En levende zombie: Særlig skovfrø kan genoplive sig selv efter otte måneder på is

Frøen pumper frostvæske ud i cellerne, når vinteren kommer.

(© WikiMedia Commons)

Når vinteren breder sig over de nordlige egne, graver de fleste padder og krybdyr sig godt ned i jorden, hvor frosten ikke kan nå dem.

Her lægger de sig i dvale og venter på foråret.

Men ikke den nordamerikanske skovfrø. Den har nærmest en superkraft, der gør, at den kan overleve at blive frosset ned i flere måneder.

I stedet for at grave sig ned bliver den liggende i bladene på overfladen, hvor frosten får hårdt fat.

Her fryser den til en hård klump, dens hjerte stopper med at slå, og hjerneaktiviteten forsvinder.

Sker det for stort set alle andre dyr, vil det betyde døden. Men ikke for skovfrøen. Når foråret kommer, tør den op og hopper videre, som om intet var hændt.

- Det, der er dødeligt ved frost for de fleste organismer, er at vand i cellerne fryser til is og udvider sig. De skarpe iskrystaller sprætter dermed cellerne op indefra. Men ikke hos skovfrøen. Den har nemlig en slags frostvæske, den pumper ind i cellerne, så de ikke fryser til is.

Det fortæller Hans Viborg Kristensen, der er kurator på Naturhistorisk Museum i Aarhus og specialist i frøer.

Forskere limede radiosendere på frøerne

Fordi skovfrøen har den helt særlige evne til at overleve at blive frosset ned i månedsvis, har forskerne været meget interesserede i at forstå, hvordan den gør.

Da det blev vinter, og frøerne frøs til is, kunne forskerne nemt finde deres skjulesteder. De satte små bure over frøerne med en temperaturmåler på for at finde ud af, hvor meget kulde frøerne kunne klare.

De målte desuden, hvor meget sukker der var i frøernes muskler, hjerte og hud.

På den måde fandt de ud af, at skovfrøen i Alaska kan overleve temperaturer helt ned til -18,1 grader. Og de fandt ud af, at sukkerindholdet i cellerne gør, at de ikke fryser til is.

Som at smide en flaske snaps i fryseren

Men hvordan kan sukker hjælpe frøerne med at overleve?

Alkohol, salt og sukker har det tilfælles, at der skal en markant lavere temperatur til for, at det fryser til is, når man sammenligner med vand.

Du har måske prøvet at smide en flaske snaps i fryseren? I modsætning til dunken med vand fryser den ikke til is på grund af alkoholen.

Sukkeropløsningen i frøens celler virker på samme måde. Når kulden kommer, fylder den cellerne med sukker, der skubber det meste vand ud. Det gør, at cellerne ikke tager skade.

- Skovfrøen producerer den her sukkerholdige frostvæske i sin lever. Herfra bliver det pumpet ud til alle cellerne. Når cellerne optager sukkeropløsningen, skrumper de en lille smule og bliver meget hårdføre overfor frost, siger Hans Viborg Kristensen.

Kan overleve lang tid uden vand

Skovfrøen kan dog godt klare at tømme sine celler for vand om vinteren, fordi dens krop stort set går helt i stå.

Dens celler har derfor ikke brug for energi, så længe den er frosset ned.

- Når temperaturen falder, påvirker det helt automatisk stofskiftet hos padder. Jo koldere det er, desto langsommere går det. Og ved skovfrøen går stofskiftet altså helt i stå. Det betyder, at kroppen ikke forbruger noget energi, siger han.

Usikkert om hjerte stadig slår

Forskerne har hverken kunnet måle hjerterytme eller hjerneaktivitet hos de frosne skovfrøer.

Men det betyder ikke, at det ikke er der, vurderer Hans Viborg Kristensen.

- Det kan være, at hjertet slår så uendeligt svagt, at vi ikke kan måle det. Frøer kan nemlig godt trække vejret med deres tynde hud. På den måde kan de lukke en lille smule ilt ind, der kan holde frøens krop en lille smule i gang, siger han og fortsætter:

- På den måde går den måske ikke helt i stå, og når foråret kommer, kan den ligeså stille og roligt skrue op for hjerterytmen, lungerne og hjernen.

FacebookTwitter