Er det vores solsystems skæbne? Døende stjerne river kæmpeplanet i stykker

Første planet i kredsløb om hvid dværgstjerne kan give indblik i vores fremtid.

Den hvide dværg blæser atmosfæren af kæmpeplaneten - mens dele af den indfanges og bliver til en skive af gas og støv omkring stjernen.

Astronomer har gjort et unikt fund omkring en glohed stjernerest langt ude i universet.

Her kredser en kæmpeplanet nemlig omkring en såkaldt hvid dværgstjerne - og det er aldrig set før.

Planeten, der er på størrelse med Neptun, er ved at blive revet i stykker af resterne efter en stjerne ligesom Solen.

Forskerne mener, at scenariet, der udspiller sig 1.500 lysår borte, kan minde om fremtiden for vores eget solsystem.

Fik øje på noget særligt

Astronomerne gjorde opdagelsen ved at undersøge 7.000 hvide dværgstjerner, som Sloan Digital Sky Survey havde fundet.

Og pludselig så de noget særligt: Kemiske spor efter grundstoffer, som aldrig tidligere var observeret om en hvid dværg.

- Vi vidste, at der måtte foregå noget exceptionelt i det her system, og vi spekulerede på, om det kunne være rester af en planet, siger Boris Gänsicke fra University of Warwick i en pressemeddelelse.

For at finde ud af hvad der egentlig foregik omkring stjernen WDJ0914+1914, pegede astronomerne ESO's kæmpeteleskop VLT i Chile mod mysteriet.

Resultatet var opdagelsen af en skive af gas og støv omkring den hvide dværgstjerne.

Kunne kun være en kæmpeplanet

Spørgsmålet var så, hvor alt den gas og støv kom fra?

- Det tog nogle ugers koncentreret tænkning at regne ud, at den eneste måde sådan en skive kunne opstå på var, hvis en kæmpeplanet var ved at gå i opløsning, siger Matthias Schreiber fra University of Valparaiso i Chile.

Mængderne af brint, ilt og svovl i støvskiven omkring den hvide dværg passer nemlig perfekt med indholdet dybt i atmosfæren på iskæmper som Neptun og Uranus.

Forskerne kunne regne sig frem til, at var en planet som Neptun fanget i et kredsløb så tæt på en hvid dværgstjerne, ville den ultraviolette stråling fra stjernen blæse de ydre lag af planetens atmosfære af, som så ville lægge sig i en ring om stjernen.

Alle de informationer gjorde det muligt for forskerne at danne sig et relativt klart billede af, hvad der er foregået i det fjerne og unikke stjernesystem.

Lille varm rest af en stjernes hjerte

Den hvide dværgstjerne er en lille og ekstremt varm stjerne. Med en temperatur på 28.000 grader celsius er den fem gange så varm som Solen.

Planeten, der altså minder om Neptun, er derimod næsten dobbelt så stor som stjernen og iskold.

Stjernen fungerer altså som en blæselampe, der blæser gassen af kæmpeplaneten og samler den omkring sig - med en hastighed på hele 3.000 tons i sekundet. Du kan se en animationsvideo af, hvordan det foregår her.

Det er første gang, forskere er i stand til at måle indholdet af en sådan ring af støv og gas omkring en fjern stjerne. Og det giver håb om, at astronomer snart vil være i stand til at analysere atmosfæren på exoplaneter - altså planeter om fremmede stjerner.

Den endelige skæbne for vores hjem

Derudover giver det os et blik ind i den fjerne fremtid for stjernesystemer som vores eget solsystem.

- Opdagelsen åbner også et nyt vindue mod den endelige skæbne for planetsystemer, siger Boris Gänsicke.

Stjerner som vores Sol brænder brint i fusionsprocesser gennem hele deres levetid. Men når de løber tør for gassen, svulmer de op og bliver til røde kæmpestjerner, der opsluger de indre planteter.

I vores tilfælde bliver Merkur, Venus og Jorden opslugt om omkring fem milliarder år.

Med tiden mister kæmpestjernernes deres ydre lag, og til sidst er der kun den udbrændte kerne tilbage - den hvide dværgstjerne.

Sådan en stjernerest kan dog stadig holde på planeter - og det forventes, at der findes mange af dem i universet.

Indtil nu har der dog manglet beviser for det. Men den nye opdagelse bekræfter teorien.

Måske flere planeter at finde

Kæmpeplaneten omkring WDJ0914+1914 kredser om sin stjerne i en afstand på kun 10 millioner kilometer. Det ville have været dybt inde i den røde kæmpestjerne. Så den må have flyttet sig tættere på over tid - for eksempel ved tyngdepåvirkning fra andre planeter.

Det indikerer ifølge forskerne, at der måske er flere kæmpeplaneter i stjernesystemet, som endnu ikke er blevet opdaget.

Opdagelsen er publiceret i tidsskriftet Nature, men kan læses gratis her.