Forskere opdager den største eksplosion i universet siden Big Bang

Eksplosionen er fem gange kraftigere end den tidligere rekordholder.

En kunstners illustration af et sort hul, der udsender en kæmpe stråle med ekstremt meget energi. (© Nasa)

Rekorden for den største eksplosion - af dem vi kender til i universet siden Big Bang - er blevet slået.

Amerikanske forskere har nemlig observeret resterne af en ekstremt kraftig eksplosion 390 millioner lysår fra Jorden. Et lysår er den afstand, som lyset rejser på et år.

Ifølge forskerne opstod eksplosionen omkring et supermassivt sort hul i midten af en galakse, som er en del af en galaksehob i stjernebilledet Slangeholderen.

En galaksehob er en samling af galakser, der bliver holdt sammen af tyngdekraften. Det er den største struktur, man kender til i universet.

Energien fra eksplosionen er anslået til at være fem gange så kraftig som den tidligere rekordholder fra galaksehoben med det kringlede navn MS 0735.6+7421.

- Det er svært at beskrive, hvor stor sådan en eksplosion er. Vi er oppe i mange millioner gange så meget energi, som hvis hele Solens masse blev lavet om til energi, siger astrofysiker ved Niels Bohr Instituttet Johan Fynbo, der har kigget på undersøgelsen.

Det sorte hul skabte eksplosionen ved at sende en enorm kraftig stråle ud.

- Et sort hul kan man tænke på som et enormt dybt hul. Og når noget falder ned i hullet, får det utrolig meget fart på. Denne frigivne energi kan give anledning til at lave den her stråling, siger Johan Fynbo.

Skabte et krater i gassen

Forskerne har fundet frem til eksplosionen ved hjælp af data fra forskellige rumobservatorier. Blandt andet NASA's Chandra X-ray Observatory.

Det er blandt andet røntgen-billeder, som forskerne har kigget på.

- Inde i sådan en galaksehob er der en masse varm gas. Og derinde kan man se, at der er noget, som har lavet en meget stor boble. Man kan også kalde det et krater. Det er eksplosionen, som har lavet det krater, siger Johan Fynbo.

- Ved at kigge på, hvor stort krateret er, og hvad trykket er inde i krateret, kan forskerne få en idé om mængden af energi i eksplosionen, fortsætter han.

Eksplosionen foregik i slow-motion

Normalt forbinder vi eksplosioner på Jorden med noget, der varer meget kort tid.

Men det er ikke tilfældet her. Eksplosionen foregik nærmere i slow-motion.

- Normalt siger man, at de aktive faser for sådan nogle eksplosioner er mellem 10 og 100 millioner år, siger Johan Fynbo.

Forskningen er beskrevet i tidskriften Astrophysical Journal.