Forskere opdager forsvunden kontinentalplade: Kan forklare gådefulde vulkaner

Efter at have skabt vulkanerne sank pladen ned i dybet.

Store dele af Alaska er overstrøet med vulkaner, og det har forskerne ikke helt kunnet forklare - indtil nu. På billedet er det vulkanen Augustine i Alaska, da den var i udbrud i 2005-2006. (© Cyrus Read / Wikimedia Commons)

I Danmark er vi heldige.

Vi bliver sjældent ramt af jordskælv, vulkanudbrud eller tsunamier - og det er der en god forklaring på.

Vores lille smørhul ligger nemlig midt inde på en såkaldt kontinentalplade. De plader er kæmpemæssige klippemassiver, der flyder rundt ovenpå jordens varme indre.

Pladerne ligger ikke stille og brager nu og da ind i hinanden - og det er det, der skaber jordskælv, danner vulkaner og bjerge og medfører tsunamier, i de områder, hvor pladerne grænser op til hinanden.

Længe har det været lidt af et mysterium for geologerne, hvorfor der er så mange vulkaner i det nordvestlige Canada og Alaska. Her er nemlig flere vulkaner, end de to kontinentalplader, der brager sammen i området, burde skabe.

Det mysterium har to amerikanske forskere nu løst. De har nemlig fundet ud af, at den geologiske aktivitet i området skyldes en plade, som ikke findes mere. Pladen er simpelthen blevet suget tilbage ned i jordens bløde kappe.

Opdagelsen glæder John Hopper, der er professor på GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, hvor han forsker i netop disse tektoniske plader.

- Det er meget interessant, at de har kunnet vise, at pladen faktisk fandtes der engang. Deres metode kan gøre os klogere på en hel masse ting omkring pladetektonikken, siger han.

Plader synker ned og forsvinder

Når man googler et kort over jordens tektoniske plader, kommer der en masse billeder frem, der viser omkring 10 store plader.

Nogle af dem er i havet og andre på land.

Men faktisk er der stor forskel på dem, forklarer John Hopper:

- Pladerne i havene synker tilbage ned i Jordens kappe i takt med at de bliver nedkølede. Det gør pladerne på land ikke, siger han og forsætter:

- Ved Alaskas og Canadas kyst smadrer ocean-pladerne ind den kontinentale plade og bliver skubbet ned i kappen. Det er også det, der er sket med den forsvundne plade.

Bjerge dannes ved at to såkaldte tektoniske plader drøner sammen. Hvis en oceanplade støder sammen med en kontinentalplade, skubbes den ned under kontinentalpladen, fordi oceanpladen er både tyndest og tungest. Når to kontinentalplader mødes, sker en slags harmonikasammenstød, hvor der opstår folder af klippemateriale, som bliver til bjerge, mens der også her tvinges materiale ned i den varme kappe. Det er blandt andet sådan verdens største bjergkæde Himalaya blev skabt. (© WikiMedia Commons)

Grunden til, at havpladerne synker ned, mens kontinentalpladerne flyder ovenpå, er, at havpladerne er skabt af et meget tungere materiale.

De opstår under havet, hvor de presses op fra jordens kappe. Da kappen varmere end pladerne og havbunden, er de nyopståede plader også varmere end deres omgivelser.

Langsomt over millioner af år køles de ned. Og jo koldere de bliver, desto tættere og dermed tungere ender de med at blive og til sidst er de så tunge, at kappen giver efter og suger dem ned igen.

Opdagede den forsvundne plade ved at lytte

Hvordan har forskerne egentlig fundet den forsvundne plade? Og hvordan ved vi, hvad der foregår dybt under jorden?

Det ved vi, fordi vi kan udnytte den seismiske aktivitet - altså jordskælv og andre rystelser - til at få en idé om, hvor varm jorden er, og hvilket materiale, den består af, forklarer John Hopper.

- Når der sker et jordskælv, sender det lydbølger gennem jorden - og de lydbølger kan vi opfange og måle. Ved at studere hastigheden af lydbølgerne, som de bevæger sig gennem jorden, kan vi faktisk få en masse information, siger han og fortsætter:

- Det er nemlig sådan, at jo varmere jorden er, desto langsommere rejser lydbølgerne. På den måde kan vi kortlægge temperaturen på de tektoniske plader - og dermed også deres alder, da kolde plader typisk er ældre.

Ved at smide al den data, forskerne har opsamlet om jordskælv gennem tiden, altså tusindvis af målinger, ind i en model og regnet tilbage, er det lykkedes de to forskere at vise, at der altså var en tektonisk plade under Canada og Alaska nogle millioner år siden.

Stadig meget vi ikke ved

Den nye forskning gør os klogere på, hvordan de tektoniske plader opfører sig, men John Hopper understreger, at der stadig er rigtig meget, vi ikke ved noget om.

- Vi ved stadig ikke rigtig, hvorfor vi overhovedet har tektoniske plader. Forskere har i årtier prøvet at opfinde modeller for, hvordan de bliver skabt, men ingen har løst mysteriet endnu, siger han.

Det samme gælder hvorfor der er så store forskelle på pladerne i havet og på land.

- Vi ved faktisk heller ikke, hvorfor der er forskel på havpladerne og dem på land. Her er meget at lære endnu, siger han.

Facebook
Twitter