Fossil afslører: Gigantiske sø-skorpioner dolkede byttedyr med kæmpe kløer

Søskorpioner, der levede for over 400 millioner år siden, kunne blive over to meter lange.

Selvom søskorpionen mindede om en almindelig skorpion i udseendet, er de to ikke beslægtede. (© WikiMedia Commons)

For over 400 millioner år siden svømmede skorpion-lignende monstre rundt i havene og fangede byttedyr med deres kløer.

De såkaldte eurypterider, som på dansk også bliver kaldet søskorpioner, kunne blive op til to og en halv meter lange.

- Der er ingen tvivl om, at søskorpioner var nogle ordentlige krabater. De var nogle top-rovdyr i fortiden, siger lektor i geologi Arne Thorshøj Nielsen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Han forklarer, at søskorpioner var de største leddyr, af dem vi kender til, der nogensinde har levet.

Nu har tjekkiske forskere muligvis opdaget et offer for søskorpionens kløer – en såkaldt trilobit, som er et leddyr, der levede samtidig med søskorpionen.

Ud fra fossilet kan forskerne se, at trilobitten har fået nogle skader i hovedet.

- Den har skader i hovedet, som det ser ud til, at den har overlevet og har været i stand til at regenerere, siger Arne Thorshøj Nielsen og fortsætter:

- Det ses jævnligt, at trilobiter har skader. Men det specielle ved det her fossil er, at det er meget sjældent at finde skader i hovedet, som ikke har været fatale.

Med al sandsynlighed et rovdyr

Forskerne har gennemgået mulighederne for, hvordan trilobitten kan havet fået skaden i hovedet. Og de er kommet frem til, at det må havet været et angreb fra et andet dyr.

- Ifølge forskerne er det mest sandsynligt, at det er et rovdyr, der har forårsaget skaden på trilobitten, som er lykkedes med at slippe fri og overleve, siger Arne Thorshøj Nielsen.

Forskerne har flere idéer om, hvilket rovdyr der angreb trilobitten.

- Blandt andet har de overvejet, om det kunne være en blæksprutte. Men de er altså kommet frem til, at det var et dyr med en klo, som hapsede fast i hovedet på trilobitten og dermed lavede nogle skader. Derfor gætter de på, at det nok var en søskorpion, siger Arne Thorshøj Nielsen.

Ifølge Arne Thorshøj Nielsen er det muligt, at forskerne gætter rigtigt her, men der kan også være tale om et ukendt rovdyr.

- Som palæontologer skal vi huske, at vi har en meget ukomplet viden om fortiden. Langt størstedelen af det, som levede i havet dengang, har vi ikke fossiler af. Man kan ikke udelukke, at der i stedet for en søskorpion var tale om et ukendt rovdyr, siger han.

Et fossil af søskorpionen fra Naturhistorisches Museum Wien. (© WikiMedia Commons)

Søskorpioner

  • Søskorpioner (eurypterider) begyndte at udbrede sig i den tidsperiode, som geologer kalder Ordovicium, som startede for knap en halv milliard år siden.

  • Men det var i Silurtiden (fra cirka 444 til 419 millioner år siden), at vi begyndte at se de største af dem, i hvert fald i forhold til dem, vi kender til.

  • Søskorpionen mindede om en almindelig skorpion i udseendet, men de to er ikke beslægtede. Søskorpionerne er, ligesom trilobitterne, beslægtet med dolkhalerne.

  • Kilde: Arne Thorshøj Nielsen, Institut for. Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Søskorpioner fundet i Norge

Der er fundet fossiler af både trilobitter og søskorpioner flere steder rundt i verden.

- Man har blandt andet fossiler af søskorpioner i Norge, og der er ingen tvivl om, at de levede, der hvor Danmark ligger i dag, siger Arne Thorshøj Nielsen.

Søskorpioner levede primært i havet, men i slutningen af Silurtiden, som varede fra cirka 444 til 419 millioner år siden, begyndte de også at leve i ferskvand.

- Her levede de faktisk mere, end de gjorde i havet helt frem til de uddøde for cirka 250 millioner år siden, siger Arne Thorshøj Nielsen.

Facebook
Twitter