydamerika til Grønland.

Efter at have været fanget på den sydlige halvkugle i 15 millioner år, var plateosaurus, som her på billedet, en af de første planteædende dinosaurer, der nåede til Grønland. Flere fossiler af netop denne slags er blevet fundet i Østgrønland - og det er blandt andet dem, forskningen bygger på.. (© WikiMedia Commons)

De største dyr, der nogensinde har vandret på landjorden, er dinosaurer.

Nogle af de gigantiske dyr var planteædere med ekstremt lange halse. De kunne spise alt grønt på træerne i en stor radius rundt omkring - helt uden at flytte sig.

Langhalsene - eller sauropoderne, som er det videnskabelige ord - opstod i Brasilien og Argentina for 230 millioner år siden. Herfra spredte de sig ud til store dele af verden, mens de bare blev større og større.

Faktisk bredte de sig til alle kontinenter.

Det tog dem bare længere tid, end forskerne tidligere har troet at komme fra den sydlige til den nordlige halvkugle.

Faktisk tog det dem 15 millioner år at komme helt op til Grønland.

Det viser ny forskning lavet af den danske professor i geologi ved Københavns Universitet, Lars Clemmensen.

Sammen med en amerikansk kollega har han vist, at de planteædende kæmper blev 15 millioner år forsinket på grund af et bælte af ekstremt vejr, der adskilte den sydlige og nordlige halvkugle.

Opdagelsen glæder Jesper Milán, der forsker i dinosaurer ved Geomuseum Faxe.

- Fordi alle kontinenterne dengang hang sammen i det superkontinent, vi kalder Pangæa, har vi altid sagt, at dyrene kunne bevæge sig frit. Men nu viser det sig, at der var et klimabælte ved ækvator, de ikke kunne krydse. Det er fascinerende, siger han.

Bælte af ekstrem varme og tørke

For 215 millioner år siden skete der en stor ændring i Jordens klima. Mængden af CO2 i atmosfæren begyndte at falde drastisk, og det betød, at temperaturen begyndte at falde.

Faldet i temperaturen gjorde, at de klimabælter med ekstremt vejr, der tidligere havde forhindret de planteædende dinosaurer i at krydse fra den sydlige til den nordlige halvkugle, blev mildere.

På hver side af ækvator var der, før klimaet ændrede sig, et bælte af ekstremt tørre og varme ørkener - og i midten ved ækvator lå et område med meget ustabilt og fugtigt vejr.

Områder som planteæderne simpelthen ikke kunne overleve at passere igennem, fortæller Jesper Milán.

- Det var simpelthen alt for varmt for de store planteædende dyr at gå igennem ørkenen. Der har været sparsomt med mad, vand og skygge, hvor de kunne køle sig ned. På den måde har ørkenen været en barriere, de ikke kunne krydse, siger Jesper Milán.

Der var dog dyr, der kunne klare livet i ørkenen.

- Der er fundet dyr fra den tid, der har tilpasset sig livet i ørkenen. De var typisk små og kunne grave sig ned i sandet for at køle sig af i de varmeste perioder af døgnet. Men det kunne de her store planteædere ikke, siger han.

Jordens magnetfelt afslører detaljer

Men hvordan kan forskerne egentlig vide, hvornår de planteædende dinosaurer nåede Grønland?

Det er jo ikke sådan, de har lagt deres visitkort. Og så alligevel.

Ifølge Jesper Milán er der fundet masser af forstenede fodspor fra dinosaurerne i Østgrønland. Det er de fodspor, der er med til at røbe, hvornår de kom derop.

- De har sammenlignet de her fodspor med andre fodspor og fossiler, der er fundet rundt omkring i verden - særligt i Sydamerika. Her kan vi se, at de Sydamerikanske fossiler er ældre, siger han.

Det er dog ikke helt let at datere et fodspor. Men til det har forskerne en smart metode.

- De har dateret fodsporene ved at måle det forstenede magnetfelt i de klipper, hvor de er sat. Det er nemlig sådan, at de magnetiske poler forbytter sig med jævne mellem. Det betyder, den magnetiske nordpol bliver til sydpol og omvendt, forklarer han.

De magnetiske mineraler i klipperne vender derfor den vej, som magnetfeltet pegede på det tidspunkt klippen blev dannet.

Fordi forskerne har en stor database over, hvornår magnetfeltet har vendt sig gennem Jordens historie, kan de på den måde bestemme, hvor gammelt laget og dermed fodsporene er.

Kom til Grønland før de blev gigantiske

Da de planteædende dinosaurer endelig formåede at komme til Grønland, havde de endnu ikke vokset sig til de kæmper, som de fleste af os kender fra Jurassic Park.

På det tidspunkt var de ikke mere end fire-fem meter lange, forklarer Jesper Milán.

- De fossiler og fodspor, vi har fundet på Grønland fra planteæderne, stammer typisk fra dinosaurer som plateosaurus. De var fire-fem meter lange fra hoved til halespids. I modsætning til de senere sauropoder kunne de veksle mellem at gå på to og fire ben, alt efter om de græssede eller skulle løbe.

Faktisk kan man se fossilerne fra præcis de tidlige forfædre til sauropoderne studiet omhandler i Danmark. På Geocenter Møn har de nemlig udstillet skeletter af dinosaurer, der er udgravet på Grønland i netop det område, som studiet her er lavet i.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk