Forskere finder bakteriesamfund, som har overlevet 100 millioner år under havets bund

Bakterierne lever i ekstrem slow-motion.

Et forstørret billede af de bakterier, som har ligget uforstyrret under havbunden i 100 milioner år. (© JAMSTEC)

For 100 millioner år siden vandrede enorme dinosaurer rundt på Jorden.

For 65 millioner år siden ramte en kæmpe meteor Jorden og udslettede 75 procent af alle arter - og stort set alle dinosaurerne.

Så blev det pattedyrenes tid til at dominere Jorden, og for omkring 300.000 år siden opstod de første mennesker.

Siden har vi underlagt os det meste af planeten i en sådan grad, at geologerne beskriver den tidsalder, vi er i nu, som ‘menneskets tid’.

Mens disse kæmpe omvæltninger er sket på landjorden, har små samfund af bakterier levet det samme stille liv dybt under mudderet på havbunden.

Japanske og amerikanske forskere har, ved at bore 100 meter ned i havbunden ude midt i Stillehavet, fundet bakteriesamfund, der ikke har forandret sig i mere end 100 millioner år.

Bo Barker Jørgensen er professor i mikrobiologi på Aarhus Universitet og har selv tidligere fundet ældgamle bakterier nede under havbunden.

For ham er fundet spændende.

- Det er spændende, at de har fundet bakterier i så gamle jordlag. Vi fandt for nogle år siden også nogle bakterier, der levede i 86 millioner år gamle lag, siger han og fortsætter:

- Det mest spændende her er, at selvom bakterierne dybt nede i havbunden lever i ekstrem slow-motion, kunne forskerne ved at give dem næring få dem til lige pludselig at sætte hastigheden op og begynde at dele sig.

Et ekstremt langsomt liv

Fælles for meget af det liv, der lever dybt under havet, er, at maden er meget begrænset.

Det har fået organismerne til at tilpasse sig et liv, hvor der kan gå lang tid mellem, at de får næring.

På selve havbunden synker trods alt noget organisk materiale ned fra oven, som bakterierne kan spise.

Under havbunden er der mindre mad - og det er altså her, de nyopdagede bakterier lever.

Fordi der er så lidt næring, går deres liv ekstremt langsomt.

I modsætning til os pattedyr formerer bakterier sig ved at dele sig i. Når sådan en deling sker, siger man, at der er kommet en ny generation.

Hvor der på landjorden går alt fra en uge og til et år, før en bakterie har skabt en ny generation, tager det op til 1.000 år, før en bakterie deler sig dybt nede under havbunden, fortæller Bo Barker Jørgensen.

Men da de japanske og amerikanske forskere tog bakterierne ind i laboratoriet og gav dem næring, begyndte de pludselig at dele sig langt hurtigere. De delte sig allerede i løbet af få dage.

Og det kom bag på forskerne.

Det var i denne jordprøve, der er boret op fra 100 meter under havbunden i Stillehavet, forskerne fandt de ældgamle bakteriesamfund. (© JAMSTEC)

Bakterierne har kun én fjende

Bakterierne under havbunden er stort set det eneste, der lever dernede.

De har derfor ingen naturlige fjender - og i modsætning til os flercellede organismer, er de encellede bakterier ikke programmeret til at dø, når cellen har nået en vis alder eller delt sig et vist antal gange.

Det betyder, ifølge Bo Barker Jørgensen, at bakterierne i princippet kan leve for evigt, så længe der er næring nok under havbunden.

Men man har dog fundet en enkelt fjende, der kan ramme bakterierne dernede.

- Det har vist sig, at der også er masser af virus dernede. Så nogle af bakterierne dør, fordi de bliver inficeret med virus, siger han og fortsætter:

- Men der er ikke meget, der kan true deres eksistens, og man har rapporter om bakterier, der er blevet hele 50 millioner år gamle. Men det er dog stadig kontroversielle opdagelser, fordi man er i tvivl om, hvorvidt prøverne bliver kontamineret med bakterier fra landjorden.

De japanske og amerikanske forskere er her ved at undersøge de boreprøver på skibet, som de har hentet op fra under havbunden. (© IODP JRSO)

Bakterier i havet er vigtige for livet på landjorden

Nok er det fascinerende med de her langsomme og ekstremt hårdhudede bakterier. Men hvad skal vi bruge viden om dem til?

Ifølge Bo Barker Jørgensen har bakterierne nede under havbunden en stor betydning for livet oppe på land. Sammen med de bakterier, der lever på havbunden og i det dybe vand, er de nemlig med til at regulere iltindholdet i atmosfæren.

- Halvdelen af alle mikroorganismer, der findes i havet, findes dernede. Og deres nedbrydning af kulstof er med til at regulere iltindholdet i atmosfæren, siger han og fortsætter:

- Der kan nemlig kun være så meget ilt i atmosfæren, som der bliver lagret kulstof i havbunden. Og det er de her organismer med til at regulere.

Det er derfor vigtigt, at vi ved noget om, hvordan de fungerer, vurderer han.

Facebook
Twitter