Gådefuldt klima hærgede oldtidens Rom: Grønlands is gemmer måske på årsagen

Iskerner afslører, at et kæmpe vulkan-udbrud fik temperaturen til at falde med op til syv grader lige efter Cæsars død.

Billedet her er ikke af Okmok-vulkanen i Alaska, som stod bag et stort udbrud i år 43 før vor tidsregning, men af Mayon-vulkanen i Filippinerne under et udbrud i 2018. (Foto: Romeo Ranoco © Scanpix)

Året er 44 før vor tidsregning.

I Rom har den berømte - og pænt berygtede - feltherre Julius Cæsar ladet sig udråbe til diktator af Den Romerske Republik på livstid.

Det holder ikke længe. Flere af de romerske senatorer er nemlig blevet så utilfredse med Cæsar, at de samme år beslutter at slå ham ihjel.

Efter Cæsars død er Den Romerske Republik, ifølge historiske kilder, præget af ikke bare voldsomme politiske uroligheder, men også en lang periode med kulde, sult og sygdom.

Hvorfor har været lidt af en gåde.

Men nu har forskere et bud på en begivenhed, som kan have bidraget til de barske omstændigheder: Et kæmpe vulkanudbrud i Alaska, der fandt sted i starten af år 43 før vor tidsregning.

- Det har været kæmpestort. Det største i 2.500 år, siger Jørgen Peder Steffensen.

Han er professor og iskerneforsker på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet og en af forfatterne bag en undersøgelse af vulkanudbruddet.

Udbruddet har sendt flere hundredtusinde tons svovlilte højt op i atmosfæren.

Her har svolvilten reageret med vand, som er er blevet til aerosoler (mikrodråber) af koncentret syre, der har hængt i luften i årevis og skærmet for sollyset, så der blev koldere på dele af Jorden.

Iskerner afslører vulkaner

Flere historiske kilder fortæller om mystisk vejr og episoder med hungersnød i de to år efter Cæsars død. Både i Den Romerske Republik såvel som i Ptolemæerriget - det nuværende Egypten.

Forskere har længe mistænkt et vulkanudbrud for at have en finger med i spillet, men de har ikke kunnet udpege, hvor og hvornår det fandt sted.

Før nu.

Svaret kommet blandt andet fra iskerneboringer i Grønland, som Jørgen Peder Steffensen har analyseret sammen med internationale kolleger fra lande som USA, Irland og Tyskland.

- Iskernerne fungerer ligesom årringe i træer. Du kan tælle tilbage år for år og finde data fra for eksempel et vulkanudbrud, siger Jørgen Peder Steffensen.

I isen aflejres svovlsyre og askepartikler fra vulkanudbrud, og mens svovlsyren kun fortæller, at der har været et vulkanudbrud, kan partiklerne afsløre, hvilken vulkan, der står bag.

- Vi er sikre på, at de her partikler kommer fra vulkanen Okmok i Alaska, siger Jørgen Peder Steffensen.

Han bliver bakket op af lektor og viceinstitutleder på Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet, Mads Faurschou Knudsen, som ikke er en del af undersøgelsen.

- Du kan ud fra iskerner datere ændringer i atmosfæren med meget stor præcision, og her har forskerne flere iskerner, der indikerer, at et stort udbrud fandt i år 43 før vor tidsregning. Den kemiske sammensætning af partiklerne fra iskernen er blevet analyseret, og partiklerne har helt tydeligt Okmoks fingeraftryk. Det er en grundig og robust undersøgelse, siger han.

Alle vulkaner har et fingeraftryk i form af en kemisk sammensætning, som er unik.

Temperaturen faldt markant

Okmok-udbruddet var både stort og langvarigt.

Styrken kan forskere vurdere, fordi de har hundredvis af prøver fra radioaktive nedslag i de år, hvor flere lande foretog atomprøvesprængninger, fortæller Jørgen Peder Steffensen.

En atombombes størrelse afgør, hvor langt ud i atmosfæren partikler spreder sig, og det samme gør sig gældende med vulkanudbrud: Jo større udbrud, desto flere partikler spreder sig langt ud i atmosfæren.

Og ikke nok med, at Okmok-udbruddet var kraftigt. Det varede også to år.

I den periode sendte det store mængder svovl ud i atmosfæren, som forhindrede en del af sollyset i at nå Jorden.

Forskerne vurderer, at temperaturen regionalt er faldet med syv grader på dele af den nordlige halvkugle i sommeren og efteråret efter udbruddet.

Et så markant temperaturfald vil have medført langt mindre regn og deraf måske en fejlslagen høst nogle steder.

Det får forskerne til at konkludere, at Okmok-udbruddet kan have haft betydning for den ustabilitet, som førte til, at Den Romerske Republik gik i opløsning.

Både Jørgen Peder Steffensen og Mads Faurschou Knudsen understreger dog, at man ikke kan koble Okmok-udbruddet, klimaændringer og begivenhederne i Den Romerske Republik direkte sammen.

- Men der er ikke tvivl om, at et udbrud af den størrelse har mærkbar effekt på klimaet, og selvom syv grader måske er lidt højt sat, er det ikke urealistisk, siger Mads Faurschou Knudsen.

Okmok-vulkanen, som den ser ud fra luften i dag. (Foto: Christina Neal © WikiMedia Commons)

Udbrud venter forude

Okmok-vulkanen er ikke færdig med at gå i udbrud. Sidst, den gjorde det, var i 2008.

Det var langt fra lige så voldsomt som udbruddet i 43 før vor tidsregning.

Der har dog været andre udbrud i nyere tid, som har været store nok til at påvirke klimaet i en periode.

I 1991 eksploderede den filippinske vulkan Pinatubo i et af 1900-tallets største udbrud.

- Den efterfølgende sommer kunne man se, at gennemsnitstemperaturen på den nordlige halvkugle faldt med 0,5-0,6 grader, fortæller Mads Faurschou Knudsen og fortsætter:

- Udbrud af den størrelse kommer cirka et par gange hvert århundrede, og typisk påvirker de klimaet regionalt i en kort periode.

Hvornår det næste større udbrud kommer, vil hverken Mads Faurschou Knudsen eller Jørgen Peder Steffensen gisne om.

- Men der er mange, der taler om supervulkanen i Yellowstone (amerikansk nationalpark, red), som sidst gik af for cirka 640.000 år siden, og som historisk set går i udbrud hvert 600-800.000 år, siger Mads Faurschou Knudsen.

Hvis Yellowstone-vulkanen går i udbrud, vil det formentlig være langt voldsommere end Okmok, og flere amerikanske stater kan blive lagt fuldstændigt øde.

- Men selvom det kan ske, er det ingen grund til at frygte vulkanudbrud, siger Jørgen Peder Steffensen.

- Vi kan ikke spå om naturen, så det svarer til at frygte fremtiden generelt.

Facebook
Twitter