Du behøver ikke at tage helt til fjerne steder som Argentina eller USA for at finde rester fra fortidens giganter.

Siden årtusindskiftet har en række fossilfund afsløret, at der har levet mindst otte forskellige slags dinosaurer i Danmark.

Alle fossilerne er fundet på Bornholm og tæller blandt andet tænder, fodspor og en del af en lårbensknogle.

Der er dog gået nogle år imellem fundene, og det kræver en god portion held at gøre en lignende opdagelse.

Men et nyt kort over Bornholm kan hjælpe dig lidt på vej.

Kortet, der er lavet af magasinet Geoviden, viser, hvor der ligger geologiske lag fra dinosaurernes æra i skrænterne langs kysten.

Her er chancen for at finde fossiler nemlig størst.

- Vi håber, at folk vil bruge det til at komme ud og opleve geologien selv, siger redaktør på Geoviden Johanne Kusnitzoff.

- Med kortet kan du blive klogere på, hvor fossilerne ligger, hvilke lag de ligger i, og så kan du få en forståelse af, hvordan du kan komme tilbage i tiden i de her skrænter, fortsætter Johanne Kusnitzoff.

Hun understreger, at folk ikke selv må hakke og grave i skrænterne.

Men du må gerne lede efter fossiler blandt de rester, som allerede ligger på jorden, og som er blevet slidt af naturligt.

Bornholm var ikke dækket af vand

På kortet er der lavet farvekoder for de forskellige tidsperioder, de geologiske lag er aflejret i. Perioderne, der kan indeholde spor af dinosaurer, er Trias-, Jura- og Kridttiden.

Tilsammen udgør de den geologiske æra Mesozoikum, som også er kendt som dinosaurernes tidsalder.

Perioden strækker sig fra cirka 252-66 millioner år siden.

- Hvis du vil forsøge at finde nogle rester fra de dyr i Danmark, så er det første gode råd at tage til Bornholm, siger lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, Arne Thorshøj Nielsen.

- Bornholm er nemlig det eneste sted, der ikke var dækket med hav. Så her kan du se lag aflejret på land, der er fra den tid, hvor dinosaurerne levede, fortsætter han.

Ved Møns og Stevns Klinter, og til dels oppe ved Limfjorden kan du også finde fossiler fra Kridttiden. Men her er det rester fra de dyr, der levede i havet, som du kan finde.

I kridtet ved Stevns og på Møn er der tidligere blevet fundet tænder fra det store krybdyr Mosasaurus, som levede i havet under Kridttiden.

Vær opmærksom på strukturerne

Når du går på jagt efter fossiler på Bornholm, skal du først og fremmest sætte dig ind i de forskellige geologiske lag.

- Når du har fundet lagene med den rigtige alder, kan du begynde at kigge på jorden, leret, eller hvor du nu er, siger Eliza Jarl Estrup, der er palæontolog og udstillingsdesigner på GeoCenter Møns Klint.

Hvis du ikke er opmærksom, kan du hurtigt komme til at overse et fossil.

- Det handler om at genkende strukturerne, som er kendetegnene. Hvis du nogenlunde ved, hvordan en tand ser ud på et nutidsrovdyr, så ser fossilet næsten ud magen til, bortset fra at den ikke har den hvide tandfarve. De er nemlig forstenet, og derfor vil farven være brunlig eller grålig, siger Eliza Jarl Estrup.

Hun fandt selv den første tand fra en dinosaur i Danmark tilbage i år 2000. Det var fra rovdinosauren Dromaeosauroides, som er i familie med Velociraptor, der er blandt andet er kendt fra filmen Jurassic Park.

- Jeg var 18 år gammel. Det var simpelthen så stort og fantastisk for mig, nu når jeg jo går meget op i de her dyr, siger Eliza Jarl Estrup.

Nærmest fossilgaranti på Møns Klint

Det hører stadig til sjældenhederne at finde tænder, knogler eller fodspor af dinosaurer i Danmark- også på Bornholm.

Hvis du gerne vil øge chancerne for at finde ældgammelt forstenet liv, kan du i stedet gå på udkig efter vættelys (fossil skal fra fortids blæksprutter) eller søpindsvin, der levede under Kridttiden.

- Ved Møns Klint er der næsten fossilgaranti - fordi der er så mange fossiler - især vættelys og forstenede søpindsvin, som levede samtidig med dinosaurerne, siger Eliza Jarl Estrup.

Hvis du alligevel tror, at du har fat i noget mere sjældent, måske den niende dinosaurart opdaget i Danmark, skal du tage fossilet med til eftersyn på et museum.

- Hvis det virkelig er noget videnskabeligt værdifuldt eller sjældent, skal det indleveres til Danekræudvalget, og du vil i så fald modtage en slags findeløn, hvis det bliver udnævnt til Danekræ. Til gengæld må du ikke beholde det selv, siger Eliza Jarl Estrup.