Forbered en blæret snaps til julefrokosten: De her frugter kan du samle lige nu

Snaps behøver ikke smage af klassisk snaps, siger kok og urtesamler.

(© dr)

Vil du imponere vennerne med en hjemmelavet snaps til julefrokosten?

Så er det en god idé at gå i gang nu.

Både fordi en hjemmelavet snaps ofte skal trække i noget tid, men også fordi, du lige nu kan samle frugter i naturen, der er perfekte til formålet.

Med ingredienser fra naturen kan du eksperimentere og lave snaps, der ikke behøver kradse som en klassisk akvavit.

Du behøver med andre ord ikke hamre det lille shot i kæften så hurtigt som muligt, hvis du er en af dem, der væmmes ved tanken om den klare drik.

- Mange tilgange til snaps er, at det skal være meget bittert, hvor det nærmest skal være en halvdum manddomsprøve at drikke det, siger urtesamler og kok Thomas Laursen, der blandt andet lever af at samle vilde planter til restauranter.

- Jeg har nogle gange lyst til at lave noget, man også kan bruge i drinks. Altså ligesom du laver en gin og tonic, så kan du også lave en snaps og tonic, fortsætter Thomas Laursen.

Vi har fundet fire forskellige frugter, du kan samle lige nu og bruge i den hjemmelavede snaps.

1

Havtorn

(Foto: Jordache © ColourBox)

Om efteråret er havtorn, en busk med smalle, grågrønne blade, fyldt med orange bær. Dem kan du plukke nu og i oktober.

Havtorn elsker lys og jord med kalk i og vokser i kystnære områder, blandt andet på klitter og skrænter.

Bærrerne er gode til snaps, hvis du er til det syrlige, forklarer Thomas Laursen:

- Havtorn har noget, som man ikke kan finde andre steder i den danske natur. Bærrene er syrlige og smager af en kombination af passionsfrugt, ananas, appelsin, måske lidt mango, og så lidt opkast.

- Jo mindre modne, de er, desto mindre er der af den her opkastagtige smag, fortsætter han.

Når bærrerne er helt modne, kan de være svære at plukke uden, at de splatter mellem fingrene. De sidder nemlig godt fast på grenen. Vær også opmærksom på, at havtornbuske stikker.

Lykkes det dig at finde og samle havtorn, kan du overveje at blande din havtornssnaps med andre bær.

- For mig er havtorn en smag, der inviterer til en kombination. Jeg kan godt finde på at blande havtorn med for eksempel rynket rose hyben. Så er der både sødme og syre i snapsen, og de to komplimenterer hinanden godt, siger Thomas Laursen.

2

Hyben

(Foto: Anny Lavrsen © ColourBox)

Hvis du alligevel er taget ud for at finde havtorn, så kan du også kigge efter busken rynket rose.

De hører nemlig til i de samme områder ved strande og kystområder.

Rynket rose er en invasiv art, som påvirker naturen negativt. Det betyder blandt andet, at du ikke selv må plante dem.

Men busken er fyldt med hyben, som er modne fra omkring juli til oktober, og de er gode til en hjemmelavet snaps.

- Du skal kigge på hvert enkelt hyben. Jeg synes ikke, de skal være alt for modne, men heller ikke hårde, siger Thomas Laursen.

Rynket rose hyben har en sursød, frugtagtig smag.

- De har en dag, hvor de er særligt bløde og ser meget klare ud. Her kan du spise dem hele vejen rundt om kernerne, og så smager de bare fantastisk, siger Thomas Laursen.

Thomas Laursen anbefaler også de sorte klitrose hyben, som er knap så udbredte som rynket rose hyben, men som også gemmer sig ude ved kystområderne.

- Det er violette, næsten sorte hyben, og de gennemfarver alkoholen. Det kan give en klar, lilla eller rødlig drink, siger Thomas Laursen.

3

Sargents æble

(Foto: Chrumps © WikiMedia Commons)

Sargents æble er en busk med hvide blomster. Den vokser ofte ved hegn langs skove eller ved marker.

Busken er hjemmehørende i det nordlige Japan og er indført i Danmark for at være til pynt.

Omkring september og oktober bliver buskens små æbler, som er cirka en centimeter i diameter, modne. Dem kan du bruge til din hjemmelavede snaps.

- De små æbler er røde, når de er modne, siger Thomas Laursen.

- Sargent æblers syrlige sødme er fantastisk. Man kan eventuelt spise dem, efter de har ligget i alkohol, til sin mad, hvor det passer ind. Det kan noget, fortsætter han.

4

Brombær

blackberry growings in a garden (© ColourBox)

Der findes mange forskellige slags brombær, og både farven og størrelsen varierer.

Bærrerne vokser i skoven, typisk hvor der er lys i skovbryn og krat. De modner som regel sidst i september og i oktober.

- Jeg vil nok gå efter både at finde nogle modne brombær og så nogle helt grønne, som har en syrlighed, netop for at ikke at få en lidt for sødlig drik, siger Thomas Laursen.

- Men jeg vil også smage på bærrerne. For brombær er aldrig de samme. Nogle giver mange bær, andre giver få bær. Nogle står i sol og andre i skygge. Og nogle er sure, mens andre er søde. Så smag dig frem, fortsætter han.

Smag på snapsen en gang om ugen

Der findes flere snapseopskrifter på nettet med både brombær, hyben, sargents æble og havtorn.

Nogle snapse skal trække i flere måneder, mens andre kan være klar efter nogle uger. Det afhænger af indholdet og opskriften.

Men ifølge Thomas Laursen er det vigtigere, at du smager på snapsen i løbet af processen fremfor at følge en opskrift.

- Lugt til det, og smag på det, gerne en gang om ugen. Rammer du noget, du godt kan lide, efter en uge, så er den faktisk færdig med at samle smag. Så stol i stedet på din egen smagsløg fremfor at kigge på opskrifter, siger Thomas Laursen.

- For vi er individuelle og, der er forskel på, om det trækker ved stuetemperatur eller i en kold kælder. Der er forskel på den alkohol, du bruger, og der kan være forskel på for eksempel brombær, som kan være både fuldmodne og knap så modne, og dermed give mere eller mindre sødme, fortsætter han.

Om hjemmelavet snaps

  • Snaps er en fællesbetegnelse og en ubeskyttet titel. Den dækker over mange typer smagstilsat spiritus. Laver du din egen kryddersnaps af for eksempel vodka og citronskal, er det derfor også en snaps.

  • For at lave din egen skal du bruge vodka eller klar snaps, for eksempel Brøndum. Blandingsforholdene afhænger af, hvilke ingredienser, du hælder i.

  • Du kan finde snapseopskrifter på nettet. Blandt andet på naturstyrelsen.dk

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk