Forskere graver sig dybt ned under Alaskas is i jagt efter liv på Mars

Under Alaskas permafrost findes livsformer i ekstremt salte vandlommer, som giver håb om liv på Mars.

Det berømte naturområde Denali National Park i Alaska, hvor Mount McKinley rejser sig fra. Den cryopeg, som forskerne har undersøgt i den nye forskning, ligger cirka 1.000 kilometer længere nordpå. (Foto: © Handout . / Reuters © Scanpix)

På Mars er det robotter, der leder efter liv.

Men her på Jorden er det forskere af kød og blod, som prøver at forstå, hvilken type liv der kan opstå og overleve på andre planeter.

For at kunne undersøge liv under forhold, der minder om dem på Mars, er forskere ofte nødt til at udforske ufremkommelige egne af vores planet.

Og langt under Alaskas jordoverflade er det nu lykkes et hold amerikanske forskere at finde en levende bakterie, som efter sigende er op til 50.000 år gammel.

Forskerne har gravet og boret sig vej ned gennem permafrosten. Og dernede – cirka fem meter under jordoverfladen – har de fundet saltvand, der indeholder 3-5 gange så meget salt som havvand.

Vandets høje saltindhold på 14 procent betyder, at det forbliver flydende selv ved temperaturer langt under frysepunktet. Det minder lidt om det vand, man kan se og føle ved Det Døde Hav.

- Det føles mere som fin, tynd olie end vand, siger Kai Finster, der er mikrobiolog og professor ved Aarhus Universitet, hvor han forsker i mikroorganismer.

- Nogle mikroorganismer er simpelthen tilpasset til at kunne leve under disse betingelser, hvor vandet er enormt koldt og enormt salt.

Cryopegs giver viden om livets udvikling

Saltvandet og de organismer, der lever deri, er totalt afskåret fra omgivelserne og andre organismer på grund af permafrosten omkring dem.

Derfor er de såkaldte cryopegs (vandlommer i permafrosten) et interessant miljø, hvor forskere kan undersøge organismers udvikling over mange tusinde år.

- Medmindre vi selv kommer til at tilføre nye bakterier, når vi borer os ind i cryopegs, så kan vi få lov at se, hvordan en organisme har udviklet sig i isolation, forklarer Kai Finster.

- Vi ved fra andre dybe boringer i eksempelvis havbunden, at delingsraterne er meget lave, når vi kommer ned i de her miljøer.

Delingsraten er en betegnelse for, hvor hyppigt en bakterie deler sig. Bakterier formerer sig nemlig ved simpel celledeling, men hvor hyppigt, det sker, kan variere alt efter, hvor gunstige vækstbetingelserne er.

Forskerne bag fundet, Zachary Cooper (tv.) og Shelly Carpenter (th.) ses her i den tunnel, der fører dem ned i Alaskas permafrost. Herfra borer de direkte ned i den underliggende cryopeg. (© Go Iwahana/University of Alaska Fairbanks)

- Selv hvis cellen ikke deler sig, har bakterierne brug for energi og næringsstoffer, da de er nødt til at reparere de skader, som uvilkårligt vil opstå i deres dna og proteiner.

Ved at undersøge mikroorganismerne og det miljø, de lever i, kan mikrobiologer som Kai Finster blive klogere på, hvad der skal til for, at livet udvikler sig.

Og ifølge forskerne bag den nye boring i Alaska, trives bakterierne her i deres vandlomme.

- Vi opdager netop nu, at der er et meget robust mikrobielt samfund, der har udviklet sig i den her ældgamle saltlage. Vi var overraskede over, hvor tætte bakteriesamfundene er, siger Zachary Cooper, der er kandidatstuderende i biologisk oceanografi på Universitetet i Washington og en af forskerne bag fundet, i en pressemeddelelse.

Alaska og Mars har visse ligheder

Selv om der i både fysisk, biologisk og kemisk forstand er forfærdeligt langt fra Jordens undergrund til Mars, er der ligheder mellem de to steder.

Sidste år i september måned fortalte det amerikanske rumagentur NASA, at de nu havde fundet flydende vand i Mars' undergrund.

I den forbindelse udtalte en af forskerne bag fundet, 'at vandet (..) er ekstremt saltholdigt. Langt mere saltholdigt end vandet i Jordens have'.

Uden et højt saltniveau kunne vandet ikke forblive flydende ved de lave temperaturer på Mars. Præcis som dybt nede i Alaskas permafrost.

Derfor mener forskerne, at vi kan blive klogere på Mars ved at studere sammenlignelige miljøer på Jorden.

- Dette er en udmærket tilgang, da vi på nuværende tidspunkt ikke har mulighed for at lave tilsvarende undersøgelser på Mars. Man kan bare ikke lave en én-til-én overførsel af resultaterne. Fordi man finder liv i cryopegs på Jorden, så finder man ikke nødvendigvis liv i cryopegs på Mars, siger Kai Finster.

150.000 år gamle, aktive bakterier

Kai Finster kalder den nye forskning fra Alaska interessant. Der findes nemlig ikke mange undersøgelser af den type.

Samtidig er det grundlæggende spændende at studere livets muligheder under forhold, som ligger på grænsen af, hvad levende organismer kan klare.

For at komme ned til den tunnel i permafrosten, hvor forskerne kan undersøge cryopegs, skal man ned gennem en 3-4 meter lang smal skakt, der går lodret ned. Forsker Zachary Cooper ses her i toppen af skakten. (© Shelly Carpenter/University of Washington)

De amerikanske forskere har endnu ikke udgivet en decideret forskningsartikel om deres gravetur i Alaska.

Derfor har Kai Finster og alle vi andre stadig ikke fuld indsigt i baggrundsstoffet til endeligt at kunne vurdere, hvor vigtig undersøgelsen er.

Tidligere har forskere dog lavet lignende forsøg andre steder, som for eksempel i 2003, hvor et forskerhold offentligjorde undersøgelser af en cryopeg i Sibirien, fortæller Kai Finster.

- Permafrost fra Sibirien er noget af det ældste, vi kender til, på den nordlige halvkugle. Og der har man fundet cryopegs, som vurderes til at være op mod 150.000 år gamle.

I Sibirien fandt forskerne en lang række levende bakterier, som faktisk var aktive under de ekstreme forhold.

Facebook
Twitter