Forholdene er perfekte: I aften kan du se et stjerneskud hvert 3. minut

Skyfri himmel og minimalt månelys giver optimalt udsyn, når meteorsværm topper i aften og nat.

Meteorsværmen Lyriderne kommer fra kometen Thatcher. Den blev første gang beskrevet for mere end 2.500 år siden og er dermed den ældst kendte meteorsværm. (Foto: FABRIZIO BENSCH © Scanpix)

Det er forår, vejret er lækkert, og du trænger til at komme ud af hulen.

Heldigvis er der i aften en oplagt mulighed, og den er tilmed corona-venlig.

I løbet af aften- og nattetimerne topper meteorsværmen Lyriderne nemlig, og det betyder, at den skyfri april-himmel bliver dekoreret med stjerneskud.

- Vejret er fantastisk, og der er ingen forstyrrende månelys, fordi vi er tæt på nymåne. Så det er virkelig nu, at der er en fed mulighed for at komme ud og se stjerneskud, siger astrofysiker og videnskabsformidler Tina Ibsen.

Desuden fungerer stjerne-kiggeriet bedst, hvis du kommer lidt væk fra byområderne og deres kunstige lys.

- Du skal ud, hvor der er mørkt, for bedst at kunne se stjerneskuddene, siger Tina Ibsen.

Og det er jo meget passende i en tid, hvor vi skal undgå at samle os i store menneskemængder.

Du behøver ikke vente til i nat

Når Lyriderne topper, som den gør i aften og nat, kan du se op til 18 stjerneskud i timen.

Det er ikke nogen rekord. Årets kraftigste meteorsværm, som passerer i december, kan kaste hele 150 stjerneskud af sig i timen.

Men hvor december-nætterne som regel er kolde, våde og overskyede, melder vejrudsigten i aften og nat om skyfri himmel og 5-11 grader over hele landet.

- Og 18 stjerneskud i timen er altså i gennemsnit ét stjerneskud per tredje minut, så du kommer ikke til at vente længe, siger Tina Ibsen.

På himlen ser det ud som om, at Lyriderne udspringer fra stjernebilledet Lyren.

Det er derfor også det, du skal kigge efter, når du går på jagt efter stjerneskuddene. Lyren står op i nordøst, når solen er gået ned, og det er blevet mørkt.

Normalt er der størst chance for at se stjerneskud sent om natten, når månen er gået ned.

- Men så længe behøver du ikke vente med Lyriderne. Fordi vi er tæt på nymåne, kan du se dem allerede fra omkring klokken 21.30, siger Tina Ibsen.

Vi har kendt Lyriderne i 2.500 år

Meteorsværme som Lyriderne opstår, når jorden på sin egen vej omkring solen passerer gennem en asteroide eller en komets bane.

Lyriderne kommer fra en komet, der hedder Thatcher, og faktisk er Lyriderne den ældst kendte meteorsværm.

- Vi har kinesiske tekster, der er mere end 2.500 år gamle, som beskriver Lyriderne, fortæller Tina Ibsen.

I kometens “hale” er en masse rester af materiale. Det er de rester, der bliver til stjerneskud, når de rammer jordens atmosfære og brænder op.

Som regel er der tale om mindre støvpartikler, men sommetider rammer også småsten atmosfæren og bliver til de såkaldte “ildkugler”, som er kraftige stjerneskud, der kan vare flere sekunder og have forskellige farver.

- Lyriderne er ikke kendt for at give mange ildkugler, men du kan være heldig, siger Tina Ibsen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk