Farvel til kæmpeskildpadder og næsehorn: Hundredvis af arter kan snart forsvinde for altid

Over 500 hvirveldyr står på randen til udryddelse, viser ny undersøgelse.

Sumatra-næsehornet var tidligere almindeligt i store dele af Sydøst-asien. I dag er arten ekstremt truet. (Foto: Bruce1ee)

Mange dyr vil forsvinde de kommende år. Det er konklusionen i en ny akademisk undersøgelse, som et lille hold internationale forskere har lavet.

Jens-Christian Svenning er centerleder og professor i biodiversitet på Aarhus Universitet. Han er ikke opløftet efter at have læst undersøgelsen.

- Det er super deprimerende læsning. Den handler om, at det går den forkerte vej, forklarer han.

I undersøgelsen anslår forskerne, at 515 hvirveldyr, det vil sige dyr med en rygrad som for eksempel pattedyr, krybdyr og fugle, er meget tæt på uddø.

- Det bekræfter, at vi kan stå ved begyndelsen af en masseuddøen, som i sin enkelthed skyldes menneskelig aktivitet, siger Jens-Christian Svenning.

Faktisk viser tidligere undersøgelser, at arter forsvinder cirka 1.000 gange hurtigere, end de gjorde, før mennesket kom til.

Og de kommende år, hvor klimaforandringer og det generelle pres på naturen formentlig vil tage til, kan mængden af arter, der forsvinder, stige endnu mere.

Jens-Christian Svenning har dog ét positivt budskab:

- Vi kan gøre noget. Men vi skal gøre mange ting på en gang - og snart, hvis vi vil bremse udviklingen.

Små populationer er meget udsatte

I den nye undersøgelse ser forskerne konkret på, hvor mange af de nulevende hvirveldyr hvis totale population består af under 1.000 individer.

Når der er så få tilbage, er risikoen for at arten uddør stor. Ikke mindst fordi de få individer geografisk kan være spredt.

Det kan betyde, at dyrene har svært ved at finde en artsfælle at parre sig med.

- Og hvis en sygdom eller en

tørke
for eksempel rammer, er de her meget små populationer også udsatte, siger Jens-Christian Svenning.

Men det er ikke kun for arten selv, at det lave antal individer er et problem. For flere af de truede arter har en stor betydning for resten af det økosystem, som de lever i.

Kæmpeskildpadde er vigtig for hele økosystemet

På listen er for eksempel Española-kæmpeskildpadde, der kun lever på øen Española i Galapagos-øgruppen.

- Det er en stor planteæder, der påvirker naturen de steder, den lever. Den spiser mange planter og er dermed med til, at store områder ikke vokser helt til, forklarer Jens-Christian Svenning.

Når kæmpeskildpadden bliver sjælden, vil området ændre sig, og det kan sætte andre arter under pres. For eksempel den meget sjældne Galapagos-albatros, der stort set kun yngler på samme ø, og som er afhængig af de åbne arealer for at lette.

Netop den slags konsekvenser kan man i mange tilfælde allerede se.

- Hvis der er meget få individer, udfylder arten ikke længere dens økologiske funktion, siger Jens-Christian Svenning.

Opmærksomhed er godt, men ikke nok

En anden ikonisk art på listen er sumatra-næsehornet. Det er i sig selv ikke overraskende, da arten længe har været kendt som en af verdens mest truede pattedyr.

- Det er tankevækkende, at vi ikke ser en bedring for nogle af de her meget karismatiske arter, som der ellers er stor opmærksomhed på, siger Jens-Christian Svenning.

Han peger på, at det viser, hvor meget der skal gøres, hvis vi for alvor skal bremse udviklingen.

- Der skal gøres mange ting samtidig. Vi skal have mere vild natur og fjerne de ting, der især presser arterne. Og nogle gange er det nødvendigt at genetablere bestandene, siger Jens-Christian Svenning.

Men hvad der helt konkret skal gøres er også forskelligt fra art til art, og derfor er det altså en stor og kompliceret opgave.

Klimaet kan skubbe arter ud over kanten

I nogle områder kan det være næsten umuligt at gøre det, der skal til.

For samtidig med, at mange af arterne har brug for flere leveområder, bliver skov og anden vild natur lavet om til landbrugsjord.

Vi bliver nemlig flere mennesker, og vores forbrug per person er stigende, og derfor fylder blandt andet madproduktion til os stadig mere af Jordens areal.

Oven i det er der truslen fra

krybskytteri
, invasive arter og ikke mindst de sygdomme, som vi mennesker i det
globale
samfund kommer til at tage med til isolerede egne.

Endelig er der de

globale
klimaforandringer.

- Det har ikke spillet den

afgørende
rolle indtil nu, fordi forandringerne endnu har været relativt små. Men når klimaforandringerne bliver voldsommere, vil det også kunne lægge yderligere pres på nogle af de mest truede arter, siger Jens-Christian Svenning.

Facebook
Twitter