Endelig gode nyheder: Her er tre truede dyr i fremgang

På få år er der blandt andet kommet flere hundrede næsehorn i Nepal.

Sibiriske tigere, næsehorn fra Nepal og gyldne løveaber i Brasilien er alle sammen eksempler på, hvordan en målrettet indsats kan være med til at redde selv kritisk truede arter fra at uddø. (Foto: Jesper Plambech)

Det er ikke nogen hemmelighed, at en stor del af verdens dyr er truede.

Forskere peger på, at vi står midt i ’den sjette masseuddøen’.

Sidste gang vi havde en masseuddøen, var det en gigantisk asteroide og en kaskade af vulkanudbrud, som udryddede 75 procent af klodens arter for 66 millioner år siden. Heriblandt dinosaurerne.

I denne omgang er der ikke kæmpesten fra rummet eller vulkan-domino, som skal have skylden for, at mange arter er hårdt truede.

I denne omgang er det os mennesker.

En rapport fra FN peger på ændringer af naturen, udnyttelse af dyr og planter og klimaforandringer som de tre vigtigste grunde til, at vi ser så mange arter være truede eller uddø.

Det lyder måske dystert og demotiverende, men det betyder ikke, at vi skal give op.

Hvis du læser videre herunder, får du tre eksempler på truede dyr, som lige nu er i fremgang, fordi der bliver gjort en målrettet indsats for at redde dem fra at uddø.

1

Panser-næsehorn

Der findes i alt 3500 panser-næsehorn i verden. Hovedparten i Indien, og ellers i Nepal, hvor der altså for nylig blev lavet en optælling. (Foto: Gemunu Amarasinghe)

For 50 år siden var det et-hornede panser-næsehorn så godt som forsvundet i Nepal.

Der var kun omkring 100 næsehorn tilbage i hele landet.

Dyrenes horn er i høj kurs, fordi de bliver brugt i traditionel medicin i Kina og Sydøstasien, og derfor har krybskytter dræbt tusindvis af næsehorn for at tjene penge.

Samtidigt er de områder, hvor næsehornene bor, blevet ødelagt eller lavet om til beboelse eller landbrugsjord.

Forleden blev der lavet en ny optælling af panser-næsehorn i Nepal.

På elefantryg finkæmmede flere hundrede frivillige fire nationalparker, hvor de sjældne næsehorn holder til.

Kuglerammen nåede helt op på 752. En stigning på mere end 100 pansrede dyr siden sidste optælling for fem år siden.

Den imponerende fremgang i Nepal skyldes især én meget vigtig ting, fortæller Bengt Holst, som er zoolog og formand for Det Dyreetiske Råd.

- Den lokale befolkning har virkelig taget opgaven med at beskytte næsehornene på sig. De har dannet frivillige vagtværn og sætter en ære i at forhindre krybskytter i at skade dyrene. Det er alfa og omega, at dyrene har de lokale på deres side, hvis de skal have en chance, siger han og fortsætter.

- Når den lokale befolkning tager ansvar for, at dyrene har det godt, bliver det også meget lettere at frede deres levesteder og lave nationalparker, som dem næsehornene i Nepal trives i, fortæller zoologen.

2

Den gyldne løveabe

Den gyldne løveabe lever i skovområder omkring den Brasilianske by Rio de Janeiro, hvor bestanden er på cirka 2500. (Foto: Silvia Izquierdo)

I et skovområde nær Rio de Janeiro lever en lille rødbrun abe med manke som en løve.

I 1960’erne blev store mængder skov fældet, og på et tidspunkt var der kun omkring 150 gyldne løveaber tilbage i det fri.

Men inden det nåede at gå helt galt for de sjældne aber, gik en omfattende redningsaktion i gang.

30.000 hektar skov blev i løbet af de kommende årtier frivilligt stillet til rådighed af lokale skovejere. Kvit og frit.

Samtidigt startede et samarbejde mellem zoologiske haver i hele verden, fortæller Bengt Holst.

- Når en art er så kritisk truet, som den gyldne løveabe var, er et effektivt avlsprogram en del af løsningen. Zoologiske haver på tværs af hele verden gik sammen om at redde bestanden. Det skabte et tæt samarbejde om at redde bestanden og en hel masse opmærksomhed på en art, som virkelig havde brug for hjælp, siger han.

Ved løbende at sætte dyr fra avlsprogrammet ud i Brasilien, kom bestanden af gyldne løveaber i løbet af 35 år op på 4000.

For to år siden blev løveaberne ramt af massivt udbrud af gul feber i Brasilien. En begivenhed, som satte en tyk streg under, hvor sårbare de truede arter er, fortæller Bengt Holst.

- Op mod 1500 gyldne løveaber døde af gul feber. Hvis ikke avlsprogrammet havde været så effektivt, ville arten simpelthen være uddød i naturen i dag. Når bestandene bliver så små, er de enormt sårbare, og en enkelt begivenhed kan blive fatal, siger han.

3

Den sibiriske tiger

Der lever kun cirka 450 sibiriske tigere i det fri. De store katte er et af jordens største rovdyr, men er selv blevet jagtet af krybskytter gennem mange år. (Foto: daniel Zupanc)

Den sibiriske tiger er uden diskussion et af de mest ikoniske dyr i verden.

Den majestætiske kat har fascineret mange af os gennem BBC-programmer, Tiger King på Netflix eller en tur i Zoo.

Men ude i naturen har den i lang tid været kritisk truet og på kanten til at uddø.

Krybskytter har i mange år skudt tigeren, selvom der har bestanden har været meget lille.

I dag er der stadigvæk kun omkring 450 sibiriske tigre i det fri, men de seneste år er antallet vokset støt, fortæller Bengt Holst.

- I Rusland har der været et kæmpestort formidlingsarbejde i gang, som har skabt en positiv folkestemning, hvor tigeren nærmest er blevet et nationalklenodie. I samarbejde med Kina har selveste Putin gjort en indsats for at beskytte arten. Blandt andet med et vagtværn, som gør livet svært for krybskytterne, siger han.

Det er lige præcis opmærksomhed og viljen til at gøre en forskel, som kan redde truede arter, siger Bengt Holst.

- Det hele starter med ildsjæle, som kæmper for en sag, de brænder for. Hvis du har evnen til at kommunikere de rigtige budskaber til både lokale og folk udefra, kan ét enkelt menneske sagtens gøre en reel forskel.

Mange af verdens truede arter er langt fra at have den samme brede appel som tigeren eller næsehornet.

Men ligesom den russiske befolkning har genfundet en stolthed ved den sibiriske tiger, skal vi generelt tænke mere over, hvordan vi behandler naturen, mener Bengt Holst.

- Den måde, vi har drevet rovdrift på naturen på, bliver nødt til at ændre sig. Det er os, som har presset dyr og planter til et punkt, hvor mange af dem er på grænsen til at forsvinde. Vi bliver nødt til i højere grad at leve sammen med naturen i stedet for at modarbejde den. Ellers ender vi med at efterlade en planet uden natur og mangfoldighed til de næste generationer, siger han.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk